Udskydelse af Brexit-afstemning kan hjælpe ny aftale på vej

Udsigten til et forsmædeligt nederlag i Underhuset fik premierminister Theresa May til at droppe den planlagte afstemning den 11. december. ”Kan hun lykkes med at forhandle en forbedret aftale på plads med EU, giver det håb for, at man kan lande en aftale. Spørgsmålet er, om hun kan overbevise de britiske parlamentsmedlemmer om at stemme for en ny aftale. Lige nu er det rent kaos,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Udskydelse af brexit-afstemningen i Storbritannien kan måske hjælpe en ny aftale på vej

Den 11. december skulle det britiske underhus have stemt om den udtrædelsesaftale, som premierminister Theresa May er nået til enighed med EU-27 om. Men Theresa May valgte at udsætte afstemningen i Underhuset og vil forsøge sig med en genforhandling med EU i stedet.

”Det er et udtryk for, at hun set skriften på væggen og stod til at tabe afstemningen meget klart. Derfor ville det være halsløs gerning at gennemføre en afstemning, som tilsyneladende ikke havde en jordisk chance for at blive vedtaget. Nu er hun tvunget til at lande en ny og forbedret aftale med EU. Det store spørgsmål er, hvordan hun kan forbedre den, og om hun har en chance for at overbevise EU’s medlemslande om, at en skilsmisseaftale skal være mere spiselig for briterne,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Irsk-nordirsk grænse er den store bagstopper

Den store knast er, at briterne ikke vil være underlagt EU’s regler i al tid og evighed – og blandt andet af den grund vil have en ny ordlyd om det irsk-nordirske grænsespørgsmål, hvor briterne ikke kan acceptere den bagstopper, der er lagt op til. Bagstopperen skal sikre, at der ikke er en hård grænse, hvor EU's indre marked samtidig er beskyttet mod uregulerede varer fra Storbritannien.

”Finder man en løsning på de to spørgsmål, er der måske et håb om, at en ny aftale kan blive vedtaget. Problemet er jo, at det er den største knast i udtrædelsesaftalen overhovedet, og de første reaktioner fra blandt andet den irske premierminister Leo Varadkar er allerede, at en ændring af bagstopperen er umulig,” forklarer Henrik Franck.

Hen til forhandlingsbordet igen

Nu handler det om, at forhandlerne fra begge sider sætter sig til bordet og kommer frem til en ny aftale, hvor man fra EU’s side nærmer sig briterne lidt mere end i den aftale, man nu må droppe.

”Måske er det ikke så skidt, at det gør noget. Hvis EU viser sig forhandlingsvillige og kan give sig nogle centimeter, kan Theresa May sige, at hun har fået en bedre aftale igennem. Det øger måske chancerne for, at den kan blive vedtaget. Ingen af parterne har interesse i, at Brexit finder sted uden nogen aftale, så det skal næsten for enhver pris undgås,” mener Henrik Franck, der som alternative muligheder nævner, at Theresa May kan sende den nuværende Brexit-aftale til folkeafstemning, udskrive nyvalg, gå af eller forsøge at få den britiske befolkning til at ombestemme sig ved en helt ny folkeafstemning:

”Ingen af disse alternativer er dog særligt sandsynlige lige nu, men ingen af dem kan man omvendt tillade sig at udelukke. En genforhandling, hvor EU strækker sig lidt og viser noget imødekommenhed, virker dog mest oplagt. Og mest fordelagtigt for begge parter, der ikke har interesse for en skilsmisse uden aftale, da det har store konsekvenser for både EU og især Storbritannien.”

Minder lidt om Danmark anno 1992

Henrik Franck konstaterer, at hele Brexit-forløbet er blevet præcis lige så dramatisk som forventet og sammenligner situationen med 1992, da Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten og sendte EU ud i hidtil ukendt territorium.

”I 1993 fik vi så Edinburgh-aftalen, der sikrede de fire forbehold. Hvad angår Brexit, har EU heller ikke før oplevet den situation, at et medlemsland ville ud. Forskellen fra dengang er, at EU nok har begrænset med line at give af i forhold til briterne. Og briterne får næppe en aftale vedtaget, hvis den ikke bliver forbedret. Det er lidt af en gordisk knude, der skal løses for at undgå det hårde Brexit, men det kan godt lade sig gøre.” siger Henrik Franck.