Fremtidens forstyrrende nytænkning

Det varer ikke længe, før førerløse biler er en integreret del af bybilledet, og droner ringer på døren for at aflevere de varer til os, som vi har bestilt på nettet. Verden, som vi kender den, er på nippet til at blive en anden. Den teknologiske udvikling buldrer af sted, og potentialet er enormt – også når man ser på fremtiden gennem investeringsbriller.

Artiklen er bragt i magasinet FORMUE 2//2016:

Der er revolution.

Verden, som vi kender den, er i opbrud. Grænserne mellem den fysiske, digitale og biologiske verden er nedslidte og papirtynde, og transformationen vil påvirke alle fagområder, alle økonomier og alle industrier. Ingen går fri. Revolutionen vil ændre måden, vi lever, arbejder og interagerer med vores omgivelser på markant. Den vil endda udfordre den traditionelle opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske.

Udviklingen er blevet beskrevet som den fjerde industrielle revolution, men den danske it-ekspert Preben Mejer mener, at det er meget mere end det.

Det vigtigste råstof
"Det, der gør forskellen i forhold til tidligere, er, at vi er nået så langt med den teknologiske udvikling, at vi nu kan begynde at kombinere enheder og forskellige teknologier. Der er et utroligt potentiale, og det skaber nogle helt fantastiske muligheder," siger Preben Mejer, som er en af Danmarks mest indflydelsesrige it-personer.

Preben Mejer er ekspert i at fange trends i grænselandet omkring it og teknologi, og han er ikke i tvivl om, at vi går en fremtid i møde, hvor rigdom af data er det vigtigste råstof. Det skyldes, at vi allerede befinder os i det, han kalder Cognitive Computing-æraen, hvor computere er blevet så intelligente, at de kan kommunikere, være spontane og virke nærmest menneskelige.

En af de virksomheder, der er længst fremme på det punkt, er IBM, som de seneste par år har satset og investeret massivt i udviklingen af intelligent software.

"Nogle husker måske IBM's supercomputer, Watson, der blev kendt for at slå verdens bedste skakspillere og tæve folk i Jeopardy. Den har man arbejdet videre med, og ud af det er der kommet en meget spændende forretning," forklarer Preben Mejer og tilføjer, at fordi Watson er bygget på baggrund af en kæmpe vidensdatabase, vil den kunne gøre en stor forskel i for eksempel lægeverdenen:

"Watson skal ikke afløse læger, men den skal være beslutningsstøtte for dem, når de for eksempel skal finde frem til de bedste behandlingsmuligheder for deres patienter. Det er et fantastisk beslutningsstøtteværktøj, som nærmest giver sine brugere superkræfter, uanset hvilket område man anvender det på," forklarer Preben Mejer.

Digital dialog
Begrebet data dækker over en bred palet af informationer, der behandles digitalt, og skaber et grundlag for at indgå i dialogbaserede interaktioner med vores teknologiske enheder.

"Produkterne kender mig. De kender mit behov og den situation, jeg står i lige nu. Derfor kan man sige, at vi går fra at have mennesker på nettet til at have en masse dimser online, som taler sammen og udveksler data inden for de rammer, jeg som bruger har givet dem," siger Preben Mejer.

Dimsernes dialog giver både mulighed for øget automatisering i almindelige menneskers hverdag, men også i en industriel og erhvervsmæssig sammenhæng, hvor der er stort potentiale for at skabe økonomisk værdi i form af øget effektivitet og produktivitet. En af de virksomheder, som gennem flere år har kørt en målrettet indsats på området, er General Electric, der især har satset stort på arbejdet med sensorer:

"Ved for eksempel at sensorspække hospitaler kan man på årsbasis behandle 10 procent flere patienter uden at gå på kompromis med kvaliteten i behandlingen. Ved at sensorspække en motor på et jetfly, kan man med tre ugers varsel forudse problemer, før de opstår, og dermed tage flyet ud til et scheduleret eftersyn og undgå balladen ved først at hive det ud, når det er gået galt," fortæller Preben Mejer.

Og den type tiltag kan ses på bundlinjen.

"I dag, når man laver service, planlægger man det i forvejen. Hvis man kan fange dem, når der begynder at være optakt til problemer, så er der faktisk rigtig god økonomi i det. Dels kan man spare op til 30 procent på driftsomkostningerne, men man kan også fjerne 70 procent af de breakdowns, der måtte komme gennem ikke-planlagte eftersyn," siger Preben Mejer.

Nye materialer og mere kapacitet
Men fremtiden byder på mere end data, robotter og automatisering. Den rummer også en række nye materialer, der kan forbedre og optimere produkter, vi allerede har glæde af i dag.

Et af de første revolutionerende materialer er carbon nano-tubes, som er ti gange hurtigere end silicium, 1000 gange bedre ledende end kobber og 300 gange stærkere end stål. Et andet område, der i øjeblikket er i rivende udvikling er på batterifronten, hvor der ellers ikke er sket ret meget siden 1990, da Sony lancerede litiumbatteriet.

"Udviklingen af batterier har stået mere eller mindre stille, men nu sker der rigtig meget - blandt andet på grund af Tesla og Elon Musk (CEO i Tesla Motors, red.)," siger Preben Mejer.

"Tesla har planer om at bygge en superfabrik, og når den kommer op at køre, regner man med, at prisen på batterier vil falde med næsten 60 procent. Samtidig planlægger de at øge kapaciteten på batterier med 5-10 procent om året, og så rykker det for alvor!"

Preben Mejer fortæller også, at der i løbet af ganske få år vil komme helt nye batterityper, og at det vil få stor betydning for alt, hvad vi arbejder med. En af de nye typer er de såkaldte 3D-batterier:

"Et 3D-batteri er en form for skum. Det betyder, at man vil kunne støbe batterier ind i alle mulige forme, og skummet kan gemme dobbelt så meget strøm som et almindeligt litiumbatteri. Prøv at forestille dig, hvad det vil betyde for en Tesla, hvor alle hulrum er fyldt op med batterier."

Forstyrrende nytænkning
Den fjerde industrielle revolution vil også få konsekvenser for måden, man driver forretning på. For selvom udviklingen har skabt en masse forretningsmæssige muligheder for blandt andet mindre start-up-virksomheder, har den også skabt en række faldgruber, man som investor skal være særligt opmærksom på. Det mener Formueplejes investeringsstrateg Henrik Franck. Et eksempel på noget, der vil komme til at fylde meget mere, end det allerede gør i dag, er deleøkonomi.

"Der er en tendens til, at forbrugere i stigende grad bliver ligeglade med, om de ejer et bestemt produkt. Køb og ejerskab er ikke så væsentligt. Det vigtige er, at de har adgang til at bruge det. Det er det, der skaber muligheder for, at tjenester som Uber, Amazon og AirBnB opstår," siger Henrik Franck og tilføjer, at det, der kendetegner denne selskabstype, er at de er globale og skalerbare, beskæftiger ganske få medarbejdere og ikke ejer store fysiske aktiver.

"I dag er det muligt at etablere markedspladser, hvor købere og sælgere, som før i tiden aldrig ville have mødtes, kan handle kapacitet af fysiske aktiver som for eksempel huse og biler," siger han.

Kombinerer man de nye forretningsmodeller med nye materialer og teknologier, stiller det store krav til etablerede virksomheder og brancher, for det er altafgørende, at man evner at tilpasse sig den nye virkelighed. Ellers dør man.

"Tænk på konsekvenserne for logistikbranchen, når man ved hjælp af 3D-print ikke længere behøver at transportere varer. Når motoren i en Boeing Airbus 380 pludselig får problemer, kan man faktisk allerede i dag printe reservedele på stedet, hvor man har brug for dem. Og hvad med lagringen af energi og de nye batteriers øgede kapacitet? Det får enorme konsekvenser for forsyningssektoren," siger Henrik Franck.

Tænk store tanker
Derfor er det afgørende, at man også som investor evner at tilpasse sig den nye virkelighed og er visionær nok til at være på forkant med fremtiden. Af samme grund er det ikke bare en udfordring for traditionelle bilfabrikanter, at der i øjeblikket bliver gjort så store fremskridt i forhold til brændstof og lagring af energi. Det er i stedet, om de formår at tænke stort nok.

"Det er ikke nok at investere i udviklingen af batteriteknologi eller at lobbye for at forsinke producenter som Tesla i deres fremmarch. For det første er de høje forskningsudgifter noget, der går ud over indtjeningen, og for det andet ser vi store fremskridt i forhold til førerløse biler," siger Henrik Franck og tilføjer:

"Prøv at forestille dig, hvad der vil ske, når nogen kombinerer den førerløse bil med en batteridrevet bil og igen kombinerer resultatet med den private taxatjeneste Uber. Man regner med, at en delebil kan erstatte 13 privatejede biler. Det er voldsomt, og jeg er faktisk ikke sikker på, at vi i 2025 pr. automatik vil eje en bil. I stedet vil man bestille en førerløs, batteridrevet vogn via sin smartphone, når man skal på arbejde, eller ungerne skal hjem fra skole."

Implikationerne af udviklingen alene på denne front er enorme.

"Forsikringsbranchen vil blive hårdt ramt, når de førerløse biler laver færre - for ikke at sige ingen - ulykker. Parkeringshuse bliver overflødige, fordi der ikke længere vil være et behov for at parkere inde i byerne, og når det ikke længere er urealistisk at forestille sig, at flertallet af nye biler i 2025 vil være eldrevne, ja så kan det godt være, at de traditionelle bilfabrikanter har udviklet sig, men hvis man stadig er belastet af vanetænkning, vil det slet, slet ikke være nok," siger Henrik Franck.

"Der er ingen tvivl om, at de store virksomheder står overfor nogle vanskelige strategiske valg, for der kommer hele tiden nye spillere på banen, og derfor bliver de nødt til at konfigurere sig anderledes. Både virksomheder og investorer skal holde øje med den udvikling, for det vil ramme alle sektorer, og dem, der tror, de går fri, er naive," slutter han.