Nej, det er heller ikke anderledes denne gang

Vi er tæt på at opleve verdenshistoriens længstvarende økonomiske opsving. Mange jubler over, hvor meget økonomien kan vokse, selv om vi nærmer os kapacitetsgrænsen. Det er anderledes denne gang, lyder jublen. Og så er det, at jeg bliver nervøs.

De økonomiske nøgletal taler klart. Vi er tæt på nå kapacitetsgrænsen for, hvor meget og hvor længe økonomien kan blive ved med at vokse – i hvert tilfælde ifølge traditionel økonomisk teori. Vi burde begynde at se lønningerne, inflationen og renterne stige, og centralbankerne ville normalt have trådt endnu hårdere på den pengepolitiske bremse.

Det ville også typisk være det tidspunkt i konjunkturforløbet, hvor kapitalforvaltere begynder at nedbringe risikoen i de porteføljer, de forvalter. 

Men denne gang er det anderledes, lyder det ofte i debatten. Teknologi ændrer på forudsætningerne for udviklingen af økonomien. Det er den fjerde industrielle revolution, der er i spil. Det budskab er jeg også selv engageret budbringer af.

Men jeg får nervøse trækninger ved begejstringen over, at ”alt er anderledes denne gang”. Nej, det er aldrig så anderledes, at grundlæggende økonomiske principper permanent er sat ud af kraft.

Alle de andre gange

I de næsten 30 år jeg har været kapitalforvalter, har jeg ved afslutningen af ethvert opsving hørt, at det denne gang skulle være anderledes. Opsvinget ville vare ved, for de normale grænser for økonomien gjaldt ikke længere.

Under The New Economy-æraen i 1990’erne fik vi at vide, at produktion og fremstilling gik helt af mode.

Op til IT-boblen brast i 2001 blev små ukendte teknologiselskaber handlet til 50 gange indtjeningen.

I årene før finanskrisen i 2009 oplevede vi en massiv likviditetsekspansion og gældsskabelse, så aktiepriser og boligmarked nåede uholdbare niveauer.

Hver gang fik vi at vide, at det hele nu var anderledes, så økonomibøgerne skulle skrives om. Men det viste historien jo, at de ikke skulle.

Min ungdom er ikke spildt

Når jeg får disse nervøse trækninger, er jeg vist ikke for køn. Jeg er blevet kaldt dinosaur, der ville uddø. Jeg har fået at vide, at jeg tænker med en reptilhjerne, der ræsonnerer på grundlag af konventionel viden fra universitetet eller handelshøjskolen.

Men min erfaring er, at jeg ikke har spildt min ungdom med at svede over økonomibøgerne eller de seneste 30 år som kapitalforvalter. Hver gang – som i hver eneste gang – jeg har hørt, at alt er anderledes denne gang, så er vi endt i alvorlige økonomiske og finansielle kriser lige efter økonomibogen. Årsagen er, at for mange aktører i markedet har nægtet at se realiteterne i øjnene i tide. Det er såmænd ikke, fordi jeg ikke kan eller vil se alt det spændende nye, men grundlæggende økonomiske dynamikker ændres ikke.

Så hvad er anderledes?

Jo, i perioder kan vi opleve økonomien i en unormal tilstand, hvor de normale grænser momentant bliver sat ud af kraft. Men hver gang vender vi tilbage til normale tilstande.

Nu oplever vi økonomisk opsving på niende år. Økonomierne er på kapacitetsgrænsen, så der er ikke flere ledige ressourcer: Arbejdsløsheden er langt under det niveau, som normalt ville have udløst lønstigninger, voksende inflation og stigende renter og dermed være begyndelsen til enden på det økonomiske opsving. Det er bare ikke sket endnu.

Jeg har flere gange her på min Børsen-blog argumenteret for, at teknologisk udvikling – den fjerde industrielle revolution – er en af årsagerne til, at opsvinget har varet så lang tid. Man kan heller ikke udelukke, at opsvinget vil vare endnu længere, netop som følge af de produktivitetsgevinster som den teknologiske udvikling har givet. Så jeg er enig i, at noget har ændret sig og at økonomiske opsving kan have længere levetid.

Udviklingen er signifikant, og jeg er overbevist om, at det vil bidrage markant til den økonomiske udvikling på længere sigt, men jeg er mere skeptisk på kort sigt. Heller ikke denne gang skal vi lade os forblænde af, at alt er anderledes. Så gentager historien sig bare med de velkendte konsekvenser.

Også bragt som blog på Borsen.dk