109 unormale dage på aktiemarkedet er brudt

109 dage uden aktiekursfald på mere end 1 procent er ekstraordinært, skriver vores aktiestrateg Otto Friedrichsen i denne morgenkommentar, hvor han også forklarer baggrunden for den usædvanlige periode.

Tirsdag i sidste uge faldt det amerikanske indeks S&P 500 med 1,24% og brød således en periode på 109 dage uden daglige fald på mere end 1%. I perioden 12. oktober 2016 til 20. marts 2017 har S&P 500 givet et stærkt afkast på 11%, som primært bunder i følgende:

  1. Siden august sidste år har vi oplevet et forholdsvis synkront globalt økonomisk opsving, og analytikerestimaterne har generelt ligget for lavt i forhold til den virkelighed, som nøgletallene har beskrevet. Specielt de bløde nøgletal, altså nøgletal der i vid udstrækning beskriver tillid og forventninger til den fremtidige aktivitet, har været i fremgang, mens de hårde nøgletal, der beskriver den realiserede udvikling i forhold til forbrug, produktion og aktivitet, generelt og ikke overraskende har været mere moderate.
  2. Valget af Donald Trump som amerikansk præsident tilbage i starten af november accelererede udviklingen på aktiemarkederne. Forventningen om en amerikansk republikansk præsident, der også har flertal i kongressen samt en ambition om at stimulere amerikansk økonomi gennem en ekspansiv finanspolitik, har været den primære drivkraft i denne markedsacceleration.
  3. Den amerikanske centralbank er langsomt og gradvist begyndt at bevæge sig mod højere renter. Den er dog stadig tilbageholdende, idet kapacitetsniveauerne fortsat ikke giver anledning til en forventning om accelererende inflation i USA. Rentemarkedet har i løbet af de 109 dage også i et vist omfang købt ideen om en ekspansiv amerikansk finanspolitik, hvilket vi ser i form af højere renter og en stejling af rentekurven. Dog har den amerikanske centralbank ved flere lejligheder indikeret, at en eventuel ekspansiv amerikansk finanspolitik ikke er en del af bankens forecast endnu, idet den hverken kender omfanget eller tidshorisonten for en eventuel implementering. Centralbanken vil med andre ord være afventende.

Ovenstående er for de fleste ikke overraskende, men 109 dage uden aktiekursfald vidner om en bevægelse i aktier, der i historisk perspektiv er ekstraordinær. Sidste periode af samme længde uden fald på mere en 1% var i midten af 1990’erne, og gennemsnittet for perioder uden fald på mere end 1% har siden 1937 været 11 dage.

Som investor skal man være opmærksom på, at aktieafkast er en belønning for den risiko, man påtager sig. Man modtager en risikopræmie, fordi risikoen i aktiemarkedet er højere end i eksempelvis rentemarkedet, hvilket man over tid kompenseres for. Daglig aktievolatilitet er altså en del af det at være aktieinvestor.

Disse naturlige daglige udsving i aktiemarkedet skal imødegås med en løbende stillingtagen til porteføljens selskaber og faktoreksponeringer samt definering af en samlet risikoramme eller risikostyring i et langsigtet perspektiv. Sandsynligheden for væsentlige korrektioner og drawdowns i aktiemarkedet adresseres i langt højere grad gennem aktiv asset allocation.

Et aktiekursfald på 1,24% bør derfor ikke betragtes som værende ekstraordinært, men i langt højere grad som en del af miljøet for aktieinvestering.

Det overraskende var således ikke, at en periode på 109 dage uden aktiekursfald på over 1% i starten af sidste uge blev brudt. Det iøjnefaldende, og det man bør hæfte sig ved, var, at der gik 109 dage.

Artiklen er også bragt som morgenkommentar på Finans.dk/investor.