EU lægger pres på Italien – helt som forventet

Som forventet taler EU dunder imod Italiens budgetoverskridelse og truer med det, der vil være en historisk bøde. ”Meget taler dog for, at hanekampen ender i en form for kompromis, hvor Italien får et rap over nallerne og alligevel får lov at gennemføre meget af det fremlagte budget,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Tålmodigheden med Italien er fra EU’s side ved at være brugt op, og EU-Kommissionen har indledt en proces imod Italien, fordi landet lægger op til et alt for stort budgetunderskud i 2019 i forhold til det oprindeligt aftalte.

Det kan betyde, at Italien får en bøde fra EU-Kommissionen, og det vil være historisk i og med, at EU aldrig før har straffet et medlemsland på den måde.

”Det er næste og helt forventede skridt i hanekampen mellem de to parter. Om det ender med en opsigtsvækkende bøde, men alene skridtet i sig selv er jo et rap over nallerne til Italien og en klar besked om, at de skiftende regeringer i Rom ikke kan blive ved med at føre en uansvarlig økonomisk politik. Der er desværre en stor risiko for, at det sker for døve ører, selv om premierminister Conte har medgivet, at de stigende italienske renter er et problem, som kræver reformer,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje og fremhæver, at Italien ikke har til sinde at give sig på budgettet, hvor man lægger op til et underskud på 2,4 procent.

Italien i vækstknibe

Problemet med det er, at pengene skal bruges til at indfri dyre valgløfter og ikke går til vækstfremmende investeringer, hvor man rent faktisk kunne argumentere for, at det kunne skubbe fornyet og tiltrængt gang i den kriseramte italienske økonomi.

”Siden euroens indførelse i 1999 er Italiens økonomi kun vokset med 2,3 procent, mens et land som Tyskland i samme periode er vokset 32 procent. Det er meget sigende, hvorfor det er så besværligt, at to så forskellige lande har samme valuta og samme rentepolitik og handler i sin essens om euroens medfødte skavanker,” siger Henrik Franck.

”Vi skal nok forvente, at striden mellem EU og Italien fortsætter en rum tid endnu og også kan give nogle dønninger på de finansielle markeder i 2019, ligesom vi har set i år. Det helt store spørgsmål er, om der bliver sået tvivl om Italiens medlemskab af euroen. Det er en reel risiko på længere sigt, men i denne omgang er den mest ædruelige vurdering, at parterne når frem til et kompromis, hvor EU tydeligt får givet deres utilfredshed til kende, og den umage italienske regeringskonstellation med Ligaen og Femstjernebevægelsen får lov at overskride budgettet stort set som planlagt,” siger Henrik Franck, der mener, at det er påkrævet for Italien at komme op med nogle løsninger, der indebærer vækstfremmende reformer, hvis landet skal forblive i euroen.

Tre løsninger for Italien

”Ellers er der kun tre løsninger, som alle indebærer, at Italien må forlade valutasamarbejdet. EU kan miste tålmodigheden helt og lempe Italien ud, eller Italien kan sige, at de ikke vil være underlagt EU’s stramme tøjler og forlade foretagendet frivilligt. Ingen af delene er specielt realistiske, fordi begge parter helst vil bevare den tætte tilknytning. Det modsatte vil kunne skabe voldsomme problemer for blandt andet de europæiske banker, der er eksponeret i Italien. Den tredje mulighed er, at det er markedet, der presser Italien ud og trækker sig fra alle investeringer i Italien. Så vil de italienske renter tage et drastisk hop og sende Italiens økonomi ud i en kæmpe krise, som kan true landets medlemskab af euroen. Og i værste fald true euroens eksistens. Vi er stadig et stykke derfra, men Italien kan ikke blive ved med at negligere problemerne.”