Tyrkisk valutakrise er mest af alt et tyrkisk problem

De økonomiske problemer i Tyrkiet med valutakrisen som den mest synlige er voldsomme, men er primært isoleret til Tyrkiet selv. Problemerne har påvirket emerging markets og eksempelvis europæiske bankaktier, men risikoen for at de tyrkiske problemer bliver grænseoverskridende er begrænset. Formueplejes eksponering i Tyrkiet er meget lille.

Valutakrisen, der udspiller sig i Tyrkiet og har sendt værdien af den tyrkiske lira ned med 35-40 procent i år, er ganske voldsom for landet på grænsen mellem Europa og Asien. Alene i sidste uge mistede liraen 20 procent af sin værdi over for dollaren.

Det har fået investorer til at trække penge ud af landet, som også er præget af politisk ustabilitet og et forværret handelsforhold til USA, der er vrede over tyrkernes arrestation af præsten Andrew Brunson og senest har fordoblet toldsatserne på tyrkisk stål og aluminium på grund af faldet i den tyrkiske valuta.

Hvor meget kan det sprede sig?

Krisen har potentiale til at smitte af på andre lande og områder end Tyrkiet. Til dels er det allerede sket, idet udviklingen i Tyrkiet har haft en negativ effekt på andre emerging markets, som man frygter kan risikere noget af det samme som Tyrkiet, fordi denne type lande typisk slås med både budget- og betalingsbalanceunderskud. Den negative udvikling har også ramt europæiske bankaktier, hvor der er bekymring for tab, hvis de er eksponeret meget i det kriseramte Tyrkiet og dermed risikerer tab.

”Formuepleje holder nøje øje med situationen i Tyrkiet og de øvrige lande i Emerging Markets. På nuværende tidspunkt vurderer vi dog, at udviklingen primært er politisk drevet. Af samme grund er problemet også fortsat begrænset til Tyrkiet, om end der er en risiko for, at det potentielt kan sprede sig. Særligt udvalgte Emerging Markets-lande er sårbare overfor udviklingen – ikke mindst på grund af disse landes dollargæld. Derudover har udviklingen lagt en markant dæmper på investorernes risikoappetit, hvilket også kan aflæses på udviklingen i den europæiske banksektor,” lyder det fra Leif Hasager, investeringsdirektør i Formuepleje.

Tyrkisk centralbank er nødt til at reagere

Ifølge Morten Obel Skriver, chefstrateg i Formuepleje, har der indtil videre ikke været meget selverkendelse i toppen af den tyrkiske regering, hvor det ikke lyder til, at man har læst skriften på væggen.

”Udmeldingerne fra præsident Erdogan og hans finansminister Berat Albayrak har indtil videre ikke været særligt opløftende i forhold til at løse problematikken, tværtimod. Den tyrkiske centralbank har sagt, at den nok skal levere likviditet, men ikke noget om, hvorvidt den vil hæve renten, som godt kunne ligne den eneste løsning for Tyrkiet,” siger Morten Obel Skriver, der vurderer, at den tyrkiske valutas deroute næsten med sikkerhed bliver fulgt op af en økonomisk nedtur for verdens 17. største økonomi, der i 2017 havde et samlet BNP på cirka 850 milliarder dollars.

Den nuværende valutakrise vil næsten med sikkerhed udfordre landets vækst i de kommende år.

”For Tyrkiet tegner der sig et sikkert billede af, at der venter recession forude og et mindst lige så sikkert inflationsscenarie, så centralbanken er nødt til at gøre noget. Skal en rentestigning hjælpe, skal den være stor og måske være på 5-10 procentpoint, så fra det nuværende niveau på cirka 22 procent skal den op over 30 procent, før det batter. Og risikoen ved det er jo, at man kvæler væksten yderligere,” siger Morten Obel Skriver, der også nævner, at de tyrkiske aktier lige nu er næsten lige så billige som i 2009, da uvejret rasede, og finanskrisen stod på sit højeste.

Tilmeld dig Formueplejes nyhedsbrev og få sidste nyt

Formuepleje er sparsomt eksponeret i Tyrkiet

Formueplejes eksponering i Tyrkiet er begrænset til kreditobligationer i en række eksportorienterede virksomheder, for hvem den faldende lira i forhold til dollar faktisk er en fordel. Disse obligationer er alle denominerede i USD. Porteføljen indeholder dog også senior-gæld i de største tyrkiske banker. Disse banker er normalt immune overfor valutauro, fordi de er reguleret til ikke at tage store valutabets.

”Udfordringen i øjeblikket er, at man begynder at være nervøs for hele den tyrkiske økonomi. Det skaber bekymring i forhold til risikoen for dårlige lån, og på sigt må man også forvente, at det giver balanceproblemer for de tyrkiske banker, og at de kan få brug for en kapitalindsprøjtning,” forklarer Leif Hasager.

Kun en europæisk bank i Formueplejes portefølje - og den er jysk

Hvad angår eksponeringen i den europæiske banksektor, er Formueplejes eksponering også yderst begrænset i og med, at vi kun har en enkelt europæisk bank i porteføljen, og den er oven i købet jysk, nemlig Jyske Bank, som stort set ikke er berørt af den seneste tids uro. I modsætning til spanske BBVA, italienske Unicredit og franske BNP som Den Europæiske Centralbank (ECB) i sidste uge udpegede tre af de banker, der giver anledning til bekymring på baggrund af deres eksponering i Tyrkiet.

Den 26. juli reducerede Formuepleje aktieandelen i den globale aktieportefølje Formuepleje LimiTTellus med 5 procentpoint og ligger nu med en aktieeksponering på 112 procent.