Mens vi venter på midtvejsvalget

Donald Trump er både på grund af sin status som USA’s præsident og sit væsen verdens mest omtalte og indflydelsesrige person. Med et midtvejsvalg i november og tiltagende handelskrigsretorik kommer efteråret 2018 ikke til at gå stille af sig. Som investor bør man ikke være ligeglad med hans mange udgydelser, der kan påvirke de finansielle markeder.

Donald Trump på forsiden af Time Magazine

Han er uden sammenligning verdens mest omtalte person, han blev kåret til årets person af Time Magazine i 2016 og bliver svær at komme uden om igen i år. Det bliver man naturligvis ikke uden grund. Donald Trump er USA’s præsident og dermed verdens mest magtfulde og indflydelsesrige person. Samtidig er han en type præsident, hvis lige vi aldrig før har set i Det Hvide Hus, og som deler vandene. Det er to år siden, at Donald Trump udkæmpede en benhård valgkamp imod Demokraternes Hillary Clinton, og den 6. november skal han stå sin første test over for vælgerne, når der er midtvejsvalg.

Trumps svendestykke

Det sker oven på et 2018, der har udviklet sig forrygende for amerikansk økonomi med høj vækst og ditto indtjening i de børsnoterede selskaber. Det har givet gode afkast i det amerikanske aktiemarked i kontrast til Danmark og Europa – og man kommer ikke uden om at give Donald Trump noget af æren for udviklingen.

”Det skyldes, at USA’s økonomi er bomstærk med høje vækstrater og et jobmarked med fuld beskæftigelse. Samtidig fik vi med udgangen af 2017 Donald Trumps omfattende skattereform, som har sat yderligere skub i tingene. Indtjeningen i virksomhederne er tårnhøj, og det har givet solide afkast henover sommeren,” forklarer Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje og mangeårig USA-kender.

Han vurderer, at i hvert fald 1 procentpoint – måske 1,5 procentpoint – af 2018-væksten i USA, kan forklares med den lempelige finanspolitik og især skattereformen. Effekten er svær at gøre præcist op, da der både er direkte og indirekte effekter, men der har været aktiefest i USA i år.

USA-aktier med vildt ridt i 2018

S&P 500-indekset er således på et år steget over 21,3 procent målt i danske kroner og knapt 14 procent siden årsskiftet. Teknologiindekset Nasdaq er steget 20 procent i år og næsten 28 procent på et år. Det er langt mere end de store europæiske indeks, der ligefrem har haft negativt afkast. (NOTE: Artiklen er fra vores seneste magasin og tallene er derfor ikke opdateret med den seneste tids markedsuro, red.)

”I Formuepleje har vi nydt godt af udviklingen, fordi vi har en stor eksponering i amerikanske virksomheder, så det er en udvikling, vi er tilfredse med. Vi har haft gavn af både stigende dollar, stærk indtjening i selskaberne og den gode udvikling i amerikansk økonomi. Blandt andet vores position i Russell 2000-indekset, der rummer indenlandsk orienterede amerikanske selskaber, har givet et godt afkast. Det er alt sammen hjulpet på vej af skattereformen, som er Trumps værk og hans politiske svendestykke. Det er den største ting, han har fået gennemført,” forklarer Henrik Franck.

Fra et makroøkonomisk perspektiv er timingen af skattereformen dog ikke optimal, og det samme gælder dens konsekvenser for uligheden i et land, hvor skellet mellem høj og lav i forvejen er voldsom efter danske forhold.

”Skattereformen var tiltrængt i og med, at den seneste var fra 1986, men timingen var betænkelig, fordi amerikansk økonomi er glohed og i forvejen rigeligt i omdrejninger. Det bliver understreget af, at Fed allerede var i gang med at hæve renten, da Trump får sin skattereform igennem. Samtidig er det et faktum, at den forværrer uligheden, som i USA er et reelt problem, fordi middelklassen i 25-30 år ikke har oplevet nævneværdige stigninger i indkomsten,” siger Henrik Franck.

Han minder om, at USA’s gæld på cirka 105 procent er høj og stigende på grund af voksende budgetunderskud.

Om midtvejsvalget i USA

  • Midtvejsvalget afholdes den 6. november.
  • I dag har Republikanerne flertal i begge Kongressens kamre: Repræsentanternes Hus og Senatet.
  • I Repræsentanternes Hus sidder Republikanerne på 237 ud af 435 pladser, mens Demokraterne har 193 pladser – og fem pladser står tomme.
  • Alle 435 sæder i Repræsentanternes Hus er på valg den 6. november.
  • I Senatet har Republikanerne 50 af de 100 sæder, mens Demokraterne har 47. De sidste tre er to uafhængige og et tomt sæde.
  • 35 af de 100 pladser i Senatet er på valg til midtvejsvalget.
  • Af de 35 sæder i Senatet, der er i spil, er de 23 i dag besat af demokrater, otte af republikanere, to uafhængige og to ledige pladser.

Ekspansiv finanspolitik er ikke gratis

Dermed står USA’s renteudgifter foran en kraftig stigning. Nettorenteudgifterne udgør i år 7,6 procent af de føderale udgifter, men andelen forventes at stige til 12,2 procent i 2022 og 13 procent i 2028. Det er ikke gratis at føre ekspansiv finanspolitik.

"Det vil give en massiv forøgelse af USA’s budgetunderskud, og det skal finansieres med udstedelse af statsobligationer. På den måde kommer Trump til at låne vækst fra fremtiden i sit forsøg på at være handlekraftig og sætte yderligere skub i økonomien. Det er han sådan set lykkedes med, men regningen kommer på et senere tidspunkt. Det ved jeg ikke, om han er klar over eller bare ligeglad med. USA’s gæld er i forvejen en bekymring, og det er ikke til diskussion, at han har forværret den situation,” forklarer Henrik Franck om præsidenten, der af åbenlyse grunde er en person, der deler vandene.

Ikke så meget i Europa, hvor så godt som alle er i opposition til Trump, men nu er det som bekendt ”over there”, at hans republikanske parti skal til midtvejsvalg. Der er stadig opbakning til Trump og partifællerne fra en pæn del af den amerikanske befolkning, mens resten har det som europæerne.

”Hans approval ratings har været stigende, men burde nok være endnu bedre med tanke på, hvor flyvende amerikansk økonomi er. Der kommer hans egen person i vejen, fordi han næppe tiltrækker mange midtervælgere,” siger Henrik Franck.

Trump er USA’s svar på brexit og højrefremmarch

Han fremhæver, at Donald Trump på lange stræk er USA’s pendant til den politiske udvikling, vi har set i Europa, hvor mange vælgere i protest og afmagt stemmer på yderfløjene.

”Han er USA’s svar på den politiske polarisering, vi har set i Europa med brexit og mange højrepopulisters fremmarch. Det specielle er, at han så lige har sat sig i spidsen for verdens mest magtfulde nation. På den måde er han det klareste symbol på, at den verdensorden, der blev skabt efter 2. Verdenskrig, er i opbrud. Alle de magtfulde institutioner som FN, EU, WTO og IMF bliver der sat spørgsmålstegn ved og det samme med globaliseringen. Den proces – som var i gang inden Trump – skubber han på og tydeliggør med sin fremtræden,” siger Henrik
Franck og tøver ikke i sin karakteristik af Donald Trump:

”Han er indiskutabelt den mest usædvanlige præsident, USA har haft. I en periode lige efter valget troede vi i Formuepleje, at han ville udvikle sig mere præsidentielt og vise lidt statsmanship i sin optræden. Nu snart to år inde i hans virke kan vi roligt konstatere, at det ikke holdt stik. Det var den ægte vare, vi så under valgkampen. Alle bange anelser er desværre blevet bekræftet. Han er, som han er, og det pæneste, man kan sige om ham, er, at han ikke er nogen kamæleon. Han mener rent faktisk de ting, han siger og gør,” siger Henrik Franck, som af den grund har skiftet mening om, hvorvidt der findes en Donald Trump før midtvejsvalget og en Donald Trump efter midtvejsvalget. Men der findes kun en version af Donald Trump.

”Op til midtvejsvalget har jeg gået og tænkt, at når bare det er overstået, falder han lidt til ro, men det tror jeg ikke længere. Trump er, som Trump er, men jeg er ikke i tvivl om, at han er opsat på et godt midtvejsvalg for sit parti og derfor gør de ting, han mener, med skatter, handelskrig og så videre. At hele meningseliten med medier og meningsdannere er imod ham, tror jeg bare tænder en gnist i ham,” siger Henrik Franck.

For frihandel når det tjener USA’s interesser

Han nævner den verserende handelskonflikt med især Kina som noget, der ved første øjekast kunne ligne et indenrigspolitisk kneb op til midtvejsvalget. Men det stikker dybere end det. Trump er rent faktisk modstander og har altid været det, lige siden han i 1987 indrykkede helsidesannoncer i tre store aviser og opfordrede til at lade Japan og Saudi-Arabien betale deres egne regninger i stedet for at overlade det til USA.

Som professor Peter Navarro, en af Donald Trumps økonomiske rådgivere, har formuleret det, så er Donald Trump ”en free trader ligesom Ronald Reagan…han vil forsvare Amerika imod enhver svindler”. På den måde er det storpolitik og en kamp om at bevare USA’s magtpolitiske førerposition, som Kina i den grad udfordrer i disse år.

”Hvad angår handelskrigen, er den indenrigspolitisk i den forstand, at retorikken virker på de amerikanere, som Trump henvender sig til, og som er dem, der har tabt på globaliseringen og udflytningen af arbejdspladser. Men man skal ikke tage fejl af, at Trump rent faktisk mener det, når han tordner imod Kina og andre, når det gælder frihandel. Han vil bevare USA’s status og har opbakning til det i det, der tidligere var USA’s arbejderklasse, som bare hører, at USA’s handelsunderskud er enormt, og samtidig ser de amerikanske veje fyldt med europæiske biler,” forklarer Henrik Franck.

Handelsunderskud er en naturlov

Det bringer os hen til et af de mest penible emner i 2018 – handelskonflikten. Den har trukket mange overskrifter, fordi de indledende skridt er taget til det, der i værste fald kan udvikle sig til en handelskrig, hvis Trump gør alvor af sine trusler.

”En full scale-handelskrig vil gøre stor skade på global økonomi. Foreløbigt har det været et kaotisk forløb uden de store konsekvenser. Dybest set er det en ”krig”, som USA aldrig kan vinde, fordi dollaren fungerer som verdens store reservevaluta. Det betyder, at USA tiltrækker kapital og er en magnet for udenlandske investeringer, fordi investorerne gerne vil have dollaraktiver. Det giver USA et stort overskud på betalingsbalancens kapitalposter, og når et land har det, giver det et tilsvarende handelsbalanceunderskud. Så når Trump og hans meningsfæller kigger meget snævert på det store handelsunderskud, ser det meget grimt ud, men der er en naturlig forklaring, og i praksis kan jeg slet ikke se, hvordan USA skal ændre på det. Vi taler om verdens suverænt største importnation,” siger Henrik Franck.

Om den amerikanske skattereform

  • Skattereformen, som Donald Trump fik igennem Kongressen i december 2017, er hans største politiske resultat, siden han tiltrådte den 20. januar 2017.
  • Reformen er den første skattereform siden 1986.
  • Den indebærer en nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 35 til 21 procent og en markant lavere indkomstskat for amerikanerne.
  • Skattereformen har haft omgående virkning, idet selskabernes indtjening er forøget markant og har skabt dertilhørende stigninger i aktiekurserne i USA i år. Det er med til at påvirke USA’s vækstrater, der i første halvår endte på 4,1 procent.

Rigsretssag imod Trump? Gør jer ingen illusioner

Der har været meget snak om, hvorvidt Donald Trump risikerer en rigsretssag på grund af dubiøse forbindelser til Rusland og hans meget omtalte relationer til diverse
kvindelige ”kunstnere”, men sandsynligheden er forsvindende lille, vurderer Henrik Franck:

”Det er lidt en illusion, at han risikerer at blive afsat. Jeg tror ikke på det. Resultatet af midtvejsvalget kan få indflydelse på det. Demokraterne står til at vinde Repræsentanternes Hus, hvor en rigsretssag skal vedtages. Men det skal også forbi Senatet, hvor Republikanerne formentligt bevarer sit flertal, så det vil kræve, at der kommer en rygende pistol frem om noget meget slemt, hvis mange republikanske senatorer skal falde i ryggen på deres egen præsident. Det ser jeg ikke for mig – også fordi der ser ud til at være en vis tendens til at være immun over for alt, hvad præsident Trump siger og gør,” analyserer Henrik Franck.

Trump kan overleve tabt midtvejsvalg

Heller ikke et tabt midtvejsvalg vil besegle præsidentens skæbne og kan ikke tages som et sikkert forvarsel om, at Trump stemmes ud af Det Hvide Hus ved præsidentvalget i 2020:

”Andre præsidenter før Trump har set sit parti tabe midtvejsvalget og alligevel genvundet magten. Det kan Trump også. Især hvis Demokraterne ikke finder en egnet modkandidat. Det har de et stykke tid til endnu, da man nødig skal være for tidligt ude, fordi det giver modstanderne længere tid til at opstøve smuds om den pågældende kandidat. Så ja, han kan blive genvalgt og sidde i fire år mere, selv om det er uforståeligt for de fleste europæere.”

Artiklen er bragt i Magasinet FORMUE 04//2018, alle tal og afkast er opdateret pr. 20.09.2018 | Download artiklen som PDF her.