Fed gør klar til fire rentestigninger i år – ECB holder fast i nul

Det ligner 4-0 i rentestigninger i amerikansk favør i 2018 over for Europa. Referatet fra det seneste rentemøde i Den Amerikanske Centralbank afslører, at man fra centralbankens side har høje forventninger til den økonomiske udvikling i 2018. ”Jeg har tidligere nævnt muligheden for fire rentestigninger i USA i 2018, og med udmeldingerne fra Fed ligner det nu det mest sandsynlige scenarie,” mener Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Den forgangne uge har budt på to vigtige referater fra de seneste centralbankmøder i henholdsvis Federal Reserve og ECB, og konklusionen er, at verdens to vigtigste centralbanker p.t. tager to forskellige slags pengepolitisk medicin.

For USA’s vedkommende, er der lagt op til, at Federal Reserve tager rentevåbenet flittigt i brug i 2018. Fed Minutes, referatet fra det seneste rentemøde, i Fed viser, at USA’s centralbank ser øget økonomisk vækst og inflation foran sig, og det kan få den nye centralbankchef Jerome Powell til at hæve renten fire gange i år.

”Med de udmeldinger vi hører fra Fed, er det mere sandsynligt med fire renteforhøjelser end de tre, som de fleste har indregnet,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, der mener, at økonomien lige nu befinder sig et meget spændende sted og lige midt i et skifte.

Medvind løjer af

”De seneste nøgletal har vist, at det løn- og inflationspres, som alle har forventet ville komme for lang tid siden, omsider har vist sig. Samtidig har vi haft aktiekorrektionen her i februar. Det betyder, at det meget omtalte Guldlok-scenarie med høj vækst, lav arbejdsløshed og beskeden inflation er et overstået kapitel. Det skaber en ny situation, som er positiv, fordi det betyder, at der er gang i økonomien, men for aktiemarkedet betyder det, at man ikke længere får helt den samme medvind fra en lempelig pengepolitik med lave renter,” siger Henrik Franck.

Spørgsmålet er så, om renteforhøjelserne kommer på et tidspunkt, hvor vi kan ane begyndelsen til enden på det langvarige opsving. Her gælder det for Fed om at finde den rette balancegang.

”Inflationen er på 2 procent, og det er ikke noget problem – det er faktisk selve målsætningen. Men Fed skal tænke mere langsigtet, og længere ude ser man altså stigende inflation på grund af øget lønpres på arbejdsmarkedet. Derfor kommer rentestigningerne også på tale, fordi man vil undgå pludselig at være nødsaget til at træde for hårdt på bremsen og hæve renterne kraftigt og dermed slå opsvinget ihjel,” siger Henrik Franck.

ECB i en anden båd i et andet farvand

Helt anderledes forholder det sig for ECB, der slet ikke er så langt fremme i den pengepolitiske opstramning som Fed. Indtil videre holder man i Frankfurt fast i både at holde renterne i ro, men også via sin kommunikation at signalere, at renterne forbliver lave længe endnu:

”Det afspejler, at amerikansk økonomi har været i god form i længere tid end den europæiske. Selv om europæisk økonomi tog alle med storm i 2017, så er opturen stadig ung, og den vil ECB ikke risikere at sætte over styr ved at stramme pengepolitikken for tidligt,” siger Henrik Franck, der mener, at dilemmaerne er til at få øje på for Mario Draghi og resten af ledelsen i Den Europæiske Centralbank.

”Væksten i Europa begynder at være der, hvor rentestigninger kunne være aktuelle. Omvendt er euroen det seneste års tid steget så meget over for dollaren, at det taler imod, at ECB har lyst til at hæve renten. Og så skal man huske, at ECB ligesom Fed styrer har et altoverskyggende mål: En inflation på 2 procent, og der er man altså et godt stykke fra endnu, og det er formentlig hovedårsagen til, at vi ikke ser ændringer i ECB’s pengepolitiske signaler,” slutter Henrik Franck.