Hold dig opdateret med den nye version af Formueplejes app

Formueplejes app har fået en opdatering og en række nye funktioner, som gør det endnu nemmere for investorer at holde styr på kurserne.

Billede der viser Formueplejes nye app og dens funktioner

Formueplejes app er blevet opdateret med nyt udseende og en række forbedrede funktioner, der gør det endnu nemmere at holde øje med kursudviklingen og de seneste nyheder direkte fra mobilen. Samtidig giver app’en mulighed for at designe din egen personlige hjemmeskærm med de elementer, der er vigtigst for dig at følge med i.

I app’en kan man markere fonde som favorit, så du kan få hurtigt overblik over netop de fonde, du har investeret i. Ved at klikke på den enkelte fond er det yderligere muligt at få mere information om udviklingen år-til-dato samt historiske afkast på et, tre, fem og syvårs sigt.

Har du brug for at kontakte din formuerådgiver, kan du finde din rådgiver i app'en og ringe op eller sende en mail. Derudover kan du også markere din rådgiver som favorit, så din rådgiver altid er nem at finde.

Få de vigtigste finansnyheder samlet på ét sted

For at gøre det så nemt som muligt at følge med i udviklingen på de finansielle markeder har vi samlet alle de vigtigste nyheder fra Formuepleje samt markedsnyheder, der konstant opdateres. Roterer du mobilen 90 grader aktiveres læsetilstanden for nyheder, hvor der er større tekst samt bedre overblik over grafer og illustrationer.

Sådan downloader du Formueplejes app

Formueplejes app fungerer kun på iPhone og kan downloades via App Store. Har du allerede en tidligere version af app'en, skal du blot åbne App Store på din iPhone og derfra opdatere Formueplejes app, for at få den nye version.

Har du endnu ikke downloadet app'en, kan du i App Store søge efter Formuepleje, hvorefter du nemt og helt gratis kan downloade vores app.

Læser du fra mobilen, kan du klikke her og komme direkte til download.