Verdens rigeste er ”disrupteren” over dem alle

På kort tid er Jeff Bezos blevet verdens rigeste, og hans Amazon-virksomhed er blevet symbolet på den nye teknologiæra, der truer med at udkonkurrere de ”gamle” virksomheder. Men det handler ikke kun om Amazon. Køen med nye teknologier og andre ”disruptere” er alenlang.

Amazon-stifteren Jeff Bezos er på ret kort tid steget i graderne og blevet til verdens rigeste person med en formue på cirka 100 milliarder dollars. Alene i 2017 har han øget sin formue med over 35 milliarder dollars ifølge Bloombergs milliardærindeks.

Det er meget passende, for der findes næppe en større ”disrupter” på denne klode end Amazon, der mere end nogen anden virksomhed indtager hovedrollen i den fjerde industrielle revolution.

Amazon har leveret det måske mest håndfaste eksempel på, hvad ny teknologi egentlig kan gøre. Det har ramt den amerikanske detailhandelssektor hårdt. Her mærker man på daglig basis disruption for fuld skrue. Indkøbsmønstrene ændrer sig meget drastisk, og salget i USA’s stormagasiner er faldet 18 procent siden 2010. Det er dramatisk, og årsagen har et navn: Amazon.

Indtil videre har dagligvarehandlen været relativt immun, men Amazons indtog i dagligvaremarkedet er ved at ændre på det. Først erobrede Amazon boghandlen, og siden åd man sig så ind på alle mulige andre områder, og virksomheden er ikke i nærheden af at være mæt endnu.

Det er ekstremt vigtigt at forstå, hvad Amazon har gang i, og det er utroligt, hvad et enkelt selskab kan gøre ved en branche. Amazon er groft sagt i stand til at levere det hele til den halve tid og den kvarte pris.

Seneste påhit er Amazon Prime, hvor det koster 100 dollars for abonnere, men så er man sikret gratis levering af sine varer inden for 48 timer, men helt ned til 1-2 timer i storbyområder. Det bliver mildest talt interessant at se det danske postvæsen og detailsektoren klare sig i den konkurrence.

Virksomheder i Europa og Danmark skal være 100 procent klar til at indse, at Amazon ikke lader sig begrænse af landegrænser, men kan gå ind på ethvert marked med lynhurtige skridt, hvis man vil.

Amazon er stjerneeksemplet, men det er altså ikke Amazon det hele, når det gælder teknologisk udvikling. Vi har også en ting som 3D-printeren, der kan flytte produktionen tilbage til der, hvor varen skal forbruges. 3D-teknologien gør, at man ikke behøver producere i Kina og transportere varen over verdenshavene. Hvordan påvirker det shippingbranchen, når det ikke er et usandsynligt scenarie, at vaskemaskinen i fremtiden produceres i lastbilen på vej ud til kunden via 3D-print?

3D-print er ikke nyt i sig selv. Ideen blev undfanget helt tilbage i 1980’erne. Det nye er, at man begynder at kunne ane omfanget af det potentiale, der ligger i 3D-print.

Et andet eksempel er de selvkørende biler, som mange taler om, men næppe kan overskue det fulde potentiale af. De vil give færre færdselsuheld og færre trafikskader og ramme forsikringsselskabernes indtjening. De vil også kunne give fritid under transport, og det kan få en effekt på for eksempel huspriserne i yderområder i opadgående retning. Færre trafikforseelser vil samtidig give færre bøder og dermed færre indtægter til det offentlige.

Og hvad angår den selvkørende teknologi, er det ikke et spørgsmål om, hvor langt vi er fra, at det kan ske. Den er sådan set allerede tæt på at være klar, men det er lovgivningen, der holder den selvkørende udvikling tilbage. Især overgangsfasen mellem bilparken af i dag og den selvkørende af i morgen, er en prøvelse for lovgiverne.

De selvkørende biler må også forventes at kunne vende op og ned på selve bilindustrien. I dag anvender vi cirka vores biler 10 procent af tiden, mens de står stille resten af tiden. Kan man udnytte det bedre, vil bilindustrien skulle producere langt færre biler. Det kan gøre ondt på en industri, der er af afgørende vigtighed for alle udviklede økonomier.

Ringene i vandet fra de nye biltider vil også sprede sig til producenterne af energidrikke. Hvordan det? Jo, i dag sælges 40 procent af alle energidrikke på tankstationer til folk, der skal køre langt og selv sidde bag rattet. Folk holder naturligvis ikke op med at drikke energidrikke, men 40 procent af markedet står altså foran et potentielt skvulp, hvis bilerne kører selv. Og vi taler altså et globalt marked for energidrikke på 360 milliarder kroner.

I finanssektoren skal vi heller ikke vide os for sikre. Vi ser det lige nu aktuelt med bitcoin, som mange har stærke meninger om – det har jeg også. Det er en ureguleret kryptovaluta alene holdt oppe af tillid, så prisen for en bitcoin nu flirter med 20.000 dollars. Men når så mange begynder at kritisere Bitcoin så hårdt, skyldes det måske, at den har fået mere fat, end mange – mig selv inklusiv – bryder sig om.

Hvem ved, måske ender det med, at det centralbankerne, der bliver disruptet også? Af finanssektorens svar på Amazon.

Vi er i gang med det, man med god ret kan den fjerde industrielle revolution. Teknologien gør så rivende fremskridt, at vi skal vide, hvad der er over os. Følg denne serie på fem blogindlæg fra Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, om, hvordan den hastige teknologiske udvikling sætter sit præg på en kapitalforvalters investeringsovervejelser, jobmarked, økonomierne, ja hele samfundet. Dette var fjerde og næstsidste blogindlæg i serien og også bragt på Borsen.dk.
I den sidste blog kigger Henrik Franck nærmere på, hvordan teknologien egentlig påvirker vores økonomi. Påstanden er, at det er meget mere, end vi tror, og at vi ikke formår at måle det ordentligt.