De uberegnelige risici, som Formuepleje regner med

Formueplejes investeringskomité arbejder med risici på mange forskellige måder. Normalt er det de rent finansielle risici, der bruges flest kræfter på, men ude i periferien lurer de såkaldte geopolitiske risici i form af ulmende konflikter forskellige steder i verden. De er kendetegnet ved, at de pludselig kan indtage den store scene og sende aktier, renter, guld, dollar og oliepriser i selvsving.

Den 2. august 1990 rykkede Saddams militær pludselig ind i Kuwait. På to hektiske dage havde Irak besat Kuwait. Det var starten på en udvikling i Mellemøsten, som var umulig at forudse, og som stadig er under udvikling. Finansmarkederne reagerede prompte den dag for 27 år siden og sendte aktierne ned, mens dollar, olie- og guldprisen fór op. Ny global usikkerhed var trådt ind på den finansielle scene. Og selv om det kun marginalt påvirkede de danske virksomheders indtjening, så faldt de danske aktier også.

Geopolitik kræver opmærksomhed

Iraks invasion af Kuwait er et eksempel på, hvordan geopolitiske risici er svære både at vurdere og bedømme konsekvenserne af. Formueplejes investeringskomité har en lang liste af potentielle lokale og regionale konflikter, som den hele tiden holder et vågent øje med. Det sker dels gennem læsningen af udenlandske aviser og medier, gennem samarbejdspartnere og ved vidensdeling med det enorme professionelle netværk, som de fire medlemmer af investeringskomitéen råder over.

”Vi tager hele tiden temperaturen på de mange potentielle konflikter, og vi vurderer konstant risikoen for, at de kan sprede sig eller eksplodere og dermed påvirke finansmarkederne negativt. Når det er sagt, så er det min kyniske erfaring fra mere end 30 år som investeringsdirektør, at der ofte er tale om forholdsvis kortvarige reaktioner, hvor verden efter nogle uger eller måneder vænner sig til den nye krise, og finansmarkederne falder til ro. Men det er ikke altid til at forudse. Når man for eksempel ser tilbage på første verdenskrig, hvor et drab på ærkehertug Franz Ferdinand udløste en verdenskrig, der varede i godt fire år og kostede ni millioner menneskeliv, så skal man have respekt for, at selv små hændelser kan eskalere ud over al forestillingsevne,” siger investeringsdirektør Leif Hasager.

Det er vigtigt at iagttage, at geopolitiske kriser ofte bliver til meget langvarige og udmattende kriser. Det kan godt være, at de finansielle konsekvenser er overstået på relativ kort tid, men mennesker er involveret med deres liv, samfund og sociale prioriteter. Langsigtede løsninger tager derfor ofte generationer at nå frem til. Der er ofte mange følelser involveret, der er religion, der er lokal, regional og global magt på spil og der er penge og råstoffer i klemme. Bare tænk på, hvor mange år det tog at løse konflikten i Nordirland, eller hvor lang tid Israel har været i konflikt med palæstinenserne.

”Konflikter tændes meget hurtigt, og de er meget svære at slukke,” tilføjer Leif Hasager.

9 aktuelle geopolitiske risici

Investeringskomitéen har identificeret 9 aktuelle problemområder i verden, der har potentialet til at udvikle sig til større eller mindre kriser, som i forskellig grad kan påvirke finansmarkederne. Listen er ikke udtømmende, men et eksempel på forskellige typer af kriser og mulige konsekvenser.

NORDKOREA

Den nærmest storskrydende nordkoreanske leder, Kim Jong-un, har tilsyneladende lagt en strategi, hvor det stærkt økonomisk pressede og udsultede land gennem optrapning af atomtrusler vil forsøge at tvinge USA og verdenssamfundet til forhandlingsbordet. Formålet er at få fjernet sanktionerne og få fingrene i økonomisk støtte. Kina støtter officielt Nordkorea, men har også signaleret, at det ikke billiger Nordkoreas aggressive fremfærd i regionen.

På det seneste er konflikten blev skærpet i takt med, at Nordkorea fortsat udvikler på sit missilprogram, der med tiden sandsynligvis vil gøre dem i stand til at ramme mål så langt væk som USA. Sker det, kan det tvinge USA til at handle militært, hvilket i alle scenarier vil være en katastrofe for verden.

Der vil kun være tabere, uanset om Nordkorea bombes sønder og sammen, om Kina hjælper eller ikke hjælper Nordkorea, om Japan rammes og dermed inddrages, for slet ikke at tale om Sydkorea, der kan blive meget hårdt ramt og kastet ud i Korea Krig II. Men alle kender risiciene, og ingen ønsker i virkeligheden at gribe til militær magt.

Da man i sin tid så Indien udvikle en atomvåbenskapacitet, skete dette mod verdenssamfundets vilje. Men de oprindelige sanktioner mod Indien er i dag væk, og ingen taler længere om landets atomvåben. I Nordkorea ser man sandsynligvis atomvåben som en forsikring mod, at man kan blive omstyrtet med magt. Og de har set på erfaringerne fra Indien, hvilket gør, at man ikke ønsker at opgive sine atomvåben. For Nordkorea er atomvåbnene den eneste mulighed for at blive taget seriøst ved et forhandlingsbord. Problemet er bare, at gæsterne ikke vil gå til bords – i hvert fald ikke lige nu.

USA har siden Clinton-administrationen forsøgt at håndtere Nordkoreas ambitioner på området, men uden succes. I den periode, hvor Nordkorea ikke kunne ramme mål uden for eget nærområde, gjorde man meget lidt fra amerikansk side.

Men nu hvor Nordkorea påstår, at det kan nå amerikanske mål, er det den nuværende administration, der enten skal fjerne Nordkoreas atomvåbenskapacitet eller skal lære at leve med tingenes tilstand. De fleste regner dog med, at en krig med Nordkorea er meget usandsynligt.

Konsekvenserne for finansmarkedet ved en militær konflikt er stor og sandsynligvis længerevarende, idet det kan skabe en asiatisk verdenskrig med store økonomiske og humanitære problemer for hele verden.

SYRIEN

Oprøret i Syrien mod diktatoren Bashar Al-Assad har stået på siden 2011 og har kostet op imod 200.000 mennesker livet og sendt mere end tre millioner syrere på flugt. Aktuelt er oprørerne trængte, men indblanding fra Islamisk Stat, Kurderne, Rusland, USA og Tyrkiet komplicerer og forlænger konflikten. Syrienkonflikten rummer to væsentlige problemstillinger. På den ene side er der bekæmpelsen af Islamisk Stat, der er inde i sin sidste fase, og på den anden side er der Bashar al-Assads styre, som man fra vestlig side ikke bekæmper aktivt, så længe det ikke overtræder krigens love med henblik på at bruge kemiske våben mod civilbefolkningen.

I begyndelsen af borgerkrigen var ambitionen et fremtidigt Syrien og en fredsaftale mellem alle borgerkrigens parter undtagen Islamisk Stat og præsident Assad. I dag er holdningen overvejende den, at man sikkert bliver nødt til at leve med, at Assad er en del af morgendagens Syrien.

Den amerikanske straffeaktion i foråret mod Assad skabte splid mellem Rusland og USA, men så længe amerikanerne ikke går efter Assad, synes konflikten mellem de to primært at foregå på ord.

Selv om det er en alvorlig konflikt tæt på Europa, så virker konflikten til at være inddæmmet, og det sandsynlige forløb er en udmattelseskamp, der først løses den dag, hvor alle parter klart kan indse, hvem der er vindere og tabere, og hvor yderligere kampe er perspektivløse. Der er vi ikke endnu.

Konsekvenserne for finansmarkederne er små. Konflikten er kendt, den er inddæmmet, og den har ikke den store bevågenhed på de finansielle markeder.

DET SYDKINESISKE HAV

Der ulmer en territorial konflikt i Det Sydkinesiske Hav, hvor Kina har bygget øer på trods af højlydte protester fra de andre lande i området. Retten til Det Sydkinesiske Hav er aldrig blev afklaret, og Kina strides med Taiwan, Brunei, Malaysia, Vietnam og Filippinerne om retten til farvandet, sejlruter og de olie- og gasforekomster, der er i området. Sikkerhedspolitisk i forhold til USA er der også konflikter, idet USA har opbygget et stærkt alliancesystem og dermed reelt har mulighed for militært at lukke Kina inde gennem blokader af sejlruterne omkring Kina.

Kina har i kraft af sin høje økonomiske vækst gennem årtier et naturligt ønske om at bruge denne magt for at beskytte sine territoriale interesser og skabe rum til at kunne agere mere frit i sit nærområde. Men Kina tænker langsigtet og ser tilbage på sin historie, så Kina har tid til at vente og langsomt øge sin magt. Ingen tror for alvor på væbnet konflikt, måske nogle mindre træfninger for lige at markere, men intet alvorligt og truende.

Konsekvenserne for finansmarkederne er ganske store, hvis det kommer til væbnet konflikt, da det vil påvirke væksten negativt. Men konflikten er kendt, den er langsomt udviklende, og den har kun momentvis nogen bevågenhed.

RUSLAND

Efter den kortvarige forbrødring mellem USA og Rusland i begyndelsen af Trumps embedsperiode er normaltilstanden mellem de to nationer ved at genindfinde sig. USA lægger nu meget pres på Rusland for at få dem til at overholde Kiev-aftalen vedrørende Ukraine, og støtter op om NATO’s bestræbelser på at understøtte nærforsvaret i de NATO-lande, der grænser op til Rusland – især i Baltikum.

De udmeldelser om NATO, som Trump kom med i løbet af valgkampen, er i ord og handling blevet modsagt af vicepræsidenten og højtstående embedsmænd. Men usikkerheden er igen blusset op i slutningen af maj, da Trump undlod at bekræfte NATO’s musketéred på møder i NATO. NATO er det bedste redskab til at inddæmme Rusland og usikkerheden i NATO, og USA’s måske nølende vilje til at beskytte Europa, er en risiko for Europa. Konsekvenserne for finansmarkederne er på kort sigt små, da Trumps forskellige meldinger ikke nødvendigvis kan tages for gode varer, når det kommer til stykket.

TYRKIET

Udviklingen i Tyrkiet er meget bekymrende og udfordrer hele verdenssamfundet. Koncentrationen af magt hos Erdogan betyder, at Tyrkiets rolle som et centralt land i NATO, i bekæmpelsen af Islamisk Stat og i forbindelse med forsøget på at håndtere flygtninge og migrationsstrømmen fra Mellemøsten, er udfordret.

På den ene side ønsker Vesten at tæmme det forsøg på at udhule det tyrkiske demokrati, som Erdogan har gennemført, samtidig med, at man ønsker at bevare Tyrkiet som en aktiv medpart i de nævnte problemstillinger.

Konsekvenserne for finansmarkederne er på kort sigt små. Udviklingen i Tyrkiet er dog relativt ny, og det er svært at forudse, hvordan det udvikler sig. Men Tyrkiet er meget tæt på Europa og en Tyrkisk præsident med mere magt og lyst til at bruge den, kan skabe uro i Tyrkiet og sende nye flygtningestrømme mod Europa.

UKRAINE

Efter sammenbruddet i Sovjetunionen blev også store dele af de statsejede selskaber i Ukraine reelt stjålet fra staten af rigmænd, der dermed blev ejere af kulminer, stålværker og andre store industriselskaber. I Rusland fik de lov til det, hvis de ikke blandede sig i politik. Sådan gik det ikke i Ukraine.

Det betyder, at hele magtapparatet i Ukraine er bundkorrupt. Politikere, dommere, politi, militær - alle bliver de bestukket og manipuleret. Dog er præsident Petro Porosjenko formentlig mindre korrupt end mange af de andre politikere.

Risikoen i Ukraine er, at samfundet reelt kollapser, alle de udenlandske lån må afskrives, og landet går i fuldstændig opløsning, der sender millioner af ukrainere på flugt fra sult og fattigdom mod Europa. Risikoen er stor, men både USA og Europa har et klart ønske i at holde hånden under landet. Spørgsmålet er bare, hvor langt tid hånden kan bære byrden. Konsekvenserne for finansmarkederne er små. Risikoen er dog relativt stor og er i højere grad en humanitær katastrofe end en finansiel krise.

SYDAFRIKA

Sydafrika er faktisk på mange måder et velfungerende land med en god infrastruktur, mange store og små virksomheder, banker, teleselskaber, forsikringsselskaber, miner, landbrug med mere. Dog slås landet med høj kriminalitet og korruption.

Men mere end 20 år med et stadig mere korrupt ANC ved magten øger risikoen for et statskup mod den siddende korrupte præsident Zuma og hans regering. Oppositionen vokser, og utilfredsheden med ANC og Zuma er voksende. Den sydafrikanske økonomi lider under manglende reformer, korrupte politikere og fraværende og dårlig ledelse.

Konsekvenserne for finansmarkederne er små. Et statskup vil være negativt og sende den sydafrikanske Rand ned. Der kan nemt opstå voldelige konfrontationer og selvtægt, men risikoen i et globalt finansielt perspektiv er begrænset.

IRAN OG SAUDI ARABIEN

I Mellemøsten står Iran og Saudi Arabien stejlt over for hinanden. Iranerne er shiamuslimer (95 procent), mens Saudierne (92 procent) er sunnimuslimer. Begge ønsker de at dominere regionen, begge er de stærke, idet Saudi Arabien er venner med USA, mens Iran militært er stærkere og har en langt større befolkning.

Alliancen mellem USA og Saudierne kan blive svækket i takt med, at USA nu er blevet selvforsynende med olie. Det betyder, at USA ikke er så afhængig af Saudi Arabien som tidligere. Dertil kommer, at Saudi Arabien har en interesse i at holde olieprisen nede for at forhindre USA i at udvinde endnu mere skiffergas og -olie.

På sidelinjen i Mellemøsten har vi Israel, der er bange for Iran og deres mulige atomvåben. Israel stoler ikke på, at iranerne vil overholde atombegrænsningsaftalen fra sidste år, og Israel vil ikke tøve længe med at angribe Iran, hvis Israel for alvor føler sig truet.

Mellemøsten er og bliver en evig krudttønde, der over de seneste mere end tusinde år går i brand med jævne mellemrum. Intet er nyt, men en militærkonflikt mellem Israel og Iran eller mellem Saudi Arabien og Iran vil påvirke de finansielle markeder negativt.

VENEZUELA OG GUAYANA ESEQUIBA

Denne grænsekonflikt har kun få hørt om. Det er dog velkendt for de fleste, at Venezuela befinder sig i en tilstand af opløsning som følge af den lave oliepris, der har ført landet ud i en enorm økonomisk nedtur, hvor der er mangel på medicin, fødevarer og andre basale fornødenheder. Men indre svaghed kan måske styrkes, hvis man kan opnå ydre styrke med en rask lille krig.

Øst for Venezuela ligger en del af Guayana kaldet Esequiba, som tidligere har tilhørt Venezuela. Det område, som er på 159.500 kvadratkilometer og rummer olie- og gasforekomster, vil Venezuela mægtig gerne have tilbage. Der har været grænsestridigheder i årtier, men i 1966 blev der indgået en aftale mellem Storbritannien, Venezuela og Britisk Guayana der stipulerer, at der skal findes en praktisk, fredelig og tilfredsstillende løsning på problemet.

Men en sådan løsningen er ikke fundet. Vælger Venezuela at besætte området, vil det give regional uro på et kontinent, der ikke normalt griber til våben for at løse konflikter. Sker det alligevel, vil det dog efter alt at dømme ikke have de store finansielle konsekvenser for de globale markeder, dog vil sydamerikanske aktiver selvsagt blive påvirket negativt.

Artiklen blev bragt i FORMUE 3//2017 (opdateret medio august 2017)