Halvsløj jobrapport midt i markedsuro

Jobrapporten for november er til den let skuffende side, men USA’s økonomi har fortsat pænt momentum. ”jobtallet måtte gerne have været bedre oven på den markedsuro, vi har haft siden oktober. Det er dog næppe svagt nok til, at renteforhøjelsen efter Feds rentemøde senere på måneden bliver aflyst. Det kan dog få den betydning, at Fed i 2019 ikke hæver renten så hurtigt som planlagt,” vurderer Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Jobskabelse i USA

Den sidste jobrapport fra USA, der rammer gaden i 2018, er landet. Og det er overordnet set en jobrapport til den skuffende side oven på en uge, der i forvejen har budt på kraftige udsving på de finansielle markeder.

Jobtallet for november landede således på 155.000, mens timelønningerne endte med at stige 3,1 procent på årsbasis, og arbejdsløsheden var uforandret lav på 3,7. Timelønninger og arbejdsløshedsprocent indikerer, at USA’s økonomi fortsat er god, men jobtallet ligger pænt under de estimerede 198.000.

”Med den markedsuro vi har haft så sent som i denne uge og faktisk siden oktober, var det vigtigt med en jobrapport, der bekræfter, at opsvinget er intakt. Det gør denne rapport kun lige akkurat. Det sidste vi har brug for lige nu, er mere usikkerhed,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje. 

Samtidig med de skuffende jobtal for november blev oktobertallene revideret ned fra 250.000 til 237.000.

Rentestigning fortsat i spil på næste møde

Timelønningerne var forudsagt til at sige 3,1 procent på årsbasis, mens arbejdsløsheden uforandret ville ligge på det laveste niveau i næsten 50 år, nemlig 3,7 procent. Jobrapporten lander dermed kun lige præcis inden for skiven. Med de stigende timelønninger og den lave arbejdsløshedsprocent er der dog fuld damp på det amerikanske jobmarked.

Jobrapporten kommer med al sandsynlighed ikke til at ændre på, at den planlagte renteforhøjelse fra USA’s centralbank senere på måneden, er næsten sikker. Der har været øget tvivl om, hvorvidt Fed ville overveje at droppe den rentestigning den på grund af den verserende markedsuro.

”Det må regnes for næsten sikkert, at renteforhøjelsen kommer, selv om aktiemarkedet nok gerne havde været den foruden. Men det er et tveægget sværd for Fed, der skal ud på noget af en balancegang i det kommende år. Undlader man at hæve renten, vil det blive tolket som, at recessionen er nær. Hæver man renten som planlagt, risikerer man også en negativ reaktion, fordi aktiemarkedet per definition ikke bryder sig om rentestigninger,” siger Henrik Franck, der på tærsklen til 2019 ser handelskrigen mellem USA og Kina, Italiens budgetudfordringer og bekymringen for Feds renteforhøjelser som de største risikofaktorer for de finansielle markeder.

Feds rentestigninger udløser recessioner historisk set

Alle sammen er faktorer, der i princippet kan udløse recession. Renteforhøjelser fra centralbanken i USA er således den hyppigste årsag til, at opsving bliver bremset og afløst af recession, og det er den frygt, der har fået et vist tag i markederne.

“Vi har haft et uroligt kvartal på børserne, og det har skabt bekymring for, om opsvinget vil vare ved, eller om vi ser begyndelsen til enden på opsvinget. Vores vurdering er, at opsvinget har mere i sig, men man også bare konstatere, at markedet er mere skrøbeligt end i meget lang tid, så Fed får en uhyre afgørende rolle i 2019 og skal ud på en meget vanskelig balancegang. Vi skal huske, at Fed kun en gang før – i 1994/1995 – har formået at hæve renterne uden at sætte opsvinget over styr. Denne jobrapport kan måske få betydning for det tempo, som Fed øger renten med i 2019. Det kan betyde, at der kommer færre renteforhøjelser næste år,” siger Henrik Franck.

Markedet reagerer på alt p.t.

”Det der giver mest anledning til at undre sig er egentlig, at markedet er så skrøbeligt på baggrund af ingen eller meget få nyheder. Lige p.t. skal der næsten ingenting til for at sætte udsving i gang. Det er den forgange uge et godt eksempel på, hvor først våbenhvilen i handelskrigen mellem USA og Kina fik aktiemarkedet til at stige. Så opstod der tvivl om våbenhvilen, og det gav straks negative kursreaktioner, og de blev så yderligere intensiveret ved anholdelsen af Huaweis finansdirektør. Det viser noget om, hvor lidt der skal til at rykke markedet for tiden. I ingen af tilfældene ved vi reelt meget om, hvad der sker, men investorerne handler alene på formodningen,” forklarer Henrik Franck.

Formuepleje ser ikke klare recessionstegn

I Formueplejes eget tilfælde er vurderingen fortsat, at det globale vækstbillede fundamentalt set er solidt, om end man må påregne, at væksten i USA står foran en afmatning næste år.

”På den baggrund holder vi fast i vores fulde eksponering i aktier, da vi ikke ser klare recessionstegn i den nærmeste fremtid. Men vi anerkender, at der p.t. er mange usikkerhedsfaktorer i spil, som gør investorerne nervøse. Der er det vores opgave at navigere igennem det oprørske farvand bedst muligt,” forklarer Henrik Franck.