Formuepleje fortsat med fremme hos Morningstar

Morningstars månedlige rating af investeringsforeninger for oktober bød endnu engang på en placering i den forreste trio for Formuepleje, denne gang dog på tredjepladsen. ”I 8 ud af 10 måneder har vi ligget nummer et, og så har vi en anden- og en tredjeplads også. Det kan vi alt i alt ikke være andet end tilfredse med,” siger Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje.

Igen i oktober er Formuepleje rangeret med i førerfeltet i det uafhængige analysehus Morningstars månedlige opgørelse.

Med en rating på 4,08 indtager Formueplejes investeringsforeninger i oktober tredjepladsen efter PFA Invest (4,18) og Nykredit (4,11) og ud af i alt 21 kapitalforvaltere på listen over retailfonde aktuelt i live.

I juli lå Formuepleje nummer to, og i oktober altså nummer tre, men ellers har året budt på lutter førstepladser, hvilket vidner om, at der er blevet skabt afkast i stor stil i årets løb.

”Ambitionen er selvfølgelig altid at være med i toppen, men man kan trods alt ikke regne med konstant at indtage den forreste position, så at ligge i top 3 hver eneste måned med en enkelt tredjeplads som den dårligste placering, er mere end acceptabelt. Faldet dækker over, at vi har mistet en enkelt stjerne og derfor har en lidt dårligere rating i denne måned på 4,08 end 4,15 i september. Det er en del af gamet,” siger Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje.

Formueplejes bedste investeringsløsninger er ikke med

Han hæfter sig i højere grad ved, at årets 10 måneder har budt på otte førstepladser, en anden- og en tredjeplads. Det er at levere stabilt på et meget højt niveau. Således har seks af Formueplejes 13 ratede fonde fortsat de maksimale fem stjerner, mens der er tre, der har fire, blandt andet aktieporteføljerne LimiTTellus og Globale Aktier.

”At vi konstant er at finde i toppen hos Morningstar, er en understregning af, at vi er, hvor vi skal være. For os at se er det virkelig et vidnesbyrd om, at vi leverer afkast i topklasse, når vi gang på gang ligger med helt fremme i de her månedlige analyser, som ikke engang medtager vores bedste investeringsløsninger som Safe og Penta, fordi de er kapitalforeninger. Her leverer vi sådan set endnu bedre præstationer, og det er jo kun med til at sætte vores resultater hos Morningstar i relief,” forklarer Søren Astrup, der konstaterer, at Formueplejes tro på aktiemarkedet er intakt.

Recessionssnak er stilnet af

Ikke mindst set i lyset af, at der over de seneste uger er sket et stemningsskift blandt investorerne, som ikke taler nær så meget om en nært forestående recession som for et par måneder siden.

”Overordnet set ser vi positivt på, hvordan de finansielle markeder vil udvikle sig. Der er fortsat plads til, at aktierne kan stige yderligere særligt i en tid med negative renter. På det seneste har vi også set, at recessionsfrygten i markedet er mindsket i takt med, at der har lydt mere forsonlige toner i handelskrigen mellem USA og Kina. Det har bremset frygten for, at den økonomiske afmatning bliver meget voldsom. Derudover har vi set nøgletal og tillidsindikatorer vise bedring, ligesom det amerikanske arbejdsmarked fortsat er meget stærkt. Alt i alt styrker det vores tro på, at der er mere at hente på aktiemarkedet i det kommende år,” siger Søren Astrup.

Morningstars opgørelse indeholdt i oktober i alt 685 nuværende ratede fonde og dækker over investerede aktier for 907,8 milliarder kroner, fremgår det af opgørelsen fra Morningstar. I gennemsnit har de 685 fonde en rating på 3,41.

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>