Handelskrigen er en kamp om lederrollen i verden

Den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina er i virkeligheden et udtryk for en kamp om verdensherredømmet. ”Kina er godt på vej til at overtage USA’s lederrolle, og USA vil gøre, hvad der står i dets magt for at stritte imod,” forklarer Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje med mangeårig ekspertise i amerikanske og globale forhold.

Det er kulminationen på et langvarigt anstrengt økonomisk forhold mellem USA og Kina, der i disse uger har fået lov at udvikle sig til en decideret handelskrig.

De økonomiske konsekvenser af handelskrigen er endnu til at overse, selv om USA først lagde told på stål og aluminium med det formål at ramme Kina og siden 25 procent told på 1297 forskellige kinesiske varer til en værdi af 50 milliarder dollars. Det sidste fik Kina til at svare igen med samme toldsats på 106 amerikanske varer og produkter – også til en værdi af 50 milliarder dollars.

Det beløb udgør dog kun en kvart procent af den amerikanske økonomi, og Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, og mangeårig kender af USA, vurderer derfor, at handelskrigen trods sin eskalering stadig er i sin vorden. Mere alvorligt er det, at handelskrigen fungerer som et skalkeskjul for noget langt mere vidtgående.

”Handelskrigen fylder meget og skaber nervøsitet, men det stikker strategisk set endnu dybere, og der er noget større på spil. Det er Kina og USA, der kæmper om, hvem der skal dominere den nye verdensorden. Kinas ambition er at overtage USA’s rolle inden udgangen af det næste årti, og det ser ud til at ville ske omkring år 2026. Det går selvfølgelig ikke stille for sig, fordi USA ikke frivilligt afgiver den rolle som verdens økonomiske stormagt, man har haft i langt over 100 år,” konstaterer Henrik Franck.

Kulmination på lang tids forværring

Handelskrigen er dog med til at skabe en masse usikkerhed på de finansielle markeder, fordi investorerne ikke har den fjerneste anelse om, hvor vidtgående den bliver. Også selv om konsekvenserne indtil videre er begrænset.

”Selv om vi ser handelskrigen eskalere med told på flere og flere varer og produkter, så er de økonomiske konsekvenser stadig til at overse, fordi både Kina og USA optrapper toldkapløbet der, hvor det trods alt gør mindst ondt. Derfor har handelskrigen foreløbig kun en mikroskopisk økonomisk effekt. Derimod skal man ikke underkende, at det er kulminationen på lang tids forværring i det økonomiske forhold mellem de to lande,” siger Henrik Franck og fremhæver, at det langt fra er første gang, at USA og Kina er på den økonomiske krigssti.

”USA har i mange år kritiseret Kina for at manipulere sin valuta, så den er kunstigt lav, så det bliver mere attraktivt at købe ting produceret i Kina. Samtidig haler Kina teknologisk ind på USA, som igen beskylder Kina for at stjæle teknologien og dermed krænke de intellektuelle ejendomsrettigheder, og på den måde bliver det også til et sikkerhedspolitisk spørgsmål,” siger Henrik Franck.

Trump er træt af kæmpemæssigt handelsunderskud

Netop krænkelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder var omdrejningspunktet i den såkaldte Sections 301 of the Trade Act of 1974-undersøgelse, som Trump-regeringen satte i værk i august sidste år med det formål at undersøge Kinas handelspraksisser til bunds. Resultatet af den undersøgelse fra USA’s handelsrepræsentant Robert Lighthizer forelå den 22. marts og er den direkte årsag til, at Trump-regeringen pålagde told for 50 milliarder dollars på knap 1300 kinesiske varer lige efter påske.

”Der er sådan set ikke tale om grundløse anklager fra USA’s side, men protektionisme giver bagslag, og ethvert anslag imod frihandel er skidt for velstanden, og det er med til at skabe en masse unødvendig usikkerhed. Den gode nyhed er, at der fundamentalt set ikke er ændret på, at verdensøkonomien som helhed har det godt, og virksomhedernes indtjening er god. Det gør, at vi i Formuepleje foreløbig holder fast i vores positioner og ikke foretager nogen ændringer. Men der er grund til bekymring, hvis udviklingen fortsætter,” siger Henrik Franck og peger på, at eksempelvis Trumps stål- og aluminiumstold er dømt til at bide sig selv i halen.

”Der arbejder cirka 400.000 mennesker i USA’s stål- og aluminiumssektor, som i princippet kan siges at nyde gavn af den nye told. Men Trump glemmer, at der arbejder 6 millioner i følgeindustrierne, der bruger stål, og for dem bliver stål dyrere, når man lægger told oven i, og det bringer altså nogle af de jobs i fare,” siger Henrik Franck, der peger på, at man som sådan ikke skal være overrasket over, at Donald Trump fører protektionistisk politik ud fra devisen om, at what you see is what you get.

Trumps protektionisme har mange år på bagen

”Det var, hvad han sagde meget tydeligt i valgkampen, så på den måde får man præcis, hvad man var stillet i udsigt, og så skal man huske, at han altid har været protektionistisk anlagt. I 1987 brugte han 100.000 dollars af egen lomme til at indrykke annoncer i de største amerikanske aviser for at kræve told lagt på Japan og andre lande, der udnyttede USA,” forklarer Henrik Franck.

Samtidig skal man huske den store forestående politiske begivenhed, der rammer USA til efteråret, der gør, at Donald Trumps handelskrig i lige så høj grad er indenrigspolitisk, lyder analysen fra Henrik Franck:

”Han har et midtvejsvalg til efteråret, hvor han skal vise både resultater og tænder, og man skal ikke tage fejl af, at en handelskrig imod Kina er en populær dagsorden i den amerikanske befolkning, hvor man ikke nødvendigvis er tilhængere af frihandel og globalisering. Der har man ikke mærket nogen gevinst fra globaliseringen, og tingene set fra deres perspektiv er kun forværret siden Kinas optagelse i WTO i 2001.”

Om Sections 301 of the Trade Act 1974:

  • Paragraf 301 i den amerikanske lovgivning fra 1974 giver USA’s præsident mulighed for at undersøge og gengælde handelstiltag fra udenlandske regeringer, der overtræder handelsaftaler eller uberettiget skader amerikansk handel.
  • I august 2017 satte præsident Donald Trump den amerikanske handelsrepræsentant Robert Lighthizer i gang med en Sections 301-undersøgelse, der konkret skulle dykke ned i Kinas handelspraksisser.
  • Resultatet af undersøgelsen lå færdig den 22. marts og fik USA til at pålægge told på 1300 kinesiske produkter for i alt 50 milliarder dollars. Kina besvarede det skridt med at gøre noget lignende.