Tredje rentehop i år er på vej – hvor mange får vi i 2018?

Det er blevet tid til årets tredje rentestigning i USA, hvis det går som alle forventer. Det er på trods af, at der hverken er inflation eller lønstigninger af betydning. Spørgsmålet er, hvad vi skal forvente af pengepolitikken i 2018, lyder det fra Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, i denne analyse.

Onsdag aften holder Janet Yellen sit sidste rentemøde som USA’s centralbankchef, og den generelle forventning er, at hun bruger den anledning til at hæve renten en sidste gang i hendes embedsperiode. Selv om der er flere ting, som egentlig taler imod en rentestigning, kører amerikansk økonomi så velsmurt, at den godt kan bære, at man sætter renten et gear op.

”Det er næsten ”aftalt” med markedet, at renten hæves med et kvart procentpoint. Alt andet vil være en kæmpe overraskelse. Både hvis renten forbliver uændret, og hvis hun hæver den med et halvt procentpoint. Det virker til, at det ligger Fed på sinde, at man ikke skal overrumple markedet, og det er en fornuftig tilgang,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Lige nu ligger den toneangivende rente i spændet 1 -1,25 procent, men efter udmeldingen fra Fed lander den forventeligt på 1,25-1,5 procent. Det vil være tredje gang i år, efter at det samme skete i marts og juni.

Mens Henrik Franck regner rentestigningen for så sikker som den næsten kan blive, anser han det for anderledes spændende, hvilke signaler Federal Reserve kommer til at sende for sin pengepolitik i 2018, hvor den nye centralbankchef Jerome Powell til februar tager over fra Janet Yellen.

Formuepleje tror på tre rentestigninger i 2018

”Det mest ædruelige bud lige nu vil nok være, at vi ligesom i år skal regne med tre mindre rentestigninger. Målet må være at forlænge dette i forvejen langvarige opsving på den mest stabile facon, og derfor er vores vurdering i Formuepleje, at Fed vil skrue op for renterne med små rentehop i et relativt beskedent tempo. Det kan man tillade sig, så længe økonomien ikke kører i et alt for opskruet leje, eller at rentestigningerne ikke sætter opsvinget over styr,” siger Henrik Franck.

Selv om han anser rentestigningen for at være en formalitet, ser han anderledes på, om den også er nødvendig. I princippet skriger amerikansk økonomi nemlig ikke på en rentestigning trods pæne vækstrater, og det at økonomien generelt er i god gænge. Andre ting taler imod en renteforhøjelse.

”Der er stadig ikke inflation, og lønstigningerne lader også fortsat vente på sig. Man skal altså ikke partout stramme op, men man gør det alligevel for at være på forkant. Vi har gang i et meget langvarigt opsving, der efterhånden også er blevet temmelig kraftfuldt. Jeg forstår godt tilgangen, men konstaterer bare, at renteforhøjelsen strengt taget ikke er nødvendigt,” siger Henrik Franck, der med den rekordlave arbejdsløshedsprocent på 4,1 procent i USA og så langt henne i et opsving har svært ved at forklare, at inflationen er så lav:

”Det er besynderligt, og derfor kunne man godt argumentere for, at renten skulle forblive, hvor den er. Rentestigninger skaber jo ikke ligefrem inflation, men er noget, man bruger for at dæmme op for inflation.”