Spænding forud for det italienske forfatningsvalg på søndag

Et vigtigt valg for Italien og for Europa står for døren. Nedstemmes de foreslåede forfatningsændringer, vil det skabe politisk ustabilitet i Italien, der på forskellig vis kan brede sig til resten af Europa.

Søndag den 4. december skal italienerne stemme for eller imod en forfatningsændring, som, hvis den vedtages, vil give den siddende premierminister, Matteo Renzi, markant bedre forudsætninger for at kunne gennemføre vigtige økonomiske reformer.

De finansielle markeder har langt hen ad vejen foruddiskonteret, at italienerne stemmer nej på søndag. Sker det kan det umiddelbart være negativt for de finansielle markeder – især det italienske aktiemarked. I sin yderste konsekvens åbner et nej for fornyet usikkerhed omkring euroen på længere sigt.

Stemmer italienerne ”ja” kan det modsat være moderat positivt for de finansielle markeder. De italienske renter vil falde, og der kan forventes kursstigninger på de europæiske aktiemarkeder.

Et svagt Italien
Italien har længe været en af de svageste økonomier i Europa. En ineffektiv og stor offentlig sektor, et rigidt arbejdsmarked, et højt skattetryk, et erhvervsliv kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder og en lang række andre strukturelle problemer har betydet lav vækst de seneste mange år. Italien har desuden EU's næsthøjeste statsgæld, en skrøbelig banksektor og konstante udfordringer med den internationale konkurrenceevne.

Problemerne var allerede til stede inden Italiens binding i eurofællesskabet i 1999, men med tiltrædelsen af den fælles valuta kunne Italien ikke længere fortsætte sin stime af kortsigtede konkurrenceevneforbedringer gennem devalueringer i tide og utide.

Reformer stoppet af stift system
Uden muligheden for at devaluere kunne Italien kun forbedre sin konkurrenceevne ved at skabe en mere effektiv og fleksibel økonomi. Det kræver til tider smertefulde økonomiske reformer, og desuden kræver det politisk flertal. I Italien betyder det, at der skal være flertal i begge parlamentets to kamre, Senatet og Deputeretkammeret. Senatet har ofte blokeret for de love, man har vedtaget i Deputeretkammeret, og Senatet har på den måde forhindret vedtagelse af vigtige og nødvendige økonomiske reformer.

Det problem vil Renzi-regeringen gøre op med, og den har derfor fremsat et forslag til en forfatningsreform, som, hvis den vedtages på søndag, vil begrænse Senatets magt og dermed lette vejen til, at der kan vedtages og gennemføres helt nødvendige økonomiske reformer.

Politisk ustabilitet er helt normalt
Italien er det land i Europa, som har haft flest regeringer siden 2. verdenskrig. 65 forskellige regeringer er det blevet til – mange af dem har været dårlige og ustabile.

Formuepleje vurderer, at Renzi-regeringen er den bedste og mest kompetente i efterkrigstiden, og det er generelt også opfattelsen blandt flertallet af aktørerne på de finansielle markeder.

Matteo Renzi har svoret, at han vil træde tilbage som premierminister, hvis italienerne stemmer imod forfatningsændringen den 4. december. Bekymringen er derfor, at nej’et ikke blot vil forsinke reformprocessen i Italien yderligere, men at den vil give yderligere medvind til de populistiske anti-EU strømninger, der for tiden hersker i Europa. Det kan i sidste ende føre til en italiensk folkeafstemning om Italiens medlemskab af euroen.

Grillo og euroen
Hvis der blev udskrevet parlamentsvalg i Italien i næste uge, står det populistiske anti-euro og anti-EU parti Femstjernebevægelsen til en klar valgsejr. Det vil være negativt, ikke blot fordi det med sikkerhed ville bremse reformprocessen, men især fordi Italien med stor sandsynlighed i så fald ville skulle til folkeafstemning om Italiens medlemskab af euroen, idet lederen af Femstjernebevægelsen, komikeren Beppe Grillo, har lovet befolkningen, at han vil udskrive en folkeafstemning om euromedlemskabet.

Det står klart, at modstanden imod euroen har været voksende i Italien i de senere år, men om der ret faktisk er flertal for en udmeldelse er ikke klart. Men set i lyset af Brexit-afstemningen i sommer, så er der en risiko for, at den almindelige italiener, der ikke har oplevet nogen velstandsfremgang under euroen, vil stemme Italien ud, og dermed kan liren være på vej tilbage i italienernes lommer. Konsekvenserne for resten af Europa er ustabile økonomiske forhold, hvor især de skrøbelige italienske banker kan blive hårdt ramt ved en italiensk bankkrise.

Mulige politiske scenarier efter et ”nej”
I Italien må der ikke offentliggøres meningsmålinger i 14 dage før afstemninger. Den sidste meningsmåling blev offentliggjort den 19. november og viste et solidt flertal til ”nej”-siden. Den senere tid har lært os, at man skal være forsigtig med at sætte alt for meget lid til meningsmålinger, men meget tyder på, at Renzi-regeringen vil lide et smerteligt nederlag ved folkeafstemningen den 4. december.

Hvad gør Renzi? Tre muligheder:
1. Renzi har tidligere sagt, at han øjeblikkeligt vil træde tilbage som premierminister, hvis det bliver et ”nej” til forfatningsændringen på søndag. Han har siden erkendt, at han begik en fejl ved at bebude sin afgang, og i Formuepleje tror vi, at det mest sandsynlige er, at Renzi forbliver på posten som premierminister, selv om det bliver et ”nej”.

2. Hvis Renzi-regeringen træder tilbage efter et ”nej” til forfatningsændringen, er det mest sandsynlige, at der ikke udskrives parlamentsvalg. Italiens præsident, Mattarella, har herefter opgaven med at sammensætte en ny midlertidig regering. Det vil formentlig være en såkaldt teknokratregering, hvilket vil være bedre end alternativet med Femstjernebevægelsen og Beppe Grillo.

3. Det kan ikke udelukkes helt, at Renzi vil gøre alvor af truslen om at træde tilbage som premierminister øjeblikkeligt, og at der derefter udskrives parlamentsvalg til afholdelse i starten af 2017. Vi vurderer ikke, at det er det mest sandsynlige scenarie. Beppe Grillo står til at vinde parlamentsvalget, og konsekvensen kan være, at der udskrives en folkeafstemning om Italiens euromedlemsskab.

Hvis det bliver et ”ja”
Meningsmålingerne tyder på et ret overbevisende ”nej” til forfatningsreformen, men intet kan udelukkes, og skulle forfatningsreformen mod forventning blive vedtaget, vil det være positivt for finansmarkederne. Det er på ingen måde en garanti for, at Italien omsider vil iværksætte de helt nødvendige økonomiske reformer, og det er især ingen garanti for implementeringen af dem. Men med en eventuel vedtagelse af forfatningsreformen vil det skabe et bedre grundlag for de mange nødvendige reformer.

Hvad forventer de finansielle markeder?
De finansielle markeder afspejler allerede i et vist omfang, at folkeafstemningen om forfatningsreformen sandsynligvis vil ende med et ”nej”. De italienske obligationsrenter er allerede steget med næsten 1 procentpoint i forhold til de tyske obligationsrenter, og de italienske aktier har også klaret sig dårligere end andre europæiske aktiemarkeder.

Dermed ikke sagt, at der ingen reaktion vil være, hvis tendenserne i meningsmålingerne bliver bekræftet, men Formuepleje forventer, at den umiddelbare reaktion på de finansielle markeder bliver forholdsvis behersket, da der dels er flere fortsat usikre politiske hændelser i vente, dels fordi disse hændelser trods alt ligger et stykke ude i fremtiden.

Formueplejes investeringskomité og kapitalforvaltning følger naturligvis valget og de finansielle reaktioner tæt, og komitéen er klar til at reagere meget hurtigt for eventuelt at beskytte investorernes formuer.

5. december 2016: Politisk tomrum i Italien