Trump som præsident - hvad er perspektiverne?

Rigmanden og byggematadoren, Donald Trump, er overraskende blevet valgt som USA’s næste præsident og kan den 20. januar 2017 flytte ind i Det Hvide Hus. Formueplejes investeringsstrateg, Henrik Franck, giver her sit bud på, hvad det kommer til at betyde politisk og økonomisk for USA og resten af verden.

”Den umiddelbare bekymring omkring Donald Trump er, at vi reelt ikke ved, hvordan han vil være som præsident. Under valgkampen har han truet med at fængsle politiske modstandere, straffe medierne, bygge høje mure langs USA's grænser og starte en global handelskrig. Vil han gøre alvor af de trusler, eller vil Donald Trump, nu da valgsejren er i hus, tilpasse sin fremtoning og retorik, så den er mere i overensstemmelse med hans rolle som et internationalt statsoverhoved? Vi ved det ikke, og reelt ved vi ikke præcist, hvad han politisk står for," siger Henrik Franck.

Han tilføjer, at vi heller ikke ved så meget om, hvem han kunne tænkes at udnævne som ministre, eller hvilke rådgivere han i øvrigt vil knytte til sig. Med andre ord så betyder valget af Donald Trump som præsident, at vi kan forvente en periode med betydelig usikkerhed, og det er blandt andet den usikkerhed, som de finansielle markeder i USA har reageret på i løbet af natten og her til morgen i Asien og Europa.

Risiko for protektionisme

Et af de områder, hvor Donald Trump har været relativ klar, er udenrigshandel. Han er af den opfattelse, at de frihandelsaftaler USA har indgået, herunder i særdeleshed NAFTA-aftalen, har skadet USA's økonomi. Han har lovet vælgerne, at han vi kræve en genforhandling af NAFTA-aftalen med Canada og Mexico.

”Præsidenten har relativt vide beføjelser, når det gælder indgåelse og opsigelse af frihandelsaftaler med andre lande. Man må derfor forudse, at NAFTA-aftalen kan blive bragt i spil, og det er derfor ikke overraskende, at den foreløbig største reaktion på de finansielle markeder har været i den mexicanske valuta, peso, der er faldet med mere end 10 procent over for den amerikanske dollar,” siger Henrik Franck.

Kritisk over for handelsaftaler

Han tilføjer, at Donald Trump også har været meget kritisk over for de handelsaftaler, som USA har været ved at indgå med både Asien (TPP) og Europa (TTIP).

”Med valget af Trump er det nu sandsynligt, at disse aftaler ikke bliver ratificeret af USA. Det er negativt for den globale handel og for den globale vækst,” siger Henrik Franck.

Han forklarer, at Kina også har været genstand for særdeles hård kritik fra Donald Trump i løbet af valgkampen. USA’s kommende præsident har blandt andet lovet at indføre markant højere toldsatser på kinesiske varer, ligesom han har truet med at trække USA ud af den internationale handelsorganisation, WTO. På den anden side er USA afhængig af, at Kina fortsat køber og ejer enorme mængder af amerikanske statsobligationer og dermed løbende finansierer USA’s store budgetunderskud.

Det er især risikoen for en global handelskrig, som aktuelt bekymrer de globale aktiemarkeder. Formueplejes investeringsstrateg ser i den sammenhæng dog også nogle lyspunkter.

”Selv om Donald Trump har vide beføjelser på handelsområdet, så er Kongressen fortsat overvejende positivt over frihandel, og Donald Trump skal kunne samarbejde med Kongressen fremover. Det er derfor usandsynligt, at den kommende præsident helt vil ignorere Kongressen i spørgsmålet om frihandel. Derudover må man forudse – eller i det mindste håbe - at der i Donald Trumps administration og blandt hans rådgivere vil være tilstrækkelig fornuft til, at man ikke vil risikere at udløse en international handelskrig,” siger Henrik Franck.

Han pointerer, at det er Kongressen, der udarbejder og vedtager lovforslag, mens det er præsidenten, der godkender eller afviser de vedtagne love.  

Indvandringen bliver begrænset

Den kommende præsident har stor opbakning i den amerikanske befolkning til sine synspunkter om at begrænse indvandringen til USA.

”Det er derfor sandsynligt, at han vil gøre alvor af sine løfter om at begrænse indvandringen fra især Mexico. Det er næppe noget, som vil styrke relationerne til USA naboer, herunder NAFTA-landende og i særdeleshed Mexico,” siger Henrik Franck.

Han forklarer dog, at en lavere indvandring imidlertid godt kan være medvirkende til, at de amerikanske lønninger, som i flere år er steget ganske lidt, omsider begynder at accelerere. På sigt kan det betyde, at der for alvor kommer gang i de amerikanske forbrug.

Lavere skatter og højere føderale udgifter

Under valgkampen har Donald Trump lovet skattelettelser på 6.000 milliarder dollars over de næste 10 år samt markant øgede udgifter til forbedringen af infrastrukturen i form af broer, veje, jernbaner og lufthavne. Yderligere vil han øge udgifterne til militæret.

Holder den kommende præsident sine løfter om skattelettelser og øgede offentlige udgifter, vil det betyde, at USA’s budgetunderskud og dermed statsgæld vil stige kraftigt over de kommende år.

”USA har i forvejen en ganske stor statsgæld og med den forventede stigning i gælden, vil den inden for en kort årrække komme til at udgøre over 100 procent af BNP. Isoleret vil det kunne resultere i stigninger i de amerikanske obligationsrenter,” siger Henrik Franck.

Mens den amerikanske præsident har forholdsvis vide beføjelser, når det gælder handelspolitik, så skal kongressen godkende alle føderale udgifter.

”Og med udsigt til en kongres, hvor både Repræsentanternes Hus og Senatet får republikansk flertal, så er der en øget sandsynlighed for, at Donald Trumps forventelige meget ekspansive finanspolitik kan blive helt eller delvist gennemført. Han kan dog forvente at møde modstand fra den finanspolitiske kritiske Tea-Party bevægelse,” siger Henrik Franck.

Centralbanken og pengepolitikken

Med valgsejren til Donald Trump vil der formentlig være en periode med større usikkerhed og uro på de finansielle markeder.

”Konsekvensen kan være, at den renteforhøjelse, som den amerikanske centralbank har signaleret i forbindelse med rentemødet til december, muligvis udskydes, hvis der er uro på de finansielle markeder. Det er endnu for tidligt at drage den konklusion, men sandsynligheden for en renteforhøjelse er helt klart mindsket,” siger Henrik Franck.

Han forklarer, at på lidt længere sigt er der også udsigt til ændringer i selve ledelsen af Federal Reserve Bank (FED), idet banken og især formanden Jannet Yellen har været genstand for massiv kritik fra Donald Trump.

”Han har især kritiseret FED’s obligationsopkøbsprogrammer, som har sænket renteniveauet til rekordlave niveauer. Det, mener Donald Trump, har været skadeligt for den amerikanske økonomi og har betydet, at kurserne på de finansielle markeder er steget for kraftigt. Og han har signaleret, at han som præsident ikke vil genudnævne Jannet Yellen som formand for centralbanken,” siger Henrik Franck.