Forventninger driver aktiemarkedet

Aktiekurser stiger og falder, men hvad er det egentlig, der får aktierne til at reagere – og hvilke tilsyneladende store begivenheder reagerer de ikke på? Det er ikke altid lige let at blive klog på, hvad der påvirker markedsstemningen.

Man ser af og til, at en virksomhed, der leverer et rekordregnskab, alligevel bliver straffet, fordi det ikke imødegik de forventninger, som markedet havde indarbejdet. På samme måde ser man også aktiemarkedet falde eller stige uden, at man ved første øjekast kan finde en forklarlig grund.

Men som regel er der en god grund til, at markedsstemningen peger i den ene eller anden retning – eller slet ikke reagerer på det, der ellers er en stor nyhed i de fleste menneskers øjne. Med andre ord er der nogle ting, der får aktiemarkedet til at reagere, mens andre slet ikke gør.

Kigger man på markedsstemningen p.t., ligger vi til den klart sensitive side, hvor der ikke skal så meget til, før mundvigene peger enten op eller ned. Sådan har det været tilfældet i hvert fald siden anden halvdel af 2018. Vi befinder os lige nu et sted, hvor usikkerheden er ret omfattende, og det skyldes, at mange investorer er bekymrede for den globale vækstopbremsning, der finder sted.

Verdens økonomier er gennem 2018 gået ned i gear, og afmatning i forhold til tidligere høje vækstniveauer har indfundet sig. Det medfører bekymring i markedet, og det er en af de vigtigste faktorer, der får aktierne til at reagere.

Det gælder sådan set i begge retninger. Hvis væksttallene peger ned og især for meget ned i forhold til det forventede, vil det typisk medføre kursfald på aktiemarkederne. Omvendt hvis væksten pludselig bider fra sig og gør bekymringerne til skamme, vil det kunne sende aktiekurserne op – det hele dog med anker i de forventninger, som markedet har indarbejdet.

Centralbanker har afgørende indflydelse

En anden vigtig faktor i forhold til reaktioner i aktiemarkedet er centralbankerne. I 4. kvartal var renteforhøjelsen i USA i december og signalet om behovet for fortsatte renteforhøjelser stærkt medvirkende til at skabe en voldsom negativ kursreaktion i et marked, der var grebet af recessionsfrygt. Er man ramt af recessionsfrygt, er fortsatte rentestigninger det værste, der kan ske, da dette over tid givetvis vil forstærke vækstopbremsningen.

Den omvendte situation fik vi så gennem 1. kvartal, da USA’s centralbank vendte på en tallerken og i stedet gik på rentepause og siden blev fulgt af andre toneangivende centralbanker. Det gav aktiekurserne et gevaldigt løft i 1. kvartal – et løft, der næsten helt og holdent blev trukket af centralbankernes kursskifte. Centralbankernes pengepolitik spiller altså en altafgørende rolle i, hvad der får aktiemarkederne til at reagere – specielt når den kan overraske markederne positivt, som det var tilfældet omkring årsskiftet.

En mere aktuel anledning til reaktioner på aktiemarkedet er fornyet fokus på handelskrigen mellem USA og Kina. Markedet har i et stykke tid taget det for givet, at det ville lykkes at lande en bilateral aftale mellem de to lande, men med den seneste udvikling i forhandlingerne mellem de to regeringer har markedet måttet skrue ned for denne forventning. Det har i maj resulteret i aktiekursfald, fordi en eskalerende handelskrig har potentiale til at ramme væksten i verdensøkonomien hårdt – og det kan forværre de globale vækstbekymringer. Samtidig havde dette alternative scenarie før maj en relativt lav sandsynlighed for at blive opfyldt.

I 2018 fik vi også et par eksempler på, hvordan Italiens budgetproblemer påvirkede markederne negativt især i Europa, hvor finans og banker fylder meget i det europæiske aktieindeks.

Til gengæld ser vi også, at der er ting, som er store og fylder ekstremt meget i nyheds- og mediebilledet som eksempelvis vigtige politiske valg eller terroranslag med mange dræbte, ikke rigtigt rammer aktiemarkederne.

Siden 11. september 2001 har de finansielle markeder desværre indregnet terror som en naturlig del af investeringsrisikoen, og derfor bliver det enten hurtigt genvundet eller opnår kun en marginal reaktion på aktiemarkedet, netop fordi det allerede ligger i forventningerne.

Valget af Donald Trump gav i sin tid også en umiddelbar kursnedgang, fordi markedet antog, at Hillary Clinton ville overtage efter Barack Obama. Men panikstemningen aftog hurtigt igen, og aktierne var næsten med det samme tilbage i positivt terræn.

Brexit er en anden historisk begivenhed, som har givet dønninger især på hjemlig grund i Storbritannien og landets valuta, men det er et stykke tid siden, at Brexit-nyheder har været årsag til mærkbare kursreaktioner.

Mange forhold – store som små – kan rykke markederne, men i bund og grund handler det om. hvad markedet på forhånd havde indarbejdet i forventningerne. Aktiemarkedet kan rigtig godt lide positive overraskelser. I øjeblikket er markedet blevet negativt overrasket over Trumps eskalering i handelskrigen, hvilket har sendt aktierne ned i maj.

Nøglen til positive fremtidige afkast ligger i sandsynligheden for at blive positivt overrasket i en verden, der gennem maj er blevet væsentlig mere negativ.

Klummen er også bragt i Erhverv+ den 12. juni

 

Send mig en gratis intropakke

Send mig en gratis intropakke

Vi har sammensat en gratis intropakke til dig, hvor du kan se, hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige investeringsrådgivning? Bliv kontaktet af en rådgiver fra Formuepleje, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>