Europæisk hæder til Formuepleje Penta

Formuepleje Penta blev ved HFM European Hedge Fund Performance Awards i sidste uge præmieret for den bedste præstation inden for sin kategori. ”Det er et tydeligt bevis for, at Penta over efterhånden mange år har leveret varen. Siden 2010 har Penta i syv ud af ni år slået verdensaktieindekset,” siger Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje.

Ved de netop overståede HFM European Hedge Fund Performance Awards, der blev afholdt i London i sidste uge, var der stor hæder til Formuepleje. Formuepleje Penta vandt således prisen i kategorien ”Global equity long-term performance (5 år) – over 500 millioner dollars” og understregede dermed, at Penta har leveret topresultater over en lang årrække.

”Det er en fornem hæder at få, især fordi vi gør en dyd ud af at være en aktiv og langsigtet kapitalforvalter. Når vi så får en pris for at have leveret de bedste resultater over en femårig periode, er det naturligvis noget, vi sætter stor pris på. Særligt når det er i en kategori, der omhandler globale aktier, hvor konkurrencen jo er benhård, og hvor der virkelig er mange om buddet,” siger Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje.

For at komme i betragtning til prisen skal man kunne dokumentere fem års track record, som blåstemples af en uafhængig jury bestående af førende institutionelle og private investorer samt investeringsrådgivere, der er udvalgt ud fra deres erfaring og kompetencer og ikke har nogen interessekonflikter.

Penta slår vigtigt pejlemærke i syv ud af ni år

Penta svarer til en investering i en global aktieportefølje dog med lavere risiko for store tab og har som målsætning at skabe et afkast på 90 procent over fem år. Opgjort pr. 12. juni er afkastet 86,5 procent siden 12. juni 2014 eller 27 procentpoint mere end verdensaktieindekset MSCI AC.

”Kan man kontinuerligt slå verdensaktieindekset, er der gode chancer for, at man også distancerer konkurrenterne, da mange kapitalforvaltere har svært ved at slå markedet. Siden 2010 har vi i Formuepleje Penta i syv ud af de ni år slået verdensaktieindekset, og vi ligger også foran i 2019. De resultater taler for sig selv. Verdensaktieindekset MSCI er en vigtig målestok, når man som aktiv kapitalforvalter skal vise, om man er i stand til at slå markedet eller ej. I Formuepleje bruger vi Penta til at måle os op imod verdensaktieindekset, fordi det er et fantastisk pejlemærke til at vise, om vi er på rette vej og rent faktisk tilbyder en attraktiv investeringsløsning til investorerne,” siger Søren Astrup.

I 2019 har Penta hidtil givet et afkast på 18,6 procent – i sammenligning har verdensaktieindekset givet 14,9 procent siden årsskiftet. Det er en forskel på 3,7 procentpoint i Pentas favør.

”Det gode ved Penta er, at der også er en bedre formuebevarelse, når markederne peger nedad. Det så vi i 2018, der samlet endte som et negativt år for aktier. Men hvor verdensaktieindekset tabte 4,6 procent, var det negative afkast i Penta kun 1,9 procent. Pentas præstationer – både når det går op og ned – er det, der gør, at man vinder sådan en pris,” fremhæver Søren Astrup.

 

Har du spørgsmål til artiklen? Klik her.

Stil spørgsmål til artiklen

Send mig en intropakke

Send mig en intropakke

Vi har sammensat en uforpligtende intropakke, hvor du kan læse mere om Formuepleje, vores investeringsløsninger og hvad vi kan gøre for dig og din formue.

Bestil >>
Mød os

Mød os

Mød en rådgiver over en frokost eller en kop kaffe sammen med andre nysgerrige og få mere at vide om vores måde at investere på. Du kan deltage i de uforpligtende intromøder flere steder i landet.

Se tider og steder >>
Ring mig op

Ring mig op

Får du den rigtige rådgivning, eller har du spørgsmål til Formueplejes investeringsløsninger? Bliv kontaktet af en rådgiver, og hør hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Ring mig op >>