Ny rådgiver for Absalon Invest Danske Aktier

Handelsbanken Asset Management er ny rådgiver for Absalon Invest Danske Aktier og overtager derfor efter SEB, som Formuepleje i 2016 opsagde sin rådgivningsaftale med.

Formuepleje har pr. 1. februar valgt Handelsbanken Asset Management som ny rådgiver for Absalon Invest Danske Aktier, efter den tidligere rådgivningsaftale med SEB blev opsagt sidste år.

Formuepleje valgte sidste år at opsige rådgivningsaftalen mellem Absalon Invest Danske Aktier og SEB som følge af organisatoriske ændringer hos SEB. Siden har Formueplejes komité for udvælgelse af managere analyseret de dygtigste managere inden for danske aktier og valgt Handelsbanken Asset Management.

Valget er truffet på baggrund af dokumenteret merperformance målt over de seneste ni år, hvor det samme stærke team konsekvent har fulgt samme stringente og værdiskabende investeringsproces med en aktiv forvaltet portefølje fokuseret på 25-35 danske aktier.

Handelsbanken Asset Management anvender en opportunistisk tilgang til investeringerne med fokus på cash-flow analyse. Handelsinvest Danmark, som teamet rådgiver, har fem stjerner hos Morningstar.