Vigtige signaler fra de amerikanske investeringsbanker

Amerikanske banker indstiller sig på, at de fremover kan blive nødsaget til at afskrive flere og flere lån. Selvom den misligholdte gæld stadig er lav, er der særligt to ting, man som aktieinvestor bør være opmærksom på.

Regnskabssæsonen for tredje kvartal er skudt i gang, og finansielle virksomheder som J.P. Morgan, Citigroup, Morgan Stanley og Goldman Sachs har indtil videre været nogle af dem, der har tiltrukket sig størst opmærksomhed, især fordi investeringsbankerne generelt har overrasket positivt i forhold til forventningerne.

Et af de væsentligste fokusområder har været nedgangen i bankernes handelsaktivitet inden for obligationer som følge af et kvartal præget af ganske lave kursudsving og aktivitet på de finansielle markeder. Udviklingen var ventet af markedet, hvorfor indtjeningsestimaterne også har taget højde for dette og muliggjort, at investeringsbankerne kunne overgå markedets (lavere) forventninger.

Men selvom regnskaberne overraskede positivt, faldt blandt andre J.P. Morgan og Citigroup i kølvandet på aflæggelsen, hvilket derfor ikke kunne tilskrives den lavere handelsaktivitet. Det skyldtes derimod stigende hensættelser til dårlige betalere.

Hensættelser til forbrugslån oplevede største fremgang i over 4 år

I løbet af tredje kvartal oplevede bankernes hensættelser til forbrugslån nemlig den største stigning i mere end fire år. J.P. Morgan og Citigroup – to af de største amerikanske banker – hensatte således samlet knap 800 millioner dollars på forventningen om, at flere forbrugslån fremover vil blive misligholdt, og at bankerne derfor kan blive nødsaget til ultimativt at afskrive lånene. Denne udvikling og forventning til fremtiden begrundes med, at bankerne over de seneste år har udstedt flere lån med en højere risikoprofil for at øge indtjeningen.

Samme billede ses i Federal Reserves (den amerikanske centralbank) målinger af, hvor stor en andel af de samlede amerikanske banker, der strammer udlånsvilkårene for kreditkort. Siden 2011 og frem til midten af 2016 har generelt flere amerikanske banker – herunder J.P. Morgan og Citibank – lempet kreditvilkårene for udstedelser af kreditkort for at stimulere udlånsaktiviteten. I løbet af det seneste år er flere banker dog netto-set begyndt at gøre det modsatte og stramme vilkårene for udstedelser af kreditkort.

Stadig lavt niveau trods seneste ændring

Med finanskrisen endnu i frisk erindring kunne man fristes til at tro, at denne udvikling ville få investorernes alarmklokker til at ringe, men i et historisk perspektiv er andelen af misligholdte forbrugslån stadig lav.

Der er dog ingen tvivl om, at de kraftigt stigende hensættelser til forbrugslån og den højere andel af misligholdte kreditkortlån udgør en væsentlig ændring i forhold til tidligere (se grafen nedenfor). Udviklingen er iøjnefaldende, fordi den netop sker i en amerikansk økonomi med meget lav arbejdsløshed, stigende vækst og stigende huspriser samt ikke mindst historisk lave renter. Bankernes øgede risikotagning gennem lavere kreditkvalitet i udlånene kræver med andre ord allerede nu væsentlige hensættelser til potentielle fremtidige tab.

Graf der viser misligholdelsen af amerikanske forbrugslån

Udstedelsen af billån har været høj og kraftigt stigende

Vender man blikket væk fra bankernes forbrugerudlån og tager et kig på udstedelsesaktiviteten af amerikanske billån, har der siden 2011 også her været en ganske kraftig stigning på hele 53 procent. Mange banker og finansieringsinstitutter – herunder ofte bilselskaberne selv – er altså også med stor sandsynlighed gået på kompromis med kreditkvaliteten for at stimulere udlånsaktiviteten og ikke mindst øge efterspørgslen af nye biler.

Ifølge Wells Fargo er mængden af såkaldte Subprime Auto Loans (billån med lav kreditkvalitet) tidoblet fra 2,5 milliarder dollars i 2009 til 26 milliarder dollars i 2016. Andelen af misligholdte billån er stigende og ligger ifølge Federal Reserve i øjeblikket på omkring 4 procent. Niveauet toppede omkring 5,7 procent i 2010/2011.

Har forbrugere og investorer vænnet sig til lavrentemiljøet?

Der er som sådan ikke noget usædvanligt i, at hensættelsesniveauet eller antallet af misligholdte lån ændrer sig fra kvartal til kvartal. Men med den største stigning i mere end fire år springer hensættelsesaktiviteten i årets tredje kvartal alligevel i øjnene. Samtidig er udlånsaktiviteten for billån steget betydeligt, og man ser derudover også en lignende tendens i misligholdelsen af netop disse lån.

Derfor er der to ting, man som aktieinvestor bør være opmærksom på. For det første er der tegn på, at långiver/investor over de seneste år har taget en større kreditrisiko for at opretholde en attraktiv forrentning i jagten på afkast, samtidig med at udlånsaktiviteten kunne understøttes. For det andet stiger hensættelsesaktiviteten og misligholdelsen af lån i et meget positivt økonomisk miljø, der burde være understøttende for forbrugerens muligheder for at foretage de nødvendige terminsbetalinger.

Ændringerne i hensættelser og andelen af misligholdte lån er som sagt endnu ikke alarmerende, men de rejser spørgsmålet om, hvorvidt investor og forbruger har vænnet sig til lavrentemiljøet og dermed vil blive hårdere ramt, når renteniveauet ændres i fremtiden, relativt til historikken.

Noget kunne tyde på, at den lavere kreditkvalitet i forbrugs- og biludlånene alt andet lige gør, at man som aktieinvestor skal være mere opmærksom på, at bankernes indtjening selv ved mindre rentestigninger kan påvirkes negativt fra disse udlånssegmenter.

Artiklen er også bragt som Morgenkommentar på Finans.dk/investor.