Analyse: Europa står midt i en brydningstid

2017 er et skelsættende år for Europa. Der er vigtige valg i de store toneangivende lande, modstanden mod EU bider sig fast, vi har et brexit, der udfordrer økonomisk og politisk, og i kulissen lurer gældsproblemerne i Grækenland. Billedet er broget, men der er bestemt også gode takter, der giver håb og lover bedre tider for Europa.

”Da vi i investeringskomitéen i starten af året kiggede på Europa, var det ikke med en god mavefornemmelse. Den voksende EU-skepsis og nationalisme, valgene i Holland,Frankrig, Tyskland og Italien og en økonomi i svag bedring, men stadig i slæbesporet. Men her midtvejs gennem året er jeg forsigtig optimist,” siger direktør Henrik Franck, medlem af Formueplejes investeringskomité.

Henrik Franck fremhæver først valget i Holland i marts, der ikke gav den forventede rygvind til nationalisten og EU-modstanderen Gert Wilders. Det skabte håb om, at bølgen af vælgere, der tilsyneladende lod sig forføre af populistiske politikere, var ved at aftage. Næste positive begivenhed for Europa var præsidentvalget i Frankrig, hvor Marine Le Pen, fra det højrepopulistiske Front Nationale, ikke var i nærheden af at vinde præsidentposten, der i stedet gik til den reformivrige og EU-venlige Emmanuel Macron, der endda senere fik absolut flertal med sit nye parti i det franske parlament, Nationalforsamlingen.

Investeringskomitéen havde forudset, at der ville blive valg i Storbritannien i utide, men valgresultatet var overraskende. Theresa May valgte at udskrive valg tre år før nødvendigt, fordi hun ville have et klart mandat forud for de komplicerede forhandlinger om brexit. Hun satsede på at bevare sit flertal i Underhuset og dermed at få lukket munden på de mere EU-kritiske parlamentarikere, så hun kunne gå til EU med et klart og stærkt mandat til at opnå den bedst mulige løsning for Storbritannien. Men hun fejlede stort, tabte flertallet og står svækket tilbage både i sit eget parti, de konservative, og i forhold til brexit-forhandlingerne.

”Theresa May har siden sin store tale i Lancaster i januar, hvor hun proklamerede et hårdt brexit, haft den strategi, at hun ved at lægge hårdt ud kunne få de vigtige indrømmelser, der kunne sikre opbakning i Underhuset. Den strategi er grundstødt, hendes handlingsposition er svækket, og alt peger på endnu mere komplicerede forhandlinger, og det øger sandsynligheden for et blødere brexit,” siger Henrik Frank.

Europas problemer
Selv om det alt i alt ser bedre ud her halvvejs gennem året, så står Europa over for mange og svære udfordringer, der har sat dagsordenen i mange år.

Siden finanskrisen har EU kæmpet for at komme fri af krisen, få skabt nye job i især Midt- og Sydeuropa og få gang i væksten. Til forskel fra USA, der fjernede dårlig gæld fra bankerne og tidligt greb til ekspansiv pengepolitik med lave renter og opkøb af obligationer, så halter Europa et par år bagefter.

Den Europæiske Centralbank er fortsat midt i deres udrulning af den ekspansive pengepolitik, hvor styringsrenten indtil videre holdes på minus 0,4 procent, og der købes stats- og virksomhedsobligationer for 60 milliarder euro hver måned. Effekten kommer langsomt, og det generelle billede er, at den nordlige del af Eurozonen klarer sig godt. Især Tyskland har fordel af den for tysk økonomi lave eurokurs.

Men problemerne består stadig i Midt- og Sydeuropa. Spanien er i bedring, men arbejdsløsheden er fortsat høj på cirka 20 procent, og ungdomsarbejdsløsheden er mere end dobbelt så høj. Grækenlands gældsproblemer er aldrig for alvor blevet løst - de er i stedet blevet håndteret med nye lån, hvor håb om vækst og reformer kunne skabe en mere stabil situation. Men de virkelige problemer i Sydeuropa koncentrerer sig om de to store vigtige lande, Frankrig og Italien.

Analyse af Europas fremtid

Frankrig er vigtig
Henrik Francks håb om et revitaliseret Europa retter sig især mod Frankrig. I årevis har Frankrig været Europas syge mand med stigende statsgæld, underskud på statens budget, et stift arbejdsmarked, lav pensionsalder og store statsstøttede ineffektive virksomheder. Med valget af Emmanuel Macron som præsident i Frankrig og det overraskende absolutte flertal i Nationalforsamlingen til Macrons kun godt et år gamle parti, La République En Marche, er der kommet håb om reformer.

Macron er gået til valg på reformer, han er positiv over for EU og med et flertal i ryggen er der begrundet håb om, at Europas syge mand kan begynde den nødvendige behandling, der kan øge væksten ikke bare i Frankrig, men også i Sydeuropa og dermed hjælpe med at trække hele Sydeuropa op af hængedynget.

Men vejen er lang, og det er velkendt, at franskmændene gerne gør modstand mod selv de mindste ændringer med ganske markante demonstrationer. Og her er det værd at notere sig, at valgdeltagelsen ved valgene har været meget lav, hvilket reelt betyder, at ud af 100 franskmænd har kun 11 stemt på Macrons parti.

En anden faktor, som kan komplicere vejen mod reformer er, at Macrons parti, La République En Marche, blev stiftet den 6. april 2016. Få af de valgte kandidater har erfaring med politik på nationalt niveau, og det ligger næsten i kortene, at der skal en dygtig ledelse af partiet til for, at der ikke opstår uenigheder, uro og manglende fodslag om de krævede ændringer.

Macron har i den anledning sagt til avisen Le Canard Enchaïné: ”Vi kommer til at få mange valgt ind, måske for mange. Det er nødvendigt at overvåge dem nøje for at undgå, at det bliver en rodebutik.”

”Jeg vurderer dog, at selvom vejen er banet for reformer af blandt andet arbejdsmarkedet, så det bliver nemmere at fyre og hyre, og at der nok også indføres en højere pensionsalder, så har vi til gode at se det ske. Jeg er forsigtig optimist og både håber og tror, at Frankrig kan gøre det nødvendige for at komme på en bedre kurs. Jeg vil også lægge vægt på, at den for EU så vigtige stærke tyskfranske akse ser ud til at bestå – uanset udfaldet af valget i Tyskland i september,” siger Henrik Franck.

Dark Horse – Italien
Når det tyske valg til Rigsdagen er overstået i september, med forventet enten Angela Merkel eller Martin Schultz som forbundskansler, vil de finansielle markeder vende deres opmærksomhed mod det næste valg i Italien – senest til maj 2018.

Her fører Femstjernebevægelsen med komiker Beppe Grillo i meningsmålinger. Han er modstander af EU og har proklameret, at hvis han vinder valget, vil han udskrive folkeafstemning om Italiens medlemskab af euroen.

”Det er svært at vurdere, hvor reelt dette scenarie er. Der er usikkerhed om meningsmålingerne, og der lader til at være en stemning blandt de europæiske vælgere væk fra populistiske politikere med nemme løsninger på komplicerede problemer. Men op til valget vil der være usikkerhed, og det vil være negativt for den ellers positive udvikling i Europa. Men skulle de reformvenlige partier i Italien sejre over femstjernebevægelsen, vil det være positivt for Europas udvikling de kommende år,” siger Henrik Franck.

Brexit – det bliver meget kompliceret
Den store europæiske dagsorden hedder brexit. Theresa Mays storsatsning på et styrket mandat ved et valg i utide slog som bekendt fejl. Nu venter de meget komplicerede forhandlinger, som vil blive forstyrret af, at der i det nye britiske Underhus er flere EU-venlige partier, og at den britiske regering støttes af det nordirske parti DUP, der er positiv over for EU.

Henrik Franck kan næsten ikke se ende på de mange problemer, der skal løses i de kommende brexit-forhandlinger med EU.

”Der er mange store knaster, der ser næsten uløselige ud. Lad mig i flæng nævne: Ny grænsekontrol mellem Irland og Nordirland, hvor arbejdskraften og varerne i dag flyder frit. Manglende EU-bankpas til den meget store og vigtige finanssektor i London. Der er manglende investeringslyst fra udenlandske investorer – hvor især Japan er meget kritisk over for brexit. Et Skotland, der gerne vil blive i EU. Kommer det til at ske, skal der oprettes en ny grænse. Dertil kommer prestigetabet for et Storbritannien i opløsning.”

”Der er også hele problemkomplekset vedrørende ophold for de mange (højtuddannede) udlændinge i landet og de mange briter, der bor og arbejder rundt omkring i Europa. Der er mulige toldafgifter for handel og tjenesteydelser, der vil give store problemer for handlen med Europa og påvirke Storbritanniens eksport negativt. Der er nye handelsaftaler med resten af verden, aftaler der tidligere har været en del af EU,” siger Henrik Franck, der understreger, at det kun er toppen af de udfordringer, der skal løses ved et succesfuldt brexit.

Henrik Franck vurderer, at det bliver meget besværlige forhandlinger, hvor resultaterne skal godkendes af det britiske parlament. Det er ikke usandsynligt, at aftalen med EU bliver stemt ned i Underhuset. Sker det, udløser det efter alt at dømme et valg. Et nyt parlament kan, hvis der fortsat ikke er flertal for brexit-aftalen, være tvunget til at udskrive en ny folkeafstemning om brexit.

”Var der usikkerhed forud for det nyligt overståede britiske valg, så er denne usikkerhed kun øget. Jeg vil bestemt ikke udelukke, at vi om nogle år vil se tilbage på en besynderlig slingrekurs, der endte med, at brexit reelt ikke blev til noget,” siger Henrik Franck.

Økonomien er i bedring
Den Europæiske Centralbank annoncerede i februar 2016, at den ville optrappe den pengepolitiske støtte til væksten ved fortsat at holde renten lav på minus 0,4 procent, og at den ville påbegynde opkøb af obligationer for at forsøge at stimulere væksten i Europa. Her knap halvandet år senere er effekten synlig, men det går ikke stærkt. Europakommissionen skriver i deres seneste prognose fra maj 2017:

”Den europæiske økonomi er trådt ind i sit femte år med økonomisk genopretning, som nu kommer alle EU's medlemsstater til gode. Denne udvikling forventes at fortsætte i et stabilt tempo i år og næste år. Europa-Kommissionen opjusterer Euroområdets økonomiske vækst i 2017 fra tidligere 1,6 til 1,7 procent og uændret på 1,8 procent i 2018. Væksten i bruttonationalproduktet i EU som helhed forventes at forblive uændret på 1,9 procent begge år.”

Denne positive udvikling har aktieinvestorerne også kunne se på aktiemarkedet, hvor det brede europæiske indeks er oppe med 7,2 procent. Formueplejes hovedscenarie er en fortsat positiv udvikling i Europa, dog ikke uden bump, som investeringskomitéen vil tage bestik af i tide og agere på for at beskytte investorernes langsigtede afkast.

Europa 2018
Henrik Franck vurderer sammenfattende, at han ser en fremtid for Europa efter en periode med usikkerhed om det europæiske projekt efter brexit-afstemningen den 23. juni 2016. Den vigtige tysk-franske akse er intakt. Den ekspansive pengepolitik ser ud til at virke, væksten er på vej op, og de højreorienterede populistiske tendenser ser ud til at aftage. I kulissen lurer flygtningestrømme fra Øst og Syd, men det ser indtil videre ud til at være blevet inddæmmet af aftaler med Tyrkiet.

”Jeg er mere positiv end for et halvt år siden. Jeg er forsigtig optimist på Europas vegne,” siger Henrik Franck.

Artiklen er bragt i FORMUE 3//2017.