Europas økonomiske brand er slukket

Mange års europæisk tungsind er afløst af økonomisk vækst og optimisme. Virksomhedernes indtjening er høj, tysk eksport buldrer af sted, og selv kronisk kriseramte Grækenland øjner fremgang.

Den økonomiske krise i Europa er overstået

Dommedagsbasunerne har gjaldet over europæisk økonomi i årevis, men de er ebbet ud nu og afløst af mere liflige toner, der bringer håb om, at Europas økonomi alligevel ikke ser så kulsort ud, som mange antog for blot få år siden.

Konklusionen er også, at flere års brandslukning fra Den Europæiske Centralbank, der har pumpet godt 2000 milliarder euro ud i markederne siden 2015 ved at købe stats- og virksomhedsobligationer, ser ud til at have virket. Tilbage står dog stadig, at vi skal se, hvad der sker, når den monetære skumslukker hører op, og renterne begynder at stige i takt med forventeligt stigende inflation.

Men indtil da kan man godt glæde sig over, at tungsindet for en stund er elimineret med Europas forbedrede økonomi – det smitter også af på dansk økonomi, der ifølge Nationalbanken nu står til at vokse med 2,3 procent i 2017 i forhold til året før, og det er ikke sket siden 2006, da højkonjunkturen toppede op til finanskrisen.

Væksten er i klar fremgang

”Fremgangen er virkelig noget, som Europa – og Danmark – har sukket efter. Det har været en hård periode, men for tiden er udviklingen i Europa noget af det mest overraskende og positive, vi oplever,” siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Det er blandt andet opsvinget i Europa, der trækker Danmark med op. Europa overstiger med al sandsynlighed også de 2 procent i vækst i år, og det betyder, at der er tale om mere end blot en fortsættelse af væksten, og at den ligefrem tager til i styrke.

I andet kvartal voksede eurozonens økonomi således med 2,1 procent i forhold til samme kvartal i 2016. Det bringer væksten i eurolandene på vej imod den hurtigste vækst i et tiår, og virksomhederne underbygger opturen ved at fremvise flotte resultater på bundlinjen. Indikatorerne peger desuden i retning af, at fremgangen fortsætter i tredje kvartal.

Det skaber igen grobund for fornyet tro på fremtiden, som ellers har været lidt af en mangelvare på det europæiske kontinent.

Man har også kunnet se det ved de politiske valg rundt om i Europa, nemlig at de yderligtgående fløje ikke har fået så stort et fodfæste, som det på et tidspunkt så ud til, og den reducerede politiske usikkerhed understøtter den gode udvikling i Europa, fremhæver Henrik Franck: ”Set fra vores stol er det godt, hvis befolkningerne besinder sig og vælger partier med en mere moderat tilgang til tingene. Det skaber mere stabilitet, og det er godt for den økonomiske udvikling.”

Tyskland er Europas trækhest

Opturen er ikke mindst trukket af, at Tyskland – Europas største økonomi, der tegner sig for cirka en femtedel af EU’s samlede BNP – er i toptrimmet form. Vores sydlige nabo, der netop har holdt forbundsdagsvalg, er også netto verdens største eksportland, og når man er det, nyder man godt af, at euroen – i hvert fald indtil denne sommer – for tysk vedkommende har været kunstigt billig, og det er med til at skabe et gigantisk handelsoverskud for tyskerne.

Valget af den reformvenlige Emmanuel Macron til præsident i Frankrig giver også håb om, at man er i stand til at skubbe gang i den franske økonomi – sådan for alvor. Det vil være tiltrængt, og Frankrigs økonomi har en størrelse, der gør, at det vil kunne smitte af på andre landes økonomier også.

”Det er især de store lande, der har tyngde til at få skubbet tingene i den rigtige retning,” siger Henrik Franck.

Generelt er det begyndt at gå noget hurtigere i den franske økonomi, der ellers har haft det svært med at slide sig ud af krisen og befundet sig i slæbegear i lang tid i forhold til de andre toneangivende EU-økonomier. Men i år nærmer vækstraterne i det franske sig 2 procent, og erhvervstilliden er på sit højeste niveau siden 2011.

Vækst trods brexit

I Storbritannien, der som bekendt har stemt for at forlade EU og er i fuld gang med at forhandle om vilkårene for landets udtræden, mærker man også de positive takter. Arbejdsløsheden blandt briterne er faldet til 4,4 procent – det laveste niveau siden 1975.

På grund af brexit-beslutningen er der dog en række andre forhold, der er gældende i britisk økonomi. Pundet er faldet mærkbart, og det har sat skub i inflationen, som er over 3 procent, og her kan briternes købekraft ikke helt følge med, idet lønningerne i 2. kvartal kun landede på 2 procent. Men brexit eller ej; så smitter den generelt gode økonomi i Europa også af på landet, der er i fuld gang med at sige farvel og goodbye til Bruxelles.

Grækenland har stabiliseret sig

Selv den græske økonomi, der har været sendt helt i dørken, er på vej frem igen efter næsten 10 års uafbrudt nedgang. Man har formået at stoppe blødningen fra det åbne sår, og de seneste prognoser peger atter på vækst – og 2016 bød på nulvækst, hvilket i græsk regi er en succeshistorie i sig selv. Kun i 2014 formåede græsk økonomi at krybe uden om minusvækst.

De græske renter, der nærmede sig 40 procent, da uføret var værst, er nu nede under 5 procent. Stadig højt i en eurozone med minusrenter, men dog intet imod, da krisen toppede.

Landet har så også fået 260 milliarder euro via diverse hjælpepakker, men det ser så også ud til, at de første skridt henimod at bringe Grækenland på fode igen er taget i den rigtige retning. Arbejdsløsheden i landet ligger nu på 21-22 procent, hvor den på et tidspunkt under den græske gældskrise nærmede sig 30 procent.

Men det uhørt høje græske gældsbjerg på næsten 180 procent af BNP er for så vidt stadig en trussel. Lige nu er der ro på, men situationen kan under de forkerte vilkår godt eskalere igen.

Efter nærkollapset i 2010 og de tre efterfølgende hjælpepakker er det dog værd at notere sig, at Grækenland har fået noget ud af anstrengelserne og i 2016 faktisk formåede at skabe et overskud på 0,7 procent i statsbudgettet – hvilket er nærmest uhørt.

”At grækerne faktisk har formået at vende udviklingen, fortjener de virkelig kredit for. Den græske økonomi var helt derude, hvor det så næsten umuligt ud. Man skal dog stadig være opmærksom på, at landets høje gæld gør Grækenland ekstremt sårbart, hvis renterne ryger i vejret,” konstaterer Henrik Franck.

Også i Spanien, der i de seneste 10 år gang på gang har fremvist ulyksaligt høje ungdomsarbejdsløshedstal, er der relativt godt nyt at berette. I 2013 ramte den spanske arbejdsløshed blandt unge under 25 år svimlende høje 60 procent – men årlige vækstrater på over 3 procent har sendt andelen af unge ledige ned under 40 procent igen.

ECB har spillet en stor rolle

Det er klart, at Den Europæiske Centralbanks historisk lempelige pengepolitik, som med god ret kan kaldes historiens største pengepolitiske eksperiment også spiller en kæmpemæssig rolle i den europæiske optur eller vending, hvis man vil nøjes med det.

Tilførslen af 2000 milliarder euro de seneste år har sendt renten ned i et historisk lavt niveau, og det har naturligvis været med til at holde de europæiske økonomier kørende eller skubbe gang i dem, da de var mest hensygnende.

Spørgsmålet er, hvad der sker, når de igen skal til at stå på egne ben. Det skal de på et eller andet tidspunkt, når økonomien er til det og modstandsdygtig nok. Eksperimentet kan ikke vare evigt. Men her gælder det om at træde særdeles varsomt for ikke at sætte det hele over styr en gang til.

”Man kan godt sige, at Europa og europæisk økonomi har fået en second chance, og den gælder det om at udnytte og ikke lade gå til spilde,” siger Henrik Franck.

Dollaren kan drille europæisk økonomi

Man kan endnu ikke aflæse det i tallene for europæisk økonomi, men at dollaren er faldet i værdi hen over sommeren, kan komme til at drille Europas eksport, hvor især Tyskland er motoren over dem alle. Det gør eksportvirksomhederne mere sårbare, at USA alt andet lige ikke kan aftage det samme antal varer med en svagere valuta. Europæiske aktier har ellers nydt godt af den generelle fremgang, men siden forsommeren er momentum dog skiftet lidt, fremhæver Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje.

”Europæiske aktier har siden sommeren 2016 haft et positivt momentum, der er trukket af en generel bedring i de makroøkonomiske forhold i Europa samt fortsat positiv udvikling i selskabernes indtjening. I de senere år har de europæiske eksportselskaber været begunstiget af den lave euro, men siden den tidlige sommer 2017 er det vendt, og momentum i europæiske aktier har været svækket på grund af den eurostyrkelse vi har set – eller dollarsvækkelse om man vil,” siger Otto Friedrichsen.

Formuepleje er neutrale i aktieporteføljen også i forhold til den geografiske eksponering. I starten af 2017 blev den taktiske eksponering mod Europa dog øget gennem eksponering i europæiske futures via Euro Stoxx 600-indekset. Formuepleje LimiTTellus ligger således neutral i den direkte eksponering mod europæiske aktier.

På enkeltaktieniveau har Formuepleje sin største finansielle eksponering i Europa gennem investeringen i Jyske Bank. Jyske Bank vurderes at have et stærkt kapitalgrundlag, der ruster Silkeborg-banken til de skrappere reguleringskrav, der er blevet implementeret og forventes fremadrettet. Det stærke kapitalgrundlag er en af årsagerne til, at Jyske Bank er en af blot to banker i Formueplejes portefølje og den eneste i Europa.

”Lagt sammen med opkøbet af BRFKredit og bankens øvrige udlånseksponering gør det, at vi nu ser Jyske Bank som en lille storbank, hvor det før var en stor lille bank,” siger Otto Friedrichsen.

Blandt de industrielle europæiske selskaber fremhæver han finske Kone, der er kendt for sine elevatorer, som et af de selskaber, Formuepleje investerer i. ”Det er et solidt selskab med en stærk underliggende forretningsmodel,” konstaterer han.

Ingen roser uden torne

Den spirende optimisme i Europa indeholder ud over den faldende dollar yderligere et par torne eller tre. I Italien er der efter al sandsynlighed et valg på trapperne, og det har potentiale til at skabe mere end almindelig uro, hvis italienerne stemmer forkert i forhold til de finansielle markeders forhåbninger.

Selv om landet er notorisk ustabilt politisk, hvilket 60 regeringer siden Anden Verdenskrig håndfast dokumenterer, kan en ny regering under ledelse af Femstjernebevægelsens Beppe Grillo skabe fornyet polemik. Bevægelsen, der hverken kalder sig venstre- eller højreorienteret, men vækker visse mindelser om det danske parti, Alternativet, er stærkt EU- og eurokritisk.

Hvis Beppe Grillo, der har gjort karriere som komiker, vinder – og slår sig sammen med andre euroskeptikere – kan en italiensk euroafstemning komme på tale, og det kan give ballade, som vi har set det med brexit-afstemningen i Storbritannien, der har valgt at forlade EU til resten af Europas store fortrydelse.

”Det vil være ulykkeligt, hvis italienernes valg skaber fornyet uro, nu når der er kommet mere ro på i Europa. Det har potentiale til at skabe finansiel turbulens med faldende aktiemarkeder, stigende italienske renter og en svagere euro, hvis Italien får en premierminister, der vil trække landet ud af euroen,” mener Henrik Franck.

Omvendt har optimismen også fat i italienerne. Ikke siden 2007 har de haft så stor tiltro til økonomien som nu, viser de seneste tillidsindikatorer.

Europa på fornyet fremmarch
  • I 2013 var arbejdsløsheden i eurozonen 12 procent, nu er den 9 procent - det laveste siden 2009
  • 146 millioner var i beskæftigelse i eurozonen i 2013 - nu er den steget til over 152 millioner
  • På et år er forventningerne til væksten steget fra godt 1 procent to nu 2 procent - stort set en fordobling

Kilde: Eurostat

Artiklen er blevet bragt i FORMUE 4/2017