Kronik: May sætter for alvor skub i Brexit-nedtælling

Brexit vil få store konsekvenser for både Storbritannien og resten af EU, og derfor afhænger den økonomiske og fælles europæiske fremtid af, hvordan politikerne i EU og i de enkelte lande vælger at tackle udfordringerne.

Theresa Mays udskrivelse af et snarligt britisk parlamentsvalg har nu for alvor sat skub i Storbritanniens beslutning om udmeldelse af EU. Beslutningen, der efter 44 års medlemskab nok er den mest epokegørende beslutning i EU's historie, vil have alvorlige negative konsekvenser for den økonomiske udvikling ikke bare i Storbritannien, men i hele EU.

Vanskelige forhandlinger i vente
Her forinden står dog nogle uhyre vanskelige forhandlinger om selve udtrædelsen og ikke mindst det fremtidige samarbejde.

Storbritannien står i lyset af sin udtrædelse til at skulle betale mellem 40 og 60 mia. euro. Samtidig er EU27 ikke indstillede på at begave Storbritannien med lukrative handelsaftaler i nærmeste fremtid. Det kommer til at stå lysende klart for Theresa May og hendes kabinet, når de med aktiveringen af artikel 50 skal forhandle med EU27.

Lissabontraktatens artikel 50 giver et land to år til at forhandle en færdig udtrædelsesaftale. Det tillader Storbritannien indtil marts 2019, før en endelig aftale skal ligge klar. Den officielle udmelding lyder, at man ønsker at overholde den toårige frist. Det virker dog mildest talt optimistisk. Især hvis man kaster blikket tilbage på Grønlands udtrædelsesaftale i 1985, der til sammenligning tog tre år.

Samtidig har Storbritannien sideløbende med Brexit-forhandlingerne fremsat ønske om at føre forhandlinger om fremtidige handelsrelationer. Det har EU27 afvist med henvisning til artikel 50, der tilskriver, at en egentlig udtrædelse først skal være på plads. Derfor bliver virkeligheden højst sandsynlig, at man må indgå en midlertidig udtrædelsesaftale, og at den endelige aftale først kan afsluttes i en forlængelsesperiode. En sådan midlertidig aftale kunne ligne en EEA-aftale, men det har Storbritannien tidligere afvist.

Brexit får store konsekvenser for Storbritannien
Den politiske situation i Europa og Storbritannien er tillige en udfordring for de vordende Brexit-forhandlinger. I England har May, med kun et snævret flertal bag sig, trykket på knappen til valg for at få politisk råderum til at indgå kompromisser med EU. Det har hardlinerne i hendes eget parti ellers indtil videre forhindret. Men med udsigterne til et konservativt supervalg den 8. juni kan May med et bredt flertal ryggen forsætte forhandlingerne og indgå kompromisser med EU27, som ellers ikke før var mulige.

I Europa står valgene i Frankrig, Tyskland og Italien for døren. Det betyder, at forhandlingerne først reelt kan igangsættes efter det tyske valg. Samtidig har Micheal Barnier, EU's chefforhandler, gjort opmærksom på, at forhandlingerne skal være afsluttet ultimo 2018, hvis en ratificering af aftalen skal være realistisk inden marts 2019. Det virker utopisk i forhold den aktuelle politiske situation i både Europa og Storbritannien.

Briterne gik til valg på et løfte fra Cameron om, at Storbritannien kunne forblive en del af det indre marked. Det er dog yderst vanskeligt at forestille sig adgang det indre marked uden samtidig at acceptere arbejdskraftens frie bevægelighed, kapitalens frie bevægelighed samt vare og serviceydelsernes frie bevægelighed.

Uden adgang til det indre marked vil Storbritannien have store økonomiske omkostninger i vente med udsigten til told på vare, tjenester og ydelser. Herudover vil de indirekte handelshindringer også spille en væsentlig rolle i Storbritanniens økonomiske omkostninger, og det vil først og fremmest ramme finanssektoren hårdt.

Indtil videre har de finansielle markeder opført sig forbløffende pænt, men briterne har også haft fuld adgang til det indre marked samt mulighed for at devaluere pundet. Bank of England har herudover lempet pengepolitikken, og det har holdt hånden under økonomien. Flere kommentatorer har konkluderet, at Brexit slet ikke har haft de negative konsekvenser, som flere, herunder jeg selv, forudsagde. Men det er formentlig ikke sandheden. Sandheden er, at det blot er stilhed før stormen, og at briterne går en svær og usikker tid i møde.

Brexit får også konsekvenser for EU
Med 15 pct. af EU's samlede bnp udgør Storbritannien den næststørste økonomi. Derfor svækker Brexit EU både politisk og økonomisk. EU er i forvejen udfordret politisk, og det sidste, Donald Tusk og Jean-Claude Junker har brug for, er, at flere lande forlader unionen. Det er en af årsagerne til, at Storbritannien kæmper med næb og klør for få en god aftale, da man fra EU-hold ikke ønsker at sende et signal om, at en udmeldelse betaler sig.

Brexit og Trump er samtidig åbenlyse manifestationer af national indadvendthed og et tegn på en fremherskende populisme, der ikke bare kan ignoreres fra Bruxelles. Der er brug for gennemgribende reformer af EU indefra, og man er fra toppen af systemet nødt til at lytte til borgernes stigende bekymringer om flygtninge, sikkerhed og åbne grænser.

De enkelte lande bærer et ansvar. Særligt Frankrig og Italien har haft store udfordringer med at gennemføre vigtige og nødvendige økonomiske reformer. Det truer hele eurosystemet, hvis ikke der snart bliver sat skub i reformerne. Når lande går sammen i en valutaunion, er det en forudsætning med en nogenlunde ensartet økonomisk udvikling. Eurozonen bliver simpelthen en umulighed, hvis landendes økonomier ikke er tilnærmelsesvis lige, effektive og konkurrencedygtige.

Mens Tyskland i starten af 00'erne gennemførte vigtige reformer på arbejdsmarkedet, er det stået mere stille for førnævnte Frankrig og Italien. I Frankrig bliver det kommende præsidentvalg derfor altafgørende, mens senatet i Italien må stoppe deres modvilje for reformer. Den franske præsidentkandidat Emmanuel Macron går til valg på en reformdagsorden. Hans udfordring i forhold til Marine Le Penn er, at han stadig står relativt ubeskrevet politisk, og at mange sår tvivl om hans evner til reelt at føre sin løfter ud i livet.

En ting står klart. EU går en svær tid i møde. Det er helt essentielt, at man både fra øverste top, og i de nationale parlamenter, får gennemført nødvendige reformer – og hurtigt. Det er ikke alene vigtigt for at bevare økonomisk stabilitet, men også for at sikre en fremtidig europæiske union.

Artiklen er også bragt som debatindlæg på borsen.dk.