Formueplejes kreditteam hædret som de bedste i Norden

Det britiske finansmedie Citywire har tildelt Formueplejes kreditteam en Citywire Nordic Award for at være den bedste manager inden for Global High Yield. Hæderen kommer, efter at kreditteamet over de seneste tre år har leveret de bedste afkast inden for sin aktivklasse.

Når det kommer til investeringer i virksomhedsobligationer, er Formueplejes kreditteam under navnet Absalon Capital et kapitel for sig.

I sidste uge blev teamet, der består af Klaus Blaabjerg, Sune Højholt Jensen, Toke Katborg Hjortshøj og Peter Dabros, nomineret til en Citywire Nordic Award for resultaterne inden for Global High Yield.

Fredag blev det så en realitet, at nomineringen ikke blot ender som en nominering for kreditteamet, men veksles til en Citywire Nordic Award som bedste manager inden for global high yield.

Formueplejes kreditteam er frontløber

”Det er et stort skulderklap og en kæmpe anerkendelse af vores arbejde, hvor vi bestræber os på at være de bedste til at udvælge de rigtige virksomhedsobligationer og gerne ved at se muligheder, hvor andre ikke ser dem og på den måde skabe det optimale risikojusterede afkast. At vi vinder en pris, er vi glade for, og det giver os mod på at skabe endnu bedre resultater fremover,” siger Klaus Blaabjerg, chef for Formueplejes kreditteam.

”2018 var generelt et svært år for virksomhedsobligationer, men det skaber omvendt nogle muligheder i de kommende tre år, og dem er vi stærkt opsatte på at forfølge, så vi også tre år fra nu ligger med i den absolutte top.”

Prisen uddeles af det britiske finansmedie Citywire, og kreditteamet var nomineret sammen med tre andre i kategorien Global High Yield på baggrund af de seneste tre års resultater fra 1. februar 2016-31. januar 2019.

For at blive nomineret og ikke mindst vinde prisen kræver det, at man har været blandt de bedste i Norden inden for sit felt i de forgangne tre år. AKG Acturies & Consultans, står inde for kontrollen og ratingmetoden hos Citywire, når priserne uddeles.

Hele Citywire Nordic Awards dækker over 15 investeringsklasser inden for aktier og obligationer, ligesom der også uddeles 15 priser på koncernniveau.

Det er langt fra første gang, at Formueplejes kreditteam placerer sig helt forrest i feltet. Målt på tre års afkast lå man sidste år nummer et ud af mere end 360 fonde i Tyskland, så teamets resultater taler efterhånden for sig selv.

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke til dig, hvor du kan se, hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige investeringsrådgivning? Bliv kontaktet af en rådgiver fra Formuepleje, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>