Har du styr på skatten?

Senior formuerådgiver Søren Nielsen giver dig her et overblik over skattereglerne for afkastskat. Hvordan er det eksempelvis nu med realisationsskat kontra lagerprincippet? Med skat er der kun en ting, der er sikkert: Intet er simpelt.

I rådgivergruppen bliver vi ofte mødt med spørgsmål om beskatning af afkastene fra vores mest populære foreninger: Optimum, Pareto, Safe, Epikur og Penta. Er foreningerne købt for pensions- eller selskabsmidler, volder det som regel ingen problemer, da disse to skattemiljøer kun har én skattesats hvert sted, nemlig 15,3 procent på pensionsmidler (den såkaldte PAL-skat) og selskabsskatten på 22 procent. 

Det ville være fantastisk, hvis vi også kunne nøjes med én sats på frie midler, men her er afkastbeskatningen også afhængig af din personlige indkomst (løn og penioner), dine  renteindtægter/-udgifter og kommuneskatten, hvor du bor. Så det er ikke så mærkeligt, at nogle kunder har svært ved at danne sig et overblik. 

Skat er vigtigt, men…

Afkastbeskatningen er altid en stor omkostning på en investering med positive afkast, så naturligvis er det vigtigt at forholde sig til det. Men det er også værd at huske, at det vigtigste er at finde de bedste investeringsløsninger. Jeg har oplevet kunder, som bevidst vælger en dårligere investeringsløsning, blot fordi de ikke bryder sig om et bestemt skatteprincip, og det kan vi absolut ikke anbefale hos Formuepleje, da det højest mulige afkast altid vil være at foretrække. 

De følgende grundprincipper for beskatning af afkast tager udgangspunkt i Formueplejes blandede foreninger, men præcis de samme principper gælder også for foreningerne: Fokus, Merkur og LimiTTellus, som investerer i henholdsvis obligationer, fund of funds og globale aktier. 

 Tabel der viser beskatning af aktiegevinst ved henholdsvis lagerbeskatning og realisationsbeskatning

Pengene i hånden

Der er to grundlæggende principper for, hvornår afkastbeskatningen finder sted. Fra aktier kender vi realisationsprincippet, som er kendetegnet ved, at beskatningen sker i det kalenderår, hvor man populært sagt har fået ”pengene i hånden”. Det kan enten være i form af et salg, hvor man har realiseret en gevinst, eller i form af udbyttebetalinger. Hvis vi kigger på en aktieinvestering, som sælges med en gevinst på 500 kroner efter fem års ejerskab, så sker hele beskatningen i år fem. Har man i stedet realiseret et tab på en investering, giver det ikke umiddelbart et fradrag, men tabet kan bruges til modregning i fremtidige aktiegevinster. Denne modregningsret forældes aldrig, men kan bruges i hele ens levetid. 

Formueplejes blandede foreninger beskattes efter lagerprincippet, som betyder, at det hver nytårsaften gøres op, hvor meget foreningerne er steget eller faldet i forhold til sidste nytårsaften. Resultatet vil optræde som kapitalindkomst i selvangivelsens rubrik 38. Hvis vi forestiller os, at en beholdning af Safe stiger 100 kroner om året i fem år, vil beskatningen ske med 100 kroner om året. 

Skulle der være år med negativ kursudvikling, vil man få et fradrag på årets selvangivelse. Rent praktisk sker det ved, at tallet i selvangivelsens rubrik 38 vil være negativt. Det svarer skattemæssigt til, at man har en renteudgift. Der bliver således gjort skattemæssigt regnskab hver nytårsaften, uanset om man har oplevet en kursstigning eller et kursfald på sine Formueplejebeviser.

Hvordan beskattes kapitalindkomst?

Hvis ens samlede kapitalindkomst er positiv, men ikke overstiger 43.800 kroner (87.600 kroner for ægtepar), vil den effektive beskatning være cirka 37 procent i en gennemsnitskommune (med kommuneskat på 24,91 procent). Hvis den samlede positive kapitalindkomst overstiger denne grænse, og man samtidig har en personlig indkomst over topskattegrænsen på 498.900 kroner, rammer man skatteloftet for kapitalindkomst, som er på 42 procent, uanset hvilken kommune man bor i. Hvis ens samlede kapitalindkomst er negativ, men maksimalt -50.000 kroner (-100.000 kroner for ægtepar), vil fradraget have en effektiv værdi på cirka 33 procent i en gennemsnitskommune. Hvis den samlede negative kapitalindkomst er større end denne grænse, falder værdien af fradraget til cirka 26 procent. Nedenfor har jeg lavet tre eksempler, som forklarer principperne:

Eksempel 1
Investor har en lønindtægt på 750.000 kroner, er gift, og ægteparret har hverken renteudgifter eller -indtægter. Opsparingen er udelukkende placeret i Safe, som efter et godt år er steget 70.000 kroner. På investors selvangivelse vil der i rubrik 38 stå +70.000 kroner, og fordi det holder sig under grænsen på 87.600 kroner for ægtepar, er det i denne sammenhæng ligegyldigt, at investors personlige indkomst er over topskattegrænsen. Afkastet på de 70.000 kroner beskattes i en gennemsnitskommune med 37 procent, svarende til cirka 25.900 kroner.

Eksempel 2
Hvis vi leger videre med ægteparret fra eksempel 1, men ændrer den ene forudsætning, at de nu har realkreditlån med samlede renteudgifter på 150.000 kroner, ser regnestykket således ud: 
Rubrik 41: Renteudgifter til realkredit -150.000 kroner 
Rubrik 38: Kursstigning på Safe +70.000 kroner

Årets nettokapitalindkomst er således -80.000 kroner, og idet den er negativ, men holder sig under grænsen på 100.000 kroner for ægtepar, er den effektive beskatning af kursstigningen på Safe blot 33 procent i en gennemsnitskommune, svarende til cirka 23.100 kroner.

Eksempel 3
Vi øger kompleksiteten en anelse i det sidste eksempel, hvor der er tale om en ugift investor med en lønindtægt på 400.000 kroner. Eneste kapitalindkomst er beholdningen af Safe, som er steget 70.000 kroner. Også her vil der stå +70.000 kroner i selvangivelsens rubrik 38. Det overstiger grænsen på 43.800 kroner for enlige, men idet investors lønindtægt er 98.900 kroner under topskattegrænsen, lægges dette ”ubrugte” beløb til 43.800 kroners grænsen for kapitalindkomst, som derfor løftes til 142.700 kroner. Kursstigningen i Safe overstiger ikke den forhøjede grænse, og den effektive beskatning holdes derfor på de 37 procent, svarende til cirka 25.900 kroner.

Skal vi elske eller hade lagerbeskatningen?

Nogle investorer bryder sig ikke om at skulle betale skat af en gevinst, som endnu ikke er realiseret. Men som både rådgiver og investor synes jeg, at der er mange fordele ved at betale skatten løbende. For eksempel holder jeg umådeligt meget af, at når jeg åbner netbanken for at se på mine Formueplejeforeninger, så er det primært mine penge, jeg kan se – jeg mangler kun at betale skatten af den stigning, der forhåbentlig har været siden nytårsaften. Den investor, der har depotet fyldt med aktier, kigger ikke kun på sine egne penge, men skal huske at korrigere for, at der mangler at blive afregnet afkastskat for hele ejerperioden. 

Og skulle jeg få behov for at omlægge eller sælge lidt undervejs, kan jeg gøre det uden at skulle bekymre mig om de skattemæssige konsekvenser. Aktieinvestoren er derimod også nødt til at forholde sig til, at det kan medføre en afregning af mange års stigninger. 

Som rådgiver har jeg desværre alt for mange gange oplevet investorer, der tøver med at tage de rigtige beslutninger, fordi der så skal afregnes mange års skat. 

Lidt forenklet kan man sige, at lagerbeskattede investorer kan nøjes med at se fremad med deres investeringsbeslutninger, hvorimod realisationsbeskattede investorer også i høj grad er nødt til at se bagud.

Denne artikel er bragt i Magasinet FORMUE 03/2018. Du kan også læse artiklen i pdf.