Fjerde udgave af Magasinet FORMUE 2019 ude nu

Fjerde udgave af Magasinet FORMUE i 2019 er på gaden. I det nyeste nummer kan du læse en bred vifte af artikler om både økonomi, investeringer, at være kunde i Formuepleje, Sharpe ratio og ikke mindst investorportrættet af juveler Brian Bach Mouritsen, der har specialiseret sig i salg af diamantsmykker.

I årets fjerde og sidste udgave af magasinet FORMUE er der noget for enhver læselyst. Ud over det bærende portræt af juveleren Brian Bach Mouritsen, hvor du kan blive meget klogere på, hvad diamanter egentlig er for en størrelse, tager  aktiechef Otto Friedrichsen og chefstrateg Morten Obel Skriver temperaturen på verdensøkonomien.

De to forklarer, hvorfor Formuepleje ikke helt deler bekymringen for, at verden er på vej ud i en recession. Et hint er, at amerikansk økonomi fortsat viser sig søstærk, og det er meget afgørende for, hvordan man bør vurdere de økonomiske forudsætninger.

Sharpe ratio skal bruges rigtigt

Senior formuerådgiver Søren Nielsen gør dig ligeledes klogere på, hvad nøgletallet Sharpe ratio er for en størrelse – og måske endnu vigtigere: Hvad man ikke kan bruge det til. Sharpe ratio er i år blomstret op som et nøgletal, som mange benytter sig af. Formuepleje bruger det også i vores formueanalyser, men det skal bruges korrekt, før det giver mening, er budskabet i Søren Nielsens artikel.

I aktieportrættet kigger vi nærmere på sundhedsforsikringsvirksomheden Anthem, som Formuepleje har en større aktiepost i, og hvor man virkelig kan få øje på forskellene mellem det danske og amerikanske sundhedssystem.

Derudover fortæller direktør Søren Astrup og kundedirektør Helle Snedker også nærmere om, hvordan Formuepleje opererer i det nye pengemiljø, hvor renterne nu er negative. Det giver nogle udfordringer, men kan også være en fordel, når Formuepleje låner penge til minusrenter.

Introduktion til Formuepleje for nye kunder

I Kundedirektørens Klumme får Helle Snedker yderligere taletid og kommer med en opfordring til, at man skal være opmærksom på, hvad den nye regering pønser på med ny beskatning. Efter redaktionens deadline har vi kunnet se, at der ikke er lagt op til ændringer i aktiebeskatningen.

Til de læsere af magasinet FORMUE, der endnu ikke er kunder hos Formuepleje, byder magasinet også på en introduktion til Formueplejes koncept og en manual til, hvordan man kommer i gang med at investere hos os.

Sidst, men ikke mindst byder vi på en nyhed fra vores eget univers, nemlig børsnoteringen af de to nye fonde Better World Global Opportunities og Globale Aktier – Akkumulerende.

Som en slutbemærkning er det også værd at fremhæve, at Formuepleje efter at have været på andenpladsen igen indtager førstepladsen i Morningstars månedlige ratinganalyse. Det er der også blevet plads til en lille nyhed om.

God læselyst!

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>