Speget jobrapport fra USA

Den amerikanske jobrapport for september gav et lavt jobtal på 134.000, og arbejdsløshedsprocenten er nu presset ned på 3,7 procent. ”Vi er ikke bekymret for opsvinget, men det er en jobrapport, der indikerer, at det er blevet sværere at finde arbejdskraft,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Der er stadig gang i opsvinget i USA, selv om jobmarkedsrapporten for september kun bød på 134.000 nye jobs. Arbejdsløshedsprocenten blev i samme ombæring presset ned på 3,7 procent – det laveste siden 1969 – og det vidner om et jobmarked, der er tæt på at have udnyttet kapaciteten fuldt ud.

Stigningstakten i timelønningerne, der steg overraskende meget i august, endte denne gang på de 2,8 procent, der var forudsagt.

På forhånd var det forventede skøn, at der ville blive skabt 185.000 nye job i september, så jobtallet lander et godt stykke under det forventede. Samtidig blev augusttallet dog revideret kraftigt op fra 201.000 til 270,000, og det viser, hvorfor man skal passe på med at overreagere på baggrund af en måneds tal.

Opsvinget er intakt

Det kræver mindst en måned eller to mere at vurdere, om de negative jobrapporter er kommet for at blive, fordi der altid kan være nogle atmosfæriske forstyrrelser som for eksempel revideringen fra august, så man skal passe på med ikke at drage forhastede konklusioner.

”Vi er ikke bekymret for opsvinget. Selve jobtallet er meget volatilt, og det skal man ikke stirre sig helt blind på, da det kan svinge meget og ofte korrigeres efterfølgende, som vi også ser denne gang. Det er derfor ikke så afgørende, så længe det lægger sig nogenlunde inden for 150.000-200.000 per måned. Derimod skal man mere fokusere på, hvor meget timelønningerne stiger, fordi det giver et fingerpeg om, hvor høj inflationen er, og hvad vi skal forvente os af pengepolitikken,” siger Henrik Franck, der mener, at 134.000 nye jobs og 3,7 i arbejdsløshedsprocent kan indikere to ting:

”Det kan være et udtryk for, at det efterhånden er svært at finde arbejdskraft, og at handelskrigen begynder at sætte sine spor, så virksomhederne holder lidt igen med at ansætte,” siger Henrik Franck, som dog gentager, at opsvinget er intakt trods et jobtal til den skuffende side:

”Jeg er i denne uge i USA for at tage temperaturen på økonomien og den politiske situation forud for midtvejsvalget. Mit indtryk er, at der fortsat er stor optimisme blandt de amerikanske virksomhedsledere, og jeg tror ikke, at man skal lægge for meget i de lidt skuffende jobtal. Den amerikanske økonomi er ikke ved at tabe pusten efter.”

Rentestigning i "julegave"

Især timelønningerne er der en forøget spænding om for tiden. Der er fuld beskæftigelse i den amerikanske økonomi og forventningen er, at vi snart vil begynde at se et øget løn- og inflationspres. Den seneste jobrapport viste en ganske pæn stigning i timelønningerne. I Formuepleje er vi særligt optaget af om denne tendens er fortsat i september, fordi de indikerer, hvor meget lønpres der er i USA’s jobmarked, som er tæt på at have udnyttet sin fulde kapacitet. Det kan igen skubbe gang i inflationen.

”Inflationen begynder at røre på sig og er på vej op, men ikke til noget alarmerende niveau. Fed vil dog formentlig fortsætte sin nuværende kurs med små og gradvise rentestigninger et stykke tid endnu. Det betyder, at vi med en vis grad af sikkerhed kan sige, at vi får årets fjerde og sidste rentestigning til december,” siger Henrik Franck.

Til gengæld er det sværere at spå om, hvilken retning Fed vil trække pengepolitikken i efter nytår.

”2019 er en mere speget størrelse og svære at forudsige, hvad rentestien angår. Amerikansk økonomi er bomstærk, og virksomhedernes indtjening har fået et gevaldigt boost i år på grund af skattereformen. Effekterne af den vil dog gradvist aftage i takt med, at det bliver den nye normaltilstand. Det er en af grundene til, at vi tror, at væksten i USA i slutningen af 2019 vil blive ramt af en vis afmatning uden dog at gå decideret i stå. Fed selv lægger op til tre rentestigninger næste år, men markedet er ikke helt enigt og ligger lidt efter det. Det gør billedet i 2019 lidt mere mudret,” konstaterer Henrik Franck.

Enkelte nøgletal ændrer ikke Formueplejes tilgang

For Formueplejes vedkommende giver jobrapporten ikke anledning til nogle ændringer. De indenlandsk orienterede virksomheder i USA har nydt godt af skattereformen – og blandt andet derfor har Formuepleje beholdt en pæn eksponering i Russell 2000-indekset, der består af mindre og mellemstore amerikanske virksomheder, og som Formuepleje har investeret i siden november 2016, da Donald Trump blev valgt, ud fra netop en forventning om, at en skattereform ville blive realitet. Det er en investering, man indtil videre holder fast i.

”I Formuepleje vil vi typisk ikke foretage drastiske ændringer i vores porteføljer på baggrund af et enkelt nøgletal, og jeg har svært ved at forestille mig, at denne jobrapport vil give anledning til at ændre på investeringsstrategien,” slutter Henrik Franck.