Trump overtræder alle grænser i forhold til Fed

Henover julen har USA’s præsident Donald Trump intensiveret sine angreb på centralbankchef Jerome Powell. ”Det er umuligt for Trump at fyre Powell, men det begynder at ligne, at han i stedet vil forsøge at presse ham ud ved at lægge et helt uhørt pres på Powell. Det er nærmest uden historisk fortilfælde, hvad vi ser,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Trump lægger pres på Jerome Powell

Balladen om Donald Trumps anstrengte forhold til Jerome ”Jay” Powell, chefen for USA’s centralbank Federal Reserve, er henover julen eskaleret med tiltagende rygter om, at USA’s præsident vil forsøge at skille sig af med Fed-chefen.

Præsidenten er stadig fortørnet over, at Fed på rentemødet lige før jul hævede renten for fjerde gang i 2018 og dermed lagde en pengepolitisk dæmper på amerikansk økonomi til ugunst for Trumps politiske virke.

Donald Trump har i et af sine utallige tweets skrevet, at Feds pengepolitik er det eneste problem i amerikansk økonomi og sammenlignet centralbanken med en golfspiller, der ikke kan finde ud af at putte. Det er blot seneste eksempel af efterhånden mange, hvor Trump tydeligt giver udtryk for sin utilfredshed med, at Fed hæver renten.

Trump gambler med tilliden til centralbanken

Det har forværret den i forvejen usikre markedssituation og skabt nye kursfald, blandt andet juleaftensdag, hvor de amerikanske aktiemarkeder havde en af sine værste handelsdage på en juleaften nogensinde.

”Hvis Trump lykkes med sit forehavende, er han godt i gang med at underminere tilliden til centralbanken. Det vil markedet bestemt ikke tage godt imod, hvis man fjerner den uafhængighed, der er nødvendigt for en centralbank. Uafhængigheden er jo netop et værn imod lunefulde politikere, der ønsker lempelig pengepolitik for at se godt ud i vælgernes øjne. Og man må sige, at Powell er oppe imod den formentlig mest lunefulde amerikanske præsident nogensinde, som man overhovedet ikke ved, hvor man har. Det er bekymrende, hvis Donald Trump ikke kan se, at den armslængde er vigtig,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, der bemærker, at udviklingen gør, at markedsbekymringerne nu handler om noget andet og mere end ”blot” renteforhøjelser.

”Nu handler det ikke blot om den enkeltstående rentestigning forleden eller om den fremtidige pengepolitik, men også om, hvorvidt centralbanken fremover skal være præsidentens forlængede arm. Det sidste vil være en katastrofe for tilliden til pengepolitikken i USA,” fremhæver Henrik Franck, der mener, at Trump overskrider alle hidtidige grænser for, hvordan en amerikansk præsident opfører sig i forhold til centralbanken, hvis han virkelig gør alvor af at forsøge fyre chefen for USA’s centralbank.

Finansminister kunne ikke berolige markederne

Finansminister Steven Mnuchin forsøgte efter fyringsrygterne at gyde olie på vandene ved at sige, at Trump udmærket er klar over, at han ikke har autoritet til at afskedige Jay Powell som centralbankchef, selv om han er træt af den pengepolitik, som Fed fører. Men udmeldingen havde ingen beroligende effekt på markederne.

”Det er ikke længere bare et forsøg fra Trumps side på at skabe en syndebuk i skikkelse af Powell. Det har længe været den generelle tolkning af Trumps mange udfald imod Fed og Powell. Nu er det en reel magtkamp om pengepolitikken med politisk indblanding fra højeste sted. Det ser ud til, at Trump troede, at han havde indsat en marionetdukke i Powell, som dog ikke har veget en millimeter og værner om centralbankens fortsatte uafhængighed. Det irriterer ganske givet Donald Trump, at han ikke har fået noget ud af at erstatte Janet Yellen for mindre end et år siden,” siger Henrik Franck.

Trump har ikke hjemmel til at fyre Powell

Lige nu ser det ud til, at det eneste, der begrænser Trump, er, at amerikansk lovgivning gør det næsten umuligt for USA’s præsident at fjerne chefen for centralbanken i utide.

”Finder man en måde at fjerne Powell på, vil den uafhængighed være en saga blot. Lige nu er det eneste, der holder Powell siddende, at USA’s regering kun kan fjerne centralbankchefen, hvis der er tvingende grunde til det eller ”for cause”, som det hedder på amerikansk. Det betyder altså, at Powell skal stjæle af kassen, groft forsømme sit embede eller ligefrem miste evnen til at udfylde sin stilling eller noget i den stil. Uenighed om pengepolitikken er altså ikke i nærheden af at være nok – som i slet ikke nok,” forklarer Henrik Franck, der mener, at vi er vidne til et af de mest uhørte angreb fra en amerikansk præsident på en centralbankchef nogensinde.

”Nixon gjorde noget lignende i begyndelsen af 1970’erne, da han erstattede William McChesney Martin med sin egen kandidat Arthur Burns, som blev presset til at holde renterne nede for enhver pris. Nixon blev afsløret af nogle båndoptagelser. Men her foregår det til offentligt skue, og spørgsmålet er, om Jay Powell har lyst til at stå model til det i længden. Nu når Trump formentlig ved, at han ikke har hjemmel til en decideret fyring, ser det ud til, at han med sine mange angreb forsøger at køre Powell træt i stedet,” vurderer Henrik Franck.