Kunsten at normalisere pengepolitik

Verdenshistoriens største pengepolitiske eksperiment hedder ’Quantitative Easing’. Det reddede os ud af finanskrisen, men får snart en ende. Økonomer verden over holder vejret, for hvornår og hvordan normaliserer centralbankerne pengepolitikken?

Normalisering af pengepolitik i USA og Europa

Et historisk pengepolitisk eksperiment
Det er historiske tider for den globale økonomi. Vi gennemlever i disse år et af verdenshistoriens længste økonomiske opsving. Okay, ikke det højeste opsving, men stabilt og langvarigt.

Det er opsigtsvækkende, fordi udviklingen er blev sat i gang af centralbankernes reaktion på finanskrisen. I 2008 sænkede Den Amerikanske Centralbank, FED, renten til nul procent og iværksatte et massivt opkøbsprogram af obligationer, Quantitative Easing. Siden fulgte øvrige centralbanker som Den Europæiske Centralbank, ECB, og den japanske, svenske, og britiske centralbank.

Der var to formål med centralbankernes indsats. På amerikansk lød det, at man skulle hjælpe både Wall Street og Main Street, altså både finansmarkeder og realøkonomien. Det er foreløbigt lykkedes. Men hvordan normaliserer centralbankerne nu pengepolitikken?

Et historisk eksperiment
Quantitative Easing programmerne er et verdenshistorisk eksperiment. Det havde aldrig været prøvet før.

Der er gode grunde til at have stor respekt for økonomi og pengepolitik. Historisk har økonomiske kriser medført enorme værditab i samfund og haft rædselsvækkende menneskelige konsekvenser. Sult, nød og krig følger efter økonomiske kriser.

Derfor er dette eksperiment opsigtsvækkende. Den foreløbige konklusion er, at det er lykkedes, men vi kender først resultatet, når centralbankerne stopper programmerne og økonomierne skal fungere med en normaliseret pengepolitik, altså uden hjælp fra centralbankerne.

Maskinrummet i QE
Teknisk fungerer QE programmerne ved at sænke renten, som jo er prisen på penge. Centralbankerne trykker simpelthen penge, som anvendes til obligationsopkøb. Det presser renten ned.

Lav rente påvirker positivt priserne på risikable aktiver som eksempelvis aktier, ejendomme og virksomhedsobligationer. Det kan nemlig ikke betale sig at sætte penge i banken eller eje obligationer med lav risiko og lav rente. I stedet køber man aktier og andre risikable aktiver. Sådan bremsede man faldet på de finansielle markeder.

Den lave rente giver også både virksomheder og forbrugere incitament til at forbruge og investere fremfor at spare op. Sådan undgik man at finanskrisen til en regulær økonomisk depression. Det tog tid, men vi har nu et globalt synkroniseret opsving, så det lykkedes.

Normaliseringen
Det helt store spørgsmål er nu, hvornår centralbankerne trækker QE programmerne tilbage, hvordan det vil ske, og hvordan det vil påvirke økonomierne?

Første skridt vil være stop af yderligere obligationsopkøb. Næste skridt vil være at nedbringe centralbankernes eksisterende beholdning af obligationer ved at undlade at opkøbe flere obligationer, når den eksisterende beholdning over tid udløber. Det har Den Amerikanske Centralbank, FED, meddelt, vil ske snart. Det forventes, at Den Europæiske Centralbank vil følge efter ved til efteråret at annoncere, hvornår de vil nedbringe deres obligationsopkøb i 2018.

Inflation er startskuddet
Normaliseringen af pengepolitikken afhænger af nøgletal, hvor inflationen er et centralt mål. Det er afgørende for hvornår centralbankerne indleder udfasning af obligationsopkøb.

Centralbankernes mål er at skabe en inflationsrate på to procent. Økonomer verden over holder blikket stift rettet på inflationstal, netop fordi centralbankerne sætter renten efter det og det har en direkte sammenhæng med normaliseringen af pengepolitikken. 

Problemet er, at inflationen udebliver. Det er i sig selv en udfordring for økonomierne, som jeg skriver om på bloggen Inflationen, der blev væk

Kunsten at afslutte QE
Det er en uhyre vanskelig proces at normalisere pengepolitikken. Den mindste fejl i eksekvering eller usikkerhed i kommunikation har enorme konsekvenser for den økonomiske udvikling.

Et eksempel så vi senest ved Den Europæiske Centralbanks årsmøde i Portugal den 27. juni 2017. Her kommenterede centralbankens chef Mario Drachi på, at den lave inflation var midlertidig og nok ville stige. Med andre ord forberedte han markedet på neddroslingen af obligationsopkøb. Markedet reagerede øjeblikkeligt med rentestigninger og fald på aktiemarkedet. Det viser, hvor delikat en proces centralbankerne står over for, og hvor følsomme markederne er over for udfasning af obligationsopkøb. 

Derfor ved vi endnu ikke, om verdenshistoriens største pengepolitiske eksperiment er lykkedes. Det ved vi først, når pengepolitikken reelt er normaliseret igen. Det bliver en kunst at gennemføre denne normalisering. 

Artiklen er også bragt som blogindlæg Børsen Blogs.