Ender handelskonflikten som en reel handelskrig?

Ja, det kan det godt, men der bliver næppe tale om en global handelskrig, men en handelskrig mellem verdens to største økonomier USA og Kina. ”Det kan være slemt nok i sig selv og vil få konsekvenser for andre lande og verdensøkonomien. Men man skal stadig være åben for, at Donald Trump lander en bilateral aftale med Kina ligesom med Europa og NAFTA,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Efteråret begynder i næste uge, når august bliver til september, og det indvarsler også en epokegørende uge for den handelskrig, der har stjålet mange overskrifter i nyhedsmedier verden over det seneste halve års tid.

Onsdag træffer USA nemlig afgørelse om, hvorvidt der skal indføres nye sanktioner på import af varer fra Kina, og derfor er 5. september udset som en vigtig skæringsdato i, om vi får en reel handelskrig eller ej.

Kan det så ende med en global handelskrig på den helt store skala? Risikoen er lille, som det ser ud nu, men risikoen for en omfattende handelskonflikt mellem verdens to økonomiske stormagter er fuldt ud til stede.

”I næste uge bliver vi klogere, når USA’s handelsministerium beslutter sig for, om der skal lægges yderligere straftold på varer for en værdi af 200 milliarder dollars. Sker det, rykker en handelskrig mellem de to lande er stort skridt nærmere. Det svarer til næsten 40 procent af den import, USA havde fra Kina sidste år,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Stadig en krig på signaler og retorik

Og indtil det sker, vil han ikke kalde den nuværende situation for en reel handelskrig.

”Vi er stadig ikke der, hvor vi har en fuldtonet global handelskrig. Var vi det, havde vi set skader på den globale vækst på måske 2 procentpoint, og det er ikke tilfældet. Men fortsætter det, kan det godt udvikle sig til en reel handelskrig mellem USA og Kina med implikationer for andre lande og verdensøkonomien. Det er dog værd at bemærke, at Kina ikke slår lige så hårdt tilbage, som de bliver ramt – og det indikerer, at interessen for en reel handelskrig ikke er til stede, men i overvejende grad stadig handler om signaler og retorik,” vurderer Henrik Franck.

De første skridt til handelskrig blev taget allerede, da præsident Trump lagde ekstratold på paneler til solenergi og vaskemaskiner i januar efter anbefalinger fra USA’s Internationale Handelskommission, men det var straftolden på stål og aluminium i marts, der fik en mulig handelskrig på alles læber. Siden er det gået slag i slag med træk og modtræk fra parternes side, men konsekvenserne har ikke været synlige i vækstraterne.

Trumps taktik

Henrik Franck fremhæver desuden, at der er kommet forbrødring mellem først USA og Europa og helt aktuelt mellem NAFTA-landene, hvor USA har landet en ny aftale med Mexico og muligvis er på vej med en ny med Canada, som reelt er en aflivning af det eksisterende NAFTA-samarbejde og etableringen af de nye bilaterale aftaler trioen imellem. Så er der handelsstriden mellem verdens to økonomiske supermagter tilbage.

”Risikoen for en reel global handelskrig er efterhånden lille. Nu er det primært en konflikt mellem USA og Kina. Det kan også være alvorligt nok, da det jo er verdens to største økonomier. Det har stadig potentiale til at ramme alle og i værste fald hele verdensøkonomien, hvis det eskalerer, men muligheden for, at Trump afmonterer truslen og lander en bilateral aftale med Kina op til midtvejsvalget er også et tænkeligt scenarie,” siger Henrik Franck, der vurderer, at en del af Trumps taktik er at vise sin befolkning, at de har en præsident, der bekymrer sig for deres ve og vel og forsøger at få det gamle og delvist tabte Amerika tilbage.

”Udefra bedømt virker det til at være Trumps strategi at lave nye aftaler, så han stråler i et handlekraftigt lys op til midtvejsvalget. Det er det, vi har set med aftalen med Europa, hvor vi er gået fra konfrontation til en mere sikker kurs, og nu er det samme ved at ske med de to Nafta-lande. Kan han lave samme bilaterale aftale med Kina, er det jo godt for Trump, at han kan fremvise nogle sejre, inden han kan kaster sig over nye agendaer. Lykkes det, må man jo også sige, at forhandlingstaktikken med den benhårde retorik til en vis grad virker,” siger Henrik Franck, som dog ikke tør vide sig helt sikker på, at handelskrigen slutter efter midtvejsvalget.

Tilmeld dig Formueplejes nyhedsbrev

Trump er ikke til at forudse

Hverken på det retoriske plan eller som en mere reel risiko. Præsidenten hedder som bekendt Donald Trump, og med ham ved roret kan man aldrig vide sig helt sikker på næste træk. Så sent som i går langede han i et interview med Bloomberg atter ud efter EU og truede i samme åndedrag med at forlade WTO.

”EU er næsten lige så slemme som Kina, bare mindre, og WTO kalder han for den værste handelsaftale nogensinde. Det viser godt, at man ikke kan vide, hvor man har ham,” siger Henrik Franck og konstaterer, at investorer i markedet længe har gået og håbet på, at der ville blive lagt en dæmper på handelsretorikken, når midtvejsvalget er overstået.

”Men selv om meget af det også er indenrigspolitik, skal man ikke tage fejl af, at Trump faktisk mener, hvad han siger og altid har gjort det. Det er en indgroet del af hans dna,” fremhæver Henrik Franck og kigger mere end 30 år tilbage for at bevise den påstand:

”Det stikker dybere end bare midtvejsvalget. Helt tilbage i 1987 indrykkede han annoncer i tre store amerikanske dagblade med samme budskab om, at USA ikke skulle betale for andre landes velstand. Dengang var det Japan og Saudi-Arabien, der stod for skud, i dag er det især Kina, men beskeden er den samme. Hele hans Make America Great Again-kampagne er jo også bygget op om, at USA skal genvinde sin position, så man skal nok passe på med at tro, at handelskonflikten er passé, når midtvejsvalget er omme.”