Ny præsident skal forbedre USA’s infrastruktur

De amerikanske broer, veje, jernbaner og lufthavne er i en forfærdelig dårlig forfatning. Uanset hvem der bliver præsident den 8. november, er det tvingende nødvendigt at investere milliarder af dollars i den amerikanske infrastruktur.

Sammenslutningen af ingeniører i USA lavede i 2013 en analyse af USA's infrastruktur og nåede frem til, at den var i en forfærdelig forfatning. På en amerikansk karakterskala fra A+ til F fik nationens samlede infrastruktur et D+, som er en meget lav karakter, hvilket man ikke skal opholde sig længe i USA for at konstatere ved selvsyn. USA har mere end 6 millioner kilometer veje og 600.000 broer.

65 procent af USA's veje og mange af USA's broer er så dårlige, at det er blevet hverdag at høre om broer, der bryder sammen, som da en interstate motorvej 35W, der gik over Mississippifloden, pludselig kollapsede i Minneapolis i 2007.

Det er ikke alle delstater, der er lige hårdt ramt. Infrastrukturen i Texas, Tennessee og Nebraska er rigtig god, hvorimod op mod 70 procent af Californiens veje har behov for at blive vedligeholdt. Har man bare rejst lidt i USA og kørt på disse veje, ved man, hvor galt det er fat.

Enormt investeringsbehov
Ingeniørsammenslutningen vurderer, at der er behov for investeringer på op mod 3.600 milliarder dollar frem mod 2020, hvis USA's infrastruktur skal leve op til de løfter, som blandt andet Præsident Obama er kommet med om at være en nation, der er det 21. århundrede værdig.

Det meste af den amerikanske infrastruktur, der trænger til forbedring, finansieres ikke kun af føderale midler. Ofte er tommelfingerreglen den, at den føderale andel af investeringer i infrastrukturen udgør en tredjedel af finansieringen. Resten betales af midler, der findes i delstaterne. Dertil kommer, at privatfinansiering af infrastruktur i USA er meget større end offentlige investeringer. Disse penge ender ofte i det, der kaldes public-private partnerships (PPP) eller i projekter, der er fuldstændig finansieret af private, hvilket betyder, at der opkræves vejafgift på mange af de større veje.

Øget brændstofafgift kunne betale
De private penge er et resultat af, at USA både på føderalt- og delstatsniveau har underfinansieret sin infrastruktur i mere end 30 år. Finansieringen af de motorveje, der binder delstaterne og USA sammen, er eksempelvis finansieret af en afgift, der er lagt på benzin og diesel. Men man har ikke hævet denne afgift siden 1993, og den er i dag fortsat 18,4 cent pr. gallon benzin, og 24,4 cent pr. gallon diesel.

Den politiske vilje til at hæve denne afgift er meget lille i USA, men brændstofpriserne er nu så lave, at mange mener, at man kan hæve afgifterne uden at komme i politisk stormvejr hos vælgerne. Afgifterne på brændstof ender i The Highway Trust Fund, og det er værd at bemærke, at denne gennem årene har haft behov for store ekstrabevillinger, som det har været notorisk vanskeligt at finde politisk opbakning til. Underskuddet i The Highway Trust Fund har årligt været på omkring 15 milliarder dollars.

Hæmmer vækst og produktivitet
10 procent af USA's infrastruktur har så stort et vedligeholdsefterslæb, at det påvirker broens strukturelle integritet. Når man kører igennem USA, opdager man dette ved de talløse skilte, der påbyder den tunge trafik at krydse broerne med reduceret hastighed. Og sådan kan man blive ved med at finde eksempler på, at USA's infrastruktur i dag er så ringe, at den holder væksten tilbage og giver virksomheder store ekstraregninger, fordi deres varer hæmmes i at nå markedet.

Man har længe talt om, at man i USA havde nået en nedre grænse for infrastrukturens forfald. Det har været et tema i de sidste fire præsidentvalg og er til stadighed et varmt emne i de mange lokale valg i USA.

Begge kandidater vil investere
Både Donald Trump og Hillary Clinton har lovet, at der vil komme yderligere føderale midler til at udbedre infrastrukturen. Clintons forslag er det mest gennemarbejdede og består af en række konkrete forslag, der over en 4-årig periode blandt andet vil finde omkring 500 milliarder dollars til infrastrukturen. Donald Trump er ikke kommet med konkrete forslag på området, men har i vanlig stil lovet, at han vil fordoble de investeringer, som Clinton har foreslået.

Det afgørende spørgsmål er ikke, om USA foretager disse investeringer. De er simpelthen så nødvendige, at den amerikanske vækstrate påvirkes af dem. Spørgsmålet er snarere, hvornår der er politisk vilje til at finde midlerne.

Svækkelse af Tea Party-bevægelsen kan bane vejen
Siden 2011 er det især den fløj hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus, der gik under navnet Tea Party-bevægelsen, der har blokeret beslutningsprocessen. Der er værd at bemærke, at mange af de Republikanere, som tidligere stillede op under dette banner, har tabt mange af deres primærvalg til valget til Repræsentanternes Hus.

Hvis valget til Repræsentanternes Hus, der afholdes samtidig med præsidentvalget, arter sig således, at Tea Party-bevægelsen bliver så svækket, som meget tyder på, så er det meget tænkeligt, at 2017 bliver det år, hvor man i stor stil begynder udbedringen af den amerikanske infrastruktur. Et projekt, der nemt kan komme til at strække sig over de næste 10 år.