Nye rekorder på det amerikanske aktiemarked - og hvad så?

Selvom udviklingen er positiv, kan man som aktieinvestor ikke bruge den seneste tids rekorder til ret meget.

Inden for den seneste halvanden uge har det amerikanske S&P 500 aktieindeks sat en række bemærkelsesværdige rekorder. Forrige onsdag blev første rekord sat, hvor S&P 500 nu kan bryste sig af at være det længstvarende bullmarked (periode hvor aktiemarkedet ikke har oplevet korrektioner på mere end 20 procent) siden 2. Verdenskrig.

Vi har med andre ord et amerikansk aktiemarked, der har oplevet den længste aktieoptur siden 2. Verdenskrig.

Opturen er dog ikke den kraftigste, og selvom bullmarkedet i alt er steget med 323 procent siden bunden i marts 2009, opnår det kun en andenplads i forhold til historikken. Den anden rekord blev sat fredag aften i forrige uge. S&P 500-indekset lukkede i All Time High – det vil sige det højeste niveau nogensinde. Denne rekord blev gentaget tre dage i træk frem til og med onsdag i sidste uge.

Der er med andre ord ingen tvivl om, at det amerikanske aktiemarked har oplevet en fantastisk fremgang, og at vi nu befinder os i nyt territorium, både hvad angår aktieopturens længde og kursniveau.

Kilderne til den stærke performance er naturligvis flere, men blandt de væsentligste er centralbankernes hjælpepakker i kølvandet på finanskrisen, gradvis økonomisk bedring uden væsentligt pres på kapaciteten og dermed begrænset behov for opstramning fra centralbankerne og sidst men ikke mindst selskabernes evne til at skabe indtjening – først gennem omkostnings- og kapacitetstilpasninger og senest gennem fremgang i omsætningen.

I bund og grund er der egentlig ikke noget unormalt over forløbet i aktiemarkedet siden marts 2009. Forskellen til historikken har været recessionsdybden under finanskrisen og de ekstreme tiltag, der blev sat i værk for at få de økonomiske hjul til at dreje igen. Hjul, som gennem de seneste 9-10 år har bevæget sig ganske langsomt uden på nogen måde at skabe frygt for økonomisk overophedning, samtidig med at den underliggende fundamentale udvikling har været stærk nok til at overvinde de chok og udfordringer, der har været gennem perioden.

Når noget er gået godt i lang tid, kommer tvivlen om, hvornår festen slutter, snigende hos investorerne. Typisk er det disse psykologiske effekter, der gør, at mange får købt for sent og solgt for tidligt. Historikken viser tydeligt, at man sjældent kan bruge kursrekorder som en indikator til at sælge sine aktier. Det afgørende, er hvorfor rekorderne bliver sat, og om denne kilde til aktieafkast kan fortsætte.

Ja, vi har haft rekorder den sidste halvanden uge, men husk på, at der alene i S&P 500 blev sat 62 All Time High rekorder i 2017. Februar 2018 var kendetegnet ved markante kursfald, men kilden til kursfaldene var i højere grad af teknisk karakter end et resultat af ændringer i de underliggende aktiefundamentaler, hvorfor vi nu her i starten af september står i nye rekordniveauer.

Økonomiske opsving eller bullmarkets på aktiemarkedet dør ikke af alderdom, og selvom vi med de seneste rekorder kan sige, at vi er rykket tættere på næste større aktiekorrektion, kan vi ikke bruge rekorderne til noget som helst. Aktieinvestorer skal holde fokus på to ting. For det første, hvordan selskabernes indtjening udvikler og forventes at udvikle sig. Vi befinder os i den sencykliske fase af konjunkturforløbet, og her er indtjening altafgørende for positive afkast på aktiemarkedet. For det andet skal blikket rettes på, hvornår næste recession melder sin ankomst, da det oftest er dette, der afliver økonomiske opsving og bullmarkets. Selskabernes indtjening er i øjeblikket stærk, men skal forventes at blive lavere i 2019, hvorfor man også skal vænne sig til lavere afkast. Samtidig er sandsynligheden for recession inden for de kommende 12 måneder fortsat begrænset.

Aktiemarkedet vil opleve volatilitet, men dødsstødet til det nuværende bullmarket synes ikke umiddelbart i sigte.

Artiklen er også bragt som bagsidekommentar i Jyllands-Posten og som morgenkommentar på Finans.dk.