Vagtskifte i USA’s centralbank

I lørdags forlod Janet Yellen posten som chef for Federal Reserve og blev afløst af Jerome Powell. ”I begyndelsen kommer vi ikke til at mærke stor forskel. Det store spørgsmål bliver, hvordan han håndterer en eventuel nedtur, der måtte komme et stykke ude i fremtiden,” siger Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje.

Farvel til Janet Yellen i spidsen for USA’s centralbank Federal Reserve efter kun fire år og goddag til Jerome ”Jay” Powell. Det var virkeligheden, da sidstnævnte i lørdags officielt overtog tøjlerne fra USA’s første kvindelige centralbankchef, der kun overlevede en enkelt periode som Fed-formand. Hun høster dog respekt de fleste steder fra – bortset fra Donald Trump, som ville have en repræsentant fra sit eget parti i spidsen for Fed.

Det fandt han i skikkelse af Jay Powell, der overtager en amerikansk økonomi i særdeles god form med en meget lav ledighed og et aktiemarked i rekordniveauer.

”Umiddelbart er det ikke det værste tidspunkt at blive ny centralbankchef på, men der er også en vis risiko forbundet med det, fordi økonomien befinder sig et sted, som nok ikke er så langt fra toppen. Og derfra plejer det jo på et tidspunkt at gå den anden vej. Så man kan ikke med sikkerhed sige, at det bliver nogen let periode for Jay Powell at være centralbankchef,” siger Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje og peger blandt andet på, at inflationen så småt viser tænder efter en lang periode, hvor den har været næsten fraværende:

”Konkret kan det godt være, at Powell får et meget travlt 2018. Amerikansk økonomi suser af sted, og de fleste forventer tre renteforhøjelser fra Feds side i år. Hvis skattereformen får den effekt, som vi i Formuepleje forventer, skal man endda ikke afvise, at det kan blive til fire. Slet ikke hvis inflationen også begynder at stige.”

Indtil nu har Janet Yellen kunnet hæve renten langsomt og behersket, siden den første rentestigning efter finanskrisen blev en realitet i december 2015, hvor man hævede fra 0,25 til 0,5 procent.

”Det gør det lidt lettere at føre en pengepolitik, hvor man langsomt hæver renten i ikke alt for store ryk, når inflationen er så relativt lav, som tilfældet har været. Men der er jo også den mulighed, at inflationen på et tidspunkt stiger igen, og så skal Powell være klar til at styre efter det. Der er altid en risiko forbundet med at hæve renten, som Fed planlægger. Det kan give kursfald, hvis investorerne synes, at rentestigningerne er for voldsomme,” siger Søren Astrup.

Traditionen er nemlig at forlænge centralbankchefen uanset partipolitisk ophav. Det er sket med Feds tre forudgående formænd, der alle har fået forlænget deres formandskab af præsidenter fra et andet parti end dem, der oprindeligt udnævnte dem til posten. Paul Volcker var udnævnt af den demokratiske Jimmy Carter og fik forlænget sit virke af republikaneren Ronald Reagan. Alan Greenspan blev oprindeligt udnævnt af Reagan, men genudnævnt af demokraten Bill Clinton. Ben Bernanke var udnævnt af republikaneren George W. Bush, men demokraten Obama valgte at genudnævne ham.

”Dermed bliver en af Jay Powells vigtigste opgaver også at sikre den uafhængighed, som centralbanken skal have fra den siddende regering, og på den front er han bagud på point fra start, fordi han som republikaner er kommet til i stedet for demokraten Janet Yellen – udnævnt af republikaneren Donald Trump. Der er intet at udsætte på hans faglighed, men beslutningen om at skifte Yellen, har sået et ukrudtsfrø, der sår tvivl om centralbankens uafhængighed. Det skal han se at få bekæmpet, så tvivlen ikke breder sig,” siger Søren Astrup.

Powells rolle som formand er ikke det eneste nye i Feds ledelse. Faktisk har Donald Trump haft mulighed for at skifte ud på hele seks af de syv pladser i Feds styreråd. 

Randal Quarles er udnævnt til viceformand for regulering, mens Marvin Goodfriend er nomineret til en plads. Derudover er der tre ledige pladser, der skal udfyldes, herunder en ny viceformand, før styrerådet er fuldtalligt. Lael Brainard er p.t. det eneste medlem, der ikke er valgt af Donald Trump.

”Det stiller altså store krav til den uafhængighed, som er så vigtig for alle centralbanker, men måske allervigtigst i den amerikanske, fordi dens beslutninger påvirker resten af verden. Så er det altså bedst, hvis man ikke er alt for sølet ind i, hvilken præsident der har sammensat ledelsen,” siger Søren Astrup.

Lidt længere ude i horisonten finder man så endnu en stor opgave for Powell. Selv om meget lige nu ånder fred og idyl rent økonomisk, så skal Powell nok ikke sætte næsen op efter, at det bare fortsætter.

”Det bliver formentlig under hans virke, at den næste nedtur kommer. Hvornår ved vi ikke, men opsvinget er det tredjelængste nogensinde i USA og har nu varet så længe, at man må formode, at der kommer en korrektion eller recession i løbet af de næste fire år. Her får vi at se, hvilket stof han er gjort af. Lige nu er der ingen mørke skyer at få øje, men det vil være naivt at tro, at det varer ved for evigt,” siger Søren Astrup.

Den 64-årige Powell har siddet over fem år i Feds bestyrelse, så på den måde er arbejdet ikke fremmed for ham, men den jurauddannede centralbankchef er den første Fed-chef i 40 år, der ikke er økonom. Hans udnævnelse forventes dog ikke at give anledning til en ny kurs – i hans tid i Fed har han aldrig afveget fra de beslutninger, som Fed har truffet.