Nyvalg i Italien rummer potentiale til fornyet uvished

Det trækker op til nyvalg i Italien, da regeringsforhandlingerne er gået i hårdknude, og valgets to sejrherrer heller ikke vil lade teknokrater komme til roret. ”Det kan godt undre, at de finansielle markeder stadig ikke tager notits af den uvisse politiske situation i Italien,” udtaler Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Der er nu gået mere end to måneder siden, at de italienske stemmesedler efter parlamentsvalget den 4. marts gav et udfald, der har vist sig meget vanskeligt at arbejde videre med. Dermed lever den store uvished om, hvilken retning det økonomisk trængte Italien skal bevæge sig i, videre.

De seneste indikationer fra EU’s fjerdestørste økonomi tyder på, at et nyvalg kan være under opsejling, fordi valgets to sejrherrer – Ligaen og Femstjernebevægelsen – ikke kan samle flertal hverken med andre eller hinanden. Og ingen af de to partier har villet lade en teknokratregering overtage tøjlerne som foreslået af præsident Sergio Mattarella.

”Et nyvalg rummer jo den tydelige risiko, at valgresultatet gentager sig, og det gør det jo ikke nemmere at danne regering. Set fra et investorsynspunkt er der ingen tvivl om, at en teknokratregering, der holder Italien på reformkursen er at foretrække frem for to fløjpartier, der er mest optaget af at rulle gennemførte reformer tilbage og øge Italiens budgetunderskud bedst som man er kommet under 3 procent af BNP,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Formuepleje: Italien er en potentiel risiko

”Et øget budgetunderskud vil så yderligere tvivl om landets evne til at være med i eurosamarbejdet. På grund af Italiens økonomiske situation er tilliden til landet i forvejen udfordret. Hvis ikke man formår at få økonomien under kontrol, risikerer man, at Italien slet ikke kan være med længere, og det vil rykke ved tilliden til euroens fortsatte eksistens, så det er ikke småting, der er på spil. Det er derfor, at jeg ser Italien som en af de store økonomiske risikofaktorer for øjeblikket. Foreløbig er det ikke noget de finansielle markeder hæfter sig ved, men det kan ændre sig, hvis vores værste scenarier bliver en realitet,” konstaterer Henrik Franck.

Italiensk politik er fastlåst

Konkret har centrum-højre-koalitionen med Ligaen, Forza Italia, Italiens Brøde og Noi con I’Italia (Os med Italien) 137 ud af 315 sæder i det nye parlament, mens centrum-venstre-fløjen efter et stort nederlag til det tidligere socialdemokratiske regeringsparti PD blot kan samle 60 mandater.

Derimellem finder man Femstjernebevægelsen, der er svære at placere politisk, som det absolut største parti med 112 pladser. Men hidtil har kun få vist interesse for at gå sammen med protestbevægelsen, som for sin part heller ikke vil gå sammen med hvem som helst – eksempelvis Forza Italia med Italiens tidligere korruptionsdømte førstemand Silvio Berlusconi i spidsen. Det var netop på at være i opposition mod personer som ham, at Femstjernebevægelsens stifter Beppe Grillo grundlagde sin bevægelse.

”I Tyskland gik der også lang tid med at danne regering, og vi har tidligere set det i både Holland og Belgien, men Italien er et lidt andet tilfælde, fordi økonomien sejler i Italien. Derfor er den politiske ustabilitet potentielt bekymrende. Man kan selvfølgelig ikke afvise, at de finansielle markeder ser det som en god ting, at Ligaen og Femstjernebevægelsen ikke kan finde sammen, fordi det er de to partiers euroskepsis og lempelige finanspolitik, der er kilden til bekymring,” siger Henrik Franck

Italien har samtidig en statsgæld på 132 procent af BNP og ligger blandt de mest udsatte lande på den konto, ikke mindst hvis renterne begynder at stige.