ECB slutter opkøb til nytår - rentestigninger i spil efter næste sommer

Dagens udmeldinger fra ECB betyder, at man nu kan se enden på de omfattende støtteopkøb af obligationer, som centralbanken har praktiseret siden 2015. ”2400 milliarder euro er der foreløbig brugt på at holde hånden under Europas økonomi, der nu snart skal til at bevise, at den kan stå på egne ben,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Europæisk økonomi bevæger sig inden længe ind i en helt ny fase uden kunstigt åndedræt fra Den Europæiske Centralbanks side.

ECB har i forbindelse med sit netop overståede rentemøde nemlig oplyst, at man indstiller seddelpressen og de omfattende støtteopkøb af stats- og virksomhedsobligationer til nytår. Fra september og frem til årsskiftet halveres de nuværende støtteopkøb fra 30 til 15 milliarder euro om måneden.

Dermed er der nu sat en slutdato for det mest omfattende pengepolitiske eksperimentet nogensinde, efter at ECB siden marts 2015 har pumpet 2400 milliarder euro ud i de europæiske økonomier for at holde krisen for døren.

”Nu er operationen snart overstået, og patienten har overlevet. Europas økonomi er nu i en forfatning, hvor der er en formodning om, at den kan stå på egne ben uden at ECB holder hånden under økonomien. Det er alt i alt en god nyhed, men risikoen er selvfølgelig, hvis det viser sig, at man udfaser opkøbsprogrammet for tidligt – ikke mindst med tanke på udfordringerne i Italien,” forklarer Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje og medlem af Formueplejes investeringskomite.

Renter forbliver lave i mindst et år

Meddelelsen om, at opkøbsprogrammet lakker mod enden, betyder også, at rentestigninger bliver næste diskussionsemne, men vi skal mindst igennem næste sommer, før det kommer på tale, ifølge dagens udmeldinger fra ECB.

”Det tydelige signal om først at hæve renterne om tidligst et år kan være med til at skabe noget ro,” vurderer Henrik Franck.

Han ser det som en sejr i sig selv for Europa og eurozonen, at man nu er kommet dertil, at man overhovedet kan tale om at afslutte opkøbsprogrammet uden at sende rystelser igennem det finansielle marked. Det viser, hvor stor afstand Europa trods alt har lagt til de deprimerende tider fra finanskrisen og på lange stræk faktisk helt frem til sidste år. Men det er ikke uden risiko, at centralbankchef Mario Draghi og ECB beslutter at droppe støtteopkøbene.

2017 banede vejen

”2017 var et jubelår for europæisk økonomi, og det har skabt grobunden for, at man kan diskutere muligheden for at afslutte opkøbsprogrammet. 2018 har dog ikke udviklet sig nær så godt for Europa. Tillidsindikatorerne er ikke længere så optimistiske, regeringskrisen i Italien viste, at der ikke skal meget til at ryste markederne, brexit er ved at blive effektueret, og nu har vi så afslutningen af opkøbsprogrammet. Faren er, at man dropper den her ekstremt lempelige pengepolitik for tidligt og fjerner fundamentet for opsvinget med negative konsekvenser for de finansielle markeder. Det er dog ikke vores opfattelse i Formuepleje,” siger Henrik Franck og nævner dog, at ECB tidligere har begået grove fejl i sin pengepolitik:

”De kvantitative lempelser har uden tvivl været Europas økonomis redning. Man kunne bare ønske sig, at de var kommet i gang før 2015. I stedet gjorde man jo den fejl i 2011 at hæve renten to gange på et tidspunkt, hvor Europa slet ikke var ude af krisen, og hvor vi efterfølgende så gældskrisen i Sydeuropa blusse op.”