Lad bare 2018 blive en kopi af 2017

Verden har gang i et synkront stabilt opsving, der er vand på de finansielle markeders mølle. Centralbankerne kommer til at spille en nøglerolle i det nye år i at holde opsvinget på rette kurs. Læs her hvordan Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, er optimist og ser tingene udvikle sig positivt i 2018 med 2017 som det gode forbillede.

Der er skruet helt op for forventningerne til 2018 efter et 2017, der økonomisk blev et reelt vendepunkt for verdensøkonomien. Året overgik forventningerne og i særlig grad kom Europa langt om længe helt med på vognen. Samtidig var 2017 et godt aktieår med bundsolide afkast.

Den generelle forventning er nu, at de fine takter fortsætter ind i det nye år med pæne vækstrater med god indtjening i virksomhederne. Det er en forventning, som deles af Formuepleje.

”Lige nu ser vi ikke noget afskrækkende foran os, og det gør vi, at vi har begrundede forventninger om endnu et godt år og endnu et år, der lægger afstand til al krisesnakken,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

For den globale vækst er forventningen i Formuepleje, at den vil vokse 4 procent i 2018, hvor 2017 byder på et vækstniveau på 3,7 procent.

”Det er et bredt funderet opsving, der har afsæt i både de udviklede økonomier som USA, Europa og Japan og Emerging Markets. Vi forventer, at 2018 bliver mere af det samme med en stærk økonomi og fortsat aktieoptur,” siger Henrik Franck.

Centralbanker skal stramme uden at kvæle

Han peger på, at centralbankerne får en nøglerolle i det kommende år. I USA bliver resultatet formentlig en fortsættelse af den langsomt strammere pengepolitik, og i Europa skal ECB i efteråret 2018 beslutte sig for, om tiden er inde til endnu en opstramning.

”Centralbankerne virker meget optaget af ikke at bringe opsvinget i uføre med en meget påpasselig pengepolitik. Og det er den helt rigtige tilgang. Normalt siger man jo, at centralbankerne dræber opsvingene med stram pengepolitik, fordi de skal dæmme op for inflationen, men der er vi i den heldige situation, at inflationen er så lav, at den ikke er et argument for at stramme pengepolitikken og hæve renterne for hurtigt og for meget,” siger Henrik Franck.

I Europa drosler ECB langsomt ned for de kvantitative lempelser, men signalerer lave renter lang tid endnu, og i USA hæver man renten i et overkommeligt tempo og i et beskedent omfang. Det er også fornuftigt, mener Henrik Franck:

”Selv om opsvinget har været meget langvarigt og er tæt på at være et af de længste nogensinde, så er det et stille opsving forstået på den måde, at vækstraterne trods alt ikke er og har været helt vilde.”

Tre rentestigninger i USA – nul i Europa

Mens rentestigningerne i USA anses for relativt sikre, forholder det sig stik modsat i Frankfurt, hvor ECB har hjemme.

”I Europa er man endnu ikke klar til rentestigninger, fordi man kom meget senere i gang med støtteopkøbene, der satte skub i økonomien, mens man i USA nok vil se tre mindre renteforhøjelser ligesom i år. Det er, fordi Europa økonomisk set befinder sig der, hvor USA befandt sig i 2013. De to økonomier har derfor brug for forskellige slags medicin. Samtidig er man tvunget til at gå på listefødder og ikke fjerne støtten for hurtigt, fordi man risikerer at sætte opsvinget over styr, hvis man begår fejl. Og man er altså ude i ukendt terræn,” forklarer Henrik Franck.

ECB på balancebommen

I Europa halverer man fra januar de månedlige støtteopkøb fra 60 milliarder euro til 30 milliarder euro, og til september skal man så finde ud af, hvad det betyder for økonomien, og om man skal indstille, neddrosle eller atter øge den lempelige politik fra oktober.

”Det bliver særdeles interessant at følge, hvad ECB beslutter sig for at gøre. Det er syretesten for europæisk økonomi, og hvor meget den er i stand til at stå på egne ben uden at blive holdt kunstigt oppe. Det er et ret afgørende øjeblik,” siger Henrik Franck, som dog hælder til den klart optimistiske side, når han kigger ind i 2018:

”Der er kun en ting, der kan ødelægge opsvinget, og det er recession. Det kan meget vel være, at vi får en aktiekorrektion eller to, men det må man ikke blande sammen med at være en recession. Det er slet ikke det samme. Men centralbankernes helt store opgave i 2018 bliver at bevare opsvinget i dets nuværende gode form i stedet for at sætte det over styr med for stram en pengepolitik. Gør man det rigtigt, tror jeg på, at man kan forlænge dette i forvejen meget langvarige opsving.”

Powell afløser Yellen

At føre de ting ud i livet kommer til at ske med en ny mand ved roret i den amerikanske centralbank Federal Reserve, hvor Janet Yellen blev fjernet efter kun en periode. Hendes afløser bliver Jerome Powell.

”Jeg var kritisk over for, at Donald Trump fjernede Janet Yellen, fordi man såede tvivl om centralbankens uafhængighed. Men min vurdering er, at Jerome Powell vil stå for meget af den samme pengepolitik, så på den led er der ikke nogen grund til bekymring,” lyder det fra Henrik Franck.

I politikkens tegn

Mens 2017 bød på spændende valg i Frankrig, Tyskland og Holland og naturligvis Donald Trumps indmarch i Det Hvide Hus, bliver 2018 en smule mindre spændende på den politiske front, hvad valg angår i hvert fald.

Mest spændende er det italienske parlamentsvalg, der skal afholdes senest til foråret. Den populistiske og eurokritiske Femstjernebevægelsen står stadig stærkt, men til gengæld har Italien fået en valgreform, der formentlig har taget luften ud af noget af den potentielle uro, der har været frygtet og talt meget om.

”Nu må vi lige se det an. Hvis de politiske valg i de senere år har lært os noget, så er det, at man ikke skal tage noget for givet på forhånd. Jeg tror dog ikke, at det italienske valg får en krise til at blusse op,” siger Henrik Franck.

Derudover skal præsident Vladimir Putin genvælges i Rusland til marts, men her handler spændingen mest om valgsejrens størrelse, inden Putin kan sætte sig på første parket og nyde fodbold-VM i sit rige.

Også vores svenske naboer skal til valg den 9. september, og her samler interessen sig om Sverigesdemokraterne, der ved det seneste valg blev så store, at ingen kunne samle flertal for en regering. På klassisk svensk maner fandt man dog frem til en løsning, så regeringen kunne fortsætte også når den kom i mindretal.

Trump til terminsprøve

Når vi så kommer frem til november, skal Donald Trump stå sin store manddomsprøve, når der er midtvejsvalg i USA.

”Det bliver årets store politiske begivenhed, og her får vi et vidnesbyrd om, hvordan amerikanerne ser på den præsident, som vi har så svært ved at forstå i Europa. Jeg tror, at også amerikanerne til den tid vil vise, at de er trætte af ham, men nu må vi se. Jeg havde heller ikke spået, at han ville vinde valget i sin tid,” siger Henrik Franck.

Brexit betyder exit

Vi kommer nok også til at høre en del om brexitforhandlinger i 2018. Efter gennembruddet i december, hvor briterne sagde ja til at betale deres del af skilsmisseregningen, hvor der blev enighed om den irsk-nordiske grænse og hvor EU-borgere i Storbritannien fik lov at blive på gældende vilkår, er premierminister Theresa May rykket et godt stykke nærmere at få gennemført sit lands udtræden af Den Europæiske Union.

”Decemberaftalen bød jo på et gennembrud på de tre afgørende punkter, og noget kunne tyde på, at parterne godt kan finde hinanden, når de skal. Og de er presset til det, for det ser ikke ud til, at man finder en nødløsning og undgår brexit lidt i lukketid. Jeg vil tro, at man forhandler sig frem til en aftale, der gør, at briterne kan udtræde i marts 2019, men at der vil være nogle praktiske efterveer, der gør, at Storbritannien skal følge nogle retningslinjer også efter denne skæringsdato,” lyder analysen fra Henrik Franck, der fremhæver de vigtigste af de sidste knaster:

”Der skal en handelsaftale på plads, og en relativt klar aftale for, hvordan det indbyrdes forhold skal være fremover, og så er vejen nogenlunde banet for briternes farvel.”

Hvad er prisen på bitcoin om et år?

Kryptovalutaer blev allemandseje i 2017. Men er bitcoin og hvad de ellers hedder et modefænomen, der er glemt igen om et år, eller vil prisen overgå de opsigtsvækkende 19.800 dollars en bitcoin nåede at koste i løbet af december 2017, inden prisen faldt tilbage til de nuværende 14.000 dollars?

”Hvordan bitcoin og andre kryptovalutaer udvikler sig, er 100 procent umuligt at spå om. Rammer man korrekt, er det rent held efter min mening. Men det kan godt være, at nyhedens interesse er forstummet om et år, og at spekulanterne har hjemtaget deres gevinst og solgt ud, så de vilde priser er en saga blot. Omvendt havde jeg i min vildeste fantasi ikke set en bitcoinpris på over 19.000 dollars. Det er ren spekulation og uforklarligt, at prisen nåede helt derop,” siger Henrik Franck.

Og med de ord er der blot tilbage at ønske godt nytår.