Midtvejsvalg deler USA – og Kongressen

Resultatet af midtvejsvalget i USA betyder, at Republikanerne mister flertallet i Repræsentanternes Hus, men bevarer flertallet i Senatet. Dermed har præsident Donald Trump ikke længere flertal i begge kamre. ”Resultatet er som forventet, men det gør det mere vanskeligt for Trump at få sin politik igennem. Valget kommer dog næppe til at fremkalde en reaktion på de finansielle markeder,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Både Demokraterne og Republikanerne kan tillade sig at være glade over gårsdagens midtvejsvalg, ligesom begge parter også må sluge en pæn portion skuffelse.

Demokraterne overtager godt nok flertallet i Repræsentanternes Hus og får flere end de krævede 218 pladser, men havde håbet på endnu mere. Republikanerne beholder flertallet i Senatet med indtil videre 51 sikre mandater ud af de 100, der er, men har ikke længere flertal i begge kamre.

Midtvejsvalget blev derfor præcis lige så spændende som forudsagt, men da resultatet blev som forventet og spået i meningsmålingerne, bliver det med al sandsynlighed ikke en begivenhed, der fremkalder udsving på finansmarkederne.

”For de finansielle markeders vedkommende er resultatet ganske som forventet og i tråd med det, der var lagt op til. Det vil være en overraskelse, hvis vi ser en reaktion i markederne på baggrund af det,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje og mangeårig iagttager af amerikansk politik og økonomi.

Demokrater vil gøre livet svært for Trump

Han ser nu frem mod de kommende to år med præsident Trump ved roret. Det er en delvist svækket Trump, der skal regere på en ny måde, fordi Republikanerne og Demokraterne har hvert sit kammer i Kongressen.

”Det bliver sværere for Trump at regere frem til valget, fordi han ikke længere har flertal i begge kamre. Den skattereform, som han trumfede igennem sidste år, og som har givet amerikansk økonomi og amerikanske virksomheders indtjening et kæmpemæssigt boost, ville han formentlig ikke kunne få igennem nu. Så vi skal nok forvente, at antallet af præsidentielle dekreter vil gå i vejret, så han i det mindste får noget af sin politik igennem i de kommende to år,” vurderer Henrik Franck, der mener, at Demokraterne for sin del vil benytte det nyvundne flertal i det ene kammer til at gøre livet surt for præsidenten:

”Det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus vil gøre alt for at lægge hindringer i vejen for Trump og lave undersøgelser og høringer imod ham. Måske vil de endda forsøge at rejse en rigsretssag på grund af affærerne med Rusland og Trump-kampagnens mulige samarbejde med russerne under præsidentvalgkampen i 2016. Det bliver dog efter min vurdering skønne spildte kræfter, fordi det kræver to tredjedeles flertal i Senatet, hvor Republikanerne har styrket sin position, så det kan jeg ikke se for mig.”

Halv sejr til Trump

Når det er sagt, er valgresultatet absolut ingen katastrofe for Trump og hans republikanske partifæller. Det lå i kortene, at Republikanerne ville miste flertallet i Repræsentanternes Hus, men i Senatet styrkede Republikanerne deres position efter blandt andet at have vippet etablerede demokrater af pinden i Indiana og North Dakota, ligesom man vandt et ledigt sæde i Tennessee.

”Valgresultatet er som forventet temmelig mudret. Det er nemt at sige, at Trump og Republikanerne har tabt, fordi de mister Repræsentanternes Hus. Men de styrker positionen i Senatet, og jeg tror, at Demokraterne havde sat næsen op efter endnu mere. Samtidig er det mere reglen end undtagelsen, at den siddende præsidents parti har et svært midtvejsvalg. Det er kun sket tre gange – i 1934, 1998 og 2002 – at præsidentens parti ikke har mistet sæder i Repræsentanternes Hus ved et midtvejsvalg,” forklarer Henrik Franck, der mener, at midtvejsvalget bør være en påmindelse til dem, der tror, at Trump med sikkerhed er fortid i Det Hvide Hus om to år.

”Jeg vil kalde det en halv sejr til Trump, og en slags advarsel til dem, der tror, at man bare slipper let af med Trump igen til valget om to år. Hvis Demokraterne skal fravriste ham magten, kræver det, at de kommer med en stærk og troværdig kandidat, der kan udfordre Trump på hans hjemmebane i stedet for blot at vinde de sikre demokratiske stater,” siger Henrik Franck, der peger på, at midtvejsvalget i princippet ikke handler om præsidenten, men alligevel altid kommer til at gøre det.

Økonomi og rentestigninger i fokus

I tilfældet Trump er det ekstra udtalt på grund af hans person, der deler vandene i højere grad end nogen anden amerikansk præsident tidligere har gjort.

”Selv om Trump jo slet ikke er på valg i denne omgang, har midtvejsvalget i høj grad handlet om en stillingtagen for eller imod hans person. Vi ser et splittet Amerika som aldrig før, og det er i høj grad personificeret af Trump. Man ser det også i valgresultatet, når man dykker lidt ned i det. Man kan godt sige, at Trump er skyld i, at valgdeltagelsen er høj, fordi han har mobiliseret hele vælgerkorpset, der enten vil støtte op om ham eller udtrykke deres afsky,” siger Henrik Franck, som dog peger på, at Republikanerne har en god amerikansk økonomi at takke for, at valgresultatet ikke er blevet værre.

”Økonomien i USA er jo bomstærk og har vist solide vækstrater hele året. På den baggrund kunne man måske godt have forventet, at vælgerne havde belønnet det regeringsbærende parti for det. Det store spørgsmål er, hvor længe amerikansk økonomi kan opretholde det igangværende opsving, og hvor mange og hvor store renteforhøjelser, det trækker med sig fra centralbankens side. Det er der, vi som kapitalforvalter retter vores primære opmærksomhed hen efter det her valg.”