Prisen på penge: Sådan får man penge for at låne

Formueplejes gearede foreninger låner cirka 25 milliarder kroner på vegne af investorerne. Det har undret mange, at Formuepleje kan låne så mange penge på en måde, så investorerne faktisk tjener på det. Kan det blive ved?

På Formueplejedagene i efteråret 2015 holdt jeg et indlæg om obligationsafkastene i Formueplejeforeningerne. I den forbindelse nævnte jeg, at vi fortsat låner til under 0 procent i de foreninger, der anvender lånefinansiering. Altså, at foreningerne får penge for at låne penge - eller med andre ord, at prisen på penge er negativ, og at dette vel at mærke er efter alle omkostninger såsom gebyrer og bidragssatser.

Da vi første gang præsenterede dette på en Formueplejedag tilbage i 2012, var det usædvanligt at kunne låne på den måde. Siden har Formueplejeforeningerne stort set uafbrudt fået penge for at låne, og derfor er det ikke længere noget, vi tænker over. Sådan er det bare.

Af samme grund forklarede jeg heller ikke årsagen til de negative renter på scenen på Formueplejedagene i efteråret. Det vil jeg gøre nu.

Ren Ebberød Bank
Når man tænker over det, er det faktisk en fantastisk ting, at prisen på penge er negativ. At man får penge for at låne penge, og det affødte da også et spørgsmål fra salen:

"Hvem er det, I låner af? Hvem er det, der betaler for at låne penge ud? Er det Ebberød Bank?"

Selv om spørgsmålet tydeligvis blev stillet iblandet en høj grad af humor, var meningen alvorlig nok: Hvordan kan Formueplejeforeningerne låne til under 0 procent, og - endnu vigtigere - er det virkelig noget, der kan fortsætte?

Spørgsmålet var helt sikkert et af de bedre og fortjener derfor et lidt dybere svar, end der kunne gives på to minutter fra scenen i Mogens Dahls koncertsal.

Størrelsen betyder noget
Lad det være sagt med det samme. Størrelsen betyder noget, når man skal låne penge. Når man som Formueplejeforeningerne under ét låner på den høje side af 25 milliarder kroner, får man bedre betingelser. Sådan er verden bare skruet sammen.

Samtidig kan Formueplejeforeningerne stille danske realkreditobligationer som sikkerhed bag lånene, hvilket behager bankerne, da dansk realkredit betragtes som det allermest sikre - undtaget enkelte statsobligationer. At bankerne gør det skyldes, at dansk realkredit fortsat har det mest sikre stempel (AAA) fra de internationale ratingbureauer.

Så Formueplejeforeningernes samlede størrelse og deres investeringer i danske realkreditobligationer gør, at vi kan låne billigere end de fleste andre. Men det forklarer ikke, hvorfor der findes banker, der er villige til at betale for at låne ud til os.

Hvad er alternativet?
Bankernes motiv er naturligvis at tjene flere penge, og hvis det ikke kunne betale sig for dem at låne ud til negative renter, gjorde de det heller ikke. For at forstå, hvorfor det kan betale sig at låne ud til negative renter, skal man kigge på bankernes alternative brug af de penge, Formueplejeforeningerne låner. Pengene har de nemlig allerede. Dem låner de af kunderne i banken, hver gang disse sætter penge ind på en konto. Ud over at låne pengene videre ud, har banken groft sagt kun to valgmuligheder med hensyn til, hvad de skal gøre med de indlån, der står på kundernes konti.

Pest eller kolera
Enten kan de have dem liggende kontant i bankens boks, hvilket både ville være praktisk umuligt, da der slet ikke findes så mange penge i omløb (det drejer sig om rigtig mange milliarder i de største danske banker), og uforholdsmæssigt dyrt, da der både ville skulle betales massive forsikringspræmier og store omkostninger til sikkerhed.

Eller også - og dette er reelt bankernes eneste mulighed - kan pengene placeres hos Nationalbanken, hvilket altovervejende sker elektronisk. Det vil sige, at så længe der er flere indlån end udlån, er bankernes alternativ til at låne pengene ud til Formueplejeforeningerne at placere dem i Nationalbanken.

Dette sker til renter, som fastsættes af Nationalbanken, se figuren.

Graf_s32

Hver bank får tildelt et vist beløb til foliorente, mens resten ifølge reglerne nødvendigvis skal placeres til indskudsbevisrente.

Hvor disse renter ligger, og hvor meget, der må placeres til foliorenten, er i praksis det, Nationalbanken bruger til at styre renteniveauet i Danmark. Ved udgangen af oktober 2015 var der placeret 120 milliarder kroner til indskudsbevisrenten på -0,75 procent, hvilket derfor udgør bankernes alternativomkostning sammenlignet med at låne ud til Formueplejeforeningerne. At vi i Formueplejeforeningerne ikke kan komme helt ned på -0,75 procent i lånerente skyldes især, at selv danske realkreditobligationer ikke er lige så sikre som et indskud hos Danmarks Nationalbank.

Skævheder udnyttes
At låne danske kroner af en dansk bank er dog ikke vores eneste alternativ. En anden måde at låne på er ved at låne i euro og samtidig aftale, hvilken kurs vi skal købe disse euro tilbage til, når lånet udløber. Bemærk, at dette ikke indebærer en øget valutarisiko, da antallet af danske kroner, der bruges til at tilbagebetale lånet, bliver aftalt ved lånets indgåelse.

Intuitivt lyder dette som ét skridt frem og ét tilbage, hvilket det teoretisk også burde være. Men på grund af, at danske virksomheder og danske pensionskasser ejer mange udenlandske aktiver, er efterspørgslen efter at købe danske kroner og sælge euro på fremtidige datoer meget større end udbuddet.

Der er derfor opstået en slags skævhed i markedet, hvor ovennævnte skridt frem og tilbage i perioder rent faktisk har kunnet sænke vores låneomkostninger betragteligt. Men altså uden, at vi påtager os yderligere valutarisiko.

Det kan virke en smule indviklet, men pointen er, at vi ikke låner af Ebberød Bank, men derimod af landets og Skandinaviens største banker. De opfører sig både forretningsmæssigt sundt og rationelt, når Formueplejeforeningerne får penge for at låne penge.

Fastkurspolitikken ligger fast
Det mest interessante for investorerne i Formueplejeforeningerne er selvfølgelig ikke, at bankerne i dag har lyst til at låne ud til negative renter. Det er, om de også har lyst til det i morgen, om en måned og om et år.

Det er klart min forventning, at svaret på alle tre horisonter er positivt. Den danske pengepolitik bliver i høj grad fortsat dikteret af pengepolitikken i euroområdet, og det skyldes, at Nationalbanken primært bruger renten til at sikre, at kronen ligger omkring 7,46 for en euro.

En iøjnefaldende undtagelse var "kronekrisen" i januar og februar 2015, hvor der var en regulær flugt til danske kroner, hvorfor Nationalbanken solgte over 250 milliarder danske kroner for at svække kronen. Disse kroner har Nationalbanken i dag stort set købt tilbage.

Så når Den Europæiske Centralbank sænkede sin indskudsrente, som den gjorde den 3. december sidste år, betyder det, at den danske nationalbank snarere vil sænke end hæve sine renter. Og som grafikken ovenfor viser, betyder det, at bankernes alternativer til at låne ud til Formueplejeforeningerne fortsat vil være indskudsbevisrenten på -0,75 procent.

Jeg forventer derfor, at det lave renteniveau i Europa og dermed også Danmark vil forblive lavt i lang tid fremover. Investorerne hos Formuepleje vil derfor sandsynligvis også i fremtiden kunne nyde godt af muligheden for at få penge for at låne penge.