Grådighed udløste den første aktiekorrektion i to år

Det er i høj grad spekulanter, som har drevet de store udsving på aktiemarkedet her i det globale opsvings efterår.

»Greed is good, greed is right, greed works«.

Sådan sagde Michael Douglas i rollen som storspekulanten Gordon Gekko i kultfilmen Wall Street fra 1987, da han skulle overbevise aktionærerne i Teldar Paper om, at grådighed ikke alene ville løse Teldar Papers problemer, men også var løsningen på USA’s strukturelle udfordringer.

Men ligesom grådigheden indhentede Gordon Gekko i Wall Street, var det også netop grådighed, der mandag den 5. februar udløste aktiekursfaldet i det amerikanske S&P 500 på 4,1 pct. – et fald, der blev startskuddet til den mest urolige aktiemåned siden februar 2016.

De stigende lønninger i januars amerikanske arbejdsmarkedsrapport fik hurtigt skylden for den voldsomme udvikling. Men da de amerikanske inflationstal, som af iagttagere var udråbt til årtiets vigtigste nøgletal, blot få dage senere viste samme overraskende udvikling, men derimod fik aktierne til at stige, faldt den forklaring til jorden.

Den virkelige skurk var derimod grådighed i form af et enormt væddemål på, at aktiefesten ville fortsætte uden nogen form for afbrydelser. Et væddemål opbygget i markedet for afledte finansielle instrumenter, der mandag den 5. februar blev afviklet inden for ganske få timer.

Kort fortalt har investorer gennem en årrække spekuleret i, at udsvingene i aktiemarkedet fortsat vil holde sig på et meget lavt niveau. Man kan sige, at man sælger volatilitet gennem en række finansielle instrumenter. Får spekulanterne ret, kan de senere købe volatiliteten tilbage til en lavere kurs og dermed score forskellen i gevinst. Ved at indgå i dette væddemål sælger man altså med andre ord noget, man ikke ejer, med forventningen om at købe det tilbage til en lavere pris. Forsætter prisen med at falde, tjener man penge. Stiger den derimod, taber man penge.

Muligheden for at tage del i denne type væddemål er ikke ny, men har hidtil primært været brugt af hedgefonde og institutionelle investorer. Men i 2017, da afkastet ved konsekvent at spekulere på denne måde nærmede sig 200 procent, begyndte også et større antal private investorer at indgå samme væddemål – en mulighed de (trods kompleksiteten) primært har fået gennem investering i indeksfonde.

Resultatet var, at det spekulative marked i starten 2018 var nået et historisk niveau. Der var rekordmange penge investeret i, at volatiliteten i aktiemarkedet ville forblive lav, og at priserne på de finansielle produkter dermed ville falde. Det gjorde de bare ikke. Tværtimod.

Det såkaldte frygtindeks, VIX-indekset, som måler markedets kortsigtede syn på aktievolatilitet steg mandag den 5. februar med 116 procent – en stigning på daglige observationer, der aldrig er set lignende. Ikke engang under finanskrisen. Dermed steg også priserne på de finansielle instrumenter, som mange spekulanter havde solgt.

Problemet er bare, at når man har solgt noget, man ikke ejer, og prisen derefter stiger, kan man blive tvunget til at dække tabet. Ellers bliver positionen automatisk lukket ved, at man går i markedet og køber instrumenterne og realiserer tabet. Det blev disse tilbagekøb kombineret med en lang række algoritmehandler, der startede den kædereaktion, der fik aktievolatiliteten og priserne på de finansielle instrumenter til at stige eksplosivt og aktiemarkedet til at falde.

Midt i grådighedsvæddemålet blev lønudviklingen den gnist, der landede i en knastør skovbund og startede eksplosionsbranden. Pointen er, at det lige så nemt kunne have været et andet nøgletal eller en anden begivenhed, der havde startet branden, så længe det blot gav udsving i aktiemarkedet.

Da inflationstallene få dage senere igen overraskede positivt, var markedsreaktionen anderledes positiv af den simple årsag, at skoven allerede var brændt. Den tekniske korrektion i starten af februar bundede derfor i højere grad i en afsløring af investorernes grådighed, end i en ændring af de underliggende strukturer i aktiemarkedet, hvilket også var årsagen til, at aktierne på dagen ’kun’ faldt 4,1 pct.

Indtil videre ser 2018 ud til at blive et fornuftigt aktieår. Men den gradvise normalisering af den globale pengepolitik, politiske risici herunder den aktuelle retorik omkring den globale handelspolitik, vil skabe et mere normaliseret risikobillede på aktier – modsat 2017. Derfor bør man som aktieinvestor i opsvingets efterår nøje holde øje med, hvor og hvornår Gordon Gekko næste gang går på talerstolen.

Artiklen er også bragt i Jyllands-Posten og på Finans.dk/investor.