Donald Trumps skattepakke har indtil videre fejlet på ét punkt

Den skattepakke, Donald Trump fik vedtaget i december 2017, har haft en markant indflydelse på væksten i USA og på de amerikanske selskabers indtjeningsevne de seneste tre kvartaler. Men på ét punkt har skattepakken indtil videre fejlet.

Donald Trump gik til valg på løftet om at gøre America great again, primært gennem tre overordnede økonomiske forhold.

For det første ville han sænke den samlede skattebetaling for amerikanske selskaber, så de fremadrettet vil kunne konkurrere med omverdenen på mere lige skattevilkår. For det andet ville han nedbringe USA’s handelsunderskud med de primære handelspartnere, herunder i særdeleshed Kina, og for det tredje ville han sætte gang i investeringerne omkring den amerikanske infrastruktur.

Trump må således aktuelt siges at være halvvejs i sin økonomiske agenda for at gøre America great again, hvor det senest er handelskonflikten med Kina og øvrige samhandelspartnere, der har haft aktieinvestorernes fokus. Nyheder omkring amerikanske infrastrukturinvesteringer har været afdæmpede, men mon ikke de kommer frem i lyset på et senere tidspunkt?

Den amerikanske skattereform blev som sagt vedtaget i december 2017 og implementeret med væsentlig effekt gennem 2018. Personbeskatningen er blevet ændret, men de primære direkte effekter har været at se på selskabsbeskatningen, hvor amerikanske selskaber er gået fra at betale 35 pct. i skat til nu at skulle betale 21 pct. i skat. Sænkningen har i særdeleshed været mærkbar på de små og mellemstore amerikanske virksomheder, der ikke i samme omfang som større amerikanske selskaber eksporterer deres varer og serviceydelser.

Grunden til, at amerikanske eksportvirksomheder ikke har oplevet samme positive effekt som de indenlandskorienterede selskaber er, at al indtjening uden for USA typisk beskattes i lande med langt lavere selskabsbeskatning. Det betyder for eksempel, at Apple ikke betaler amerikansk skat af de iPhones der sælges i Europa, men langt mere sandsynligt i Irland til en markant lavere skat – også efter at selskabsbeskatningen i USA er blevet sænket til 21 pct.

Apples effektive selskabsskat lå med andre ord i forvejen dermed tættere på 21 pct. end de tidligere 35 pct., som amerikanske selskaber skulle betale.

Amerikanske eksportørers ”parkering” af udenlandsk overskud uden for USA er ikke ny tendens. Men med skattereformen forsøgte Trump at håndtere problemstillingen ved at sænke beskatningen af netop denne udenlandsk parkerede indtjening i nogle tilfælde helt ned til 8 pct. (i stedet for tidligere 35 pct.). Amerikanske eksportører fik dermed muligheden trække den udenlandsk parkerede indtjening hjem til USA til en gunstig beskatning og dermed muligheden for at bruge denne kapital til amerikanske investeringer, der i sidste ende ville understøtte den amerikanske økonomi og dermed også Trumps vælgerbase.

Den amerikanske centralbank offentliggjorde i starten af september en gennemgang af, i hvilket omfang der var blevet trukket udenlandsk overskud til USA, og ikke mindst hvad pengene var blevet brugt til. Analysen fandt, at amerikanske selskaber i første kvartal trak cirka 30 pct. af det udenlandsk parkerede overskud tilbage til USA svarende til cirka 300 mia. dollar.

Beløbet er ekstremt og svarer til den samlede tilbagetrækning af udenlandsk overskud, der blev foretaget under hele det étårige såkaldte ”skattefrikvarter” tilbage i 2005. Trumps incitament til selskaberne i forhold til at betale en lav skat mod at få overskuddet hjem fra udlandet har med andre ord virket.

Der, hvor planen fejler, er når man ser på, hvad pengene bliver brugt til. Selskaberne har nemlig i udpræget grad brugt pengene på at købe egne aktier frem for at investere pengene i USA til gavn for Trumps vælgere. De 15 største selskaber, der har trukket overskud hjem til USA, har således øget deres aktietilbagekøb med mere end hele 150 pct. sammenlignet med fjerde kvartal 2017. Investeringsaktiviteten er for samme gruppe af selskaber modsat faldet i første kvartal 2018 sammenlignet med fjerde kvartal 2017, samtidig med at data ikke synes at kunne dokumentere nogen form for gældsnedbringelse.

Nu er den generelle investeringsaktivitet ikke noget, der nødvendigvis ændrer sig voldsomt fra kvartal til kvartal, netop fordi den er afhængig af virksomhedernes syn på kapaciteten relativt til den fremtidige forventede efterspørgsel. Samtidig har de store amerikanske virksomheder haft (og har også stadig) rigelig adgang til likviditet, hvis investeringsmuligheder skulle opstå. Derfor vil billedet kunne ændre sig gående fremad.

Det er dog stadig tankevækkende, at den håndsrækning, Donald Trump havde tiltænkt sine egne vælgere, indtil videre ser ud til at gå til aktionærerne, ved at selskaberne i stor stil sender lavt beskattet udenlandsk overskud direkte videre til aktionærerne gennem aktietilbagekøb.

Som aktionær i amerikanske virksomheder har dette været positivt, men måske også netop derfor, er der fortsat god grund til at følge med i Donald Trumps meddelelser på Twitter.

Artiklen er også bragt som bagsidekommentar i Jyllands-Posten og som morgenkommentar på finans.dk.