Formuepleje: 30 år gennem ild og vand

Den 1. april fylder Formuepleje 30 år. Det har været 30 år med op- og nedture, men hele vejen igennem har Formuepleje altid haft ét fokus: At tjene penge til investorerne på den lange bane.

Når Formuepleje fejrer sin 30 års fødselsdag her i april, kan virksomheden se tilbage på 30 år med nogle af de største bølgeskvulp på de finansielle markeder. Formuepleje har både overlevet, men også bevist, at investeringskonceptet er solidt og rækker ind i fremtiden. Det viser styrken i det stærke fundament, som stifterne Claus Hommelhoff og Erik Møller skabte i midt firserne, og som senere blev til Formuepleje.

Starten
Det hele begyndte i Aarhus i begyndelsen af firserne, hvor Claus Hommelhoff og Erik Møller mødte hinanden som kolleger i Landbrugets EDB-center. Begge interesserede de sig dengang for investeringer, og deres forskellige kompetencer supplerede hinanden godt. Claus Hommelhoff var primært kundemanden og Erik Møller var investeringsmanden.

Der var én ting, de allerede dengang var meget enige om, og som stadig er dybt forankret i Formuepleje. Det er, at investeringerne skal skabe langsigtet værdi for kunderne. Claus og Erik mente ikke, at det skabte værdi for kunder, at der blev handlet på livet løs i kundernes porteføljer.

De mente grundlæggende, at det var forkert, at rådgiveren tjente penge på handel med værdipapirer, uanset om det gav positivt afkast eller ej. Derfor blev Formuepleje stiftet med det klare fundament, at kunderne og Formuepleje er bedst tjent med at have sammenfaldende interesser i at skabe et attraktivt langsigtet afkast, hvor afkastet blev optimeret i forhold til risikoen.

Anderledes kapitalforvalter
Med det mål for øje begyndte Claus og Erik at opbygge en kapitalforvalter, der brød med branchens etablerede normer. For det første valgte de at investere sammen med deres kunder.

"Det er nemt at træffe hurtige beslutninger på andres vegne, når det er dem, der løber risikoen, og man får sin løn, uanset om ens kunde får et positivt afkast eller ej. Vi troede på konceptet, fordi det var godt, men det blev endnu bedre, fordi vi også selv havde noget på spil," forklarer Claus Hommelhoff.

For det andet valgte de to økonomer at gøre op med den traditionelle omkostningsstruktur, der også den dag i dag er normen i investeringsbranchen.

"Vi ville ikke være en af de kapitalforvaltere, der tjener sine penge på kurtage. Vi ville tjene penge på at skabe gode afkast for vores investorer," siger Claus Hommelhoff og fortsætter:

"Det var vigtigt for os at gøre investering nemt og overskueligt. Derfor skulle vores investorer ikke betale for andet end to ting: Et fast, lille beløb til at dække mindre omkostninger, og et resultathonorar, hvis altså vi havde leveret et godt afkast og gjort os fortjent til det."

Endelig var det afgørende for Claus og Erik at holde sig frie af bankinteresser. Det viste sig at blive en udfordring:

"Vi mødte en masse modstand. Især fra de store banker, som hverken ville snakke eller samarbejde med os. Men det ville deres kunder. Jeg tror, de følte, at vores tilgang til deres penge var den rigtige, og det oplever jeg også, at mange gør i dag," fortæller Claus Hommelhoff.

En anderledes facon
I de 30 år, Formuepleje har eksisteret, har konceptet stort set ikke ændret sig, og Claus Hommelhoff er ikke i tvivl om, at det er en af de vigtigste grunde til, at Formuepleje står så stærkt, som virksomheden gør i dag.

"Det var et langt, sejt træk at nå i mål med det, vi gerne ville, og det var ikke nemt at gå imod en hel branche, der var vant til at gøre tingene på deres måde. Men der er heller ingen, der har sagt, at det skal være nemt, og de kunder vi fik, valgte os jo netop, fordi de kunne lide vores anderledes facon," siger han og tilføjer:

"Formuepleje blev til den kapitalforvalter, vi er, fordi vi ikke gjorde som alle de andre. Og det gør vi heller ikke i dag."

Nye tider - nye regler
I midten af firserne var det netop blevet lovligt at optage lån i udenlandsk valuta, hvilket gav adgang til lavere lånerenter - dog med valutarisiko. Samtidig var skattereglerne til fordel for investorer, der havde ejet aktier i mindst tre år. Det skabte fundamentet for at lave konservativt gearede investeringer gennem et unoteret aktieselskab, der kom til at hedde Plan-Safe A/S.

Det oprindelige koncept for Plan-Safe A/S tilbage i 1986 har mange lighedspunkter med Formuepleje Safe i dag. I salgsmateriale fra 1987 skriver Erik Møller: "Plan-Safe A/S har ikke noget med anparter at gøre. Der er tale om en sikker investering, der er baseret på 80 procent investering i danske obligationer - uden kursrisiko."

Det kunne lade sig gøre, fordi selskabet optog lån på cirka fem gange egenkapitalen og investerede 80 procent af den samlede balance i danske statsobligationer. Resten i aktier. Meningen var, at investeringen skulle løbe i knap seks år, hvilket svarede til udløbsdatoen på obligationerne. Derefter skulle projektet likvideres og pengene udbetales til investorerne. Den aftalte løbetid fjernede kursrisikoen på obligationerne. De investorer, der havde ejet aktierne i mindst tre år, kunne dermed opnå et skattefrit afkast på 130 procent over de knap seks år, lovede Erik Møller og Claus Hommelhoff.

Det viste sig at holde stik - afkastet landede på cirka 170 procent. Det blev så stor en succes, at da de seks år var gået, blev man enige om ikke at lukke projektet ned alligevel. 22 år senere lever Safe stadig i bedste velgående, dog geares der kun to gange, og lånene er optaget i danske kroner eller euro. Der investeres ikke længere i statsobligationer, men i danske realkreditobligationer samt en global aktieportefølje. Tankegangen og grundkonstruktionen er dog uforandret.

Halvfemserne
Efter kartoffelkuren i 1987 og de kraftige stramninger af finanspolitikken, som regeringen Poul Schlüter satte i værk for at skabe en sundere dansk økonomi, var økonomien i begyndelsen af halvfemserne præget af arbejdsløshed og tvangsauktioner. I 1990 var aktiekapitalen i Plan-Safe A/S oppe på 10 millioner kroner, og regnskabet udviste et overskud på 409.131 kroner.

Den blandede porteføljes kvalitet fremgår tydeligt af regnskabet, idet aktiebeholdningen bidrager med et tab på 175.000 kroner, mens det, der trækker op, er, at afkastet på obligationsbeholdningen er større end udgifterne til lånene i D-mark. Allerede dengang var det tydeligt, at kombinationen af egenkapital og lån, der investeres i en blandet portefølje af langt overvejende obligationer, gav en robusthed overfor de svingninger på finansmarkederne, der også gjaldt dengang.

Annus horribilis
I 1992 kommer den første markante og uforudsete storm på de finansielle markeder, der giver tab for investorerne. Det europæiske valutasamarbejde kollapser, og dronning Elizabeth II kalder året for "Annus horribilis". Det var her i 1992, at den kendte finansmand George Soros spekulerede mod det engelske pund, scorede en milliardformue og tvang den britiske centralbank til at devaluere pundet.

I Sverige var presset på landets valuta så stort, at det drev pengemarkedsrenten op i 500 procent i et desperat forsvar for kronen. Sverige måtte devaluere sammen med blandt andre Italien og Finland. På det tidspunkt var investeringerne spredt på udenlandske obligationer, hvilket gav både valuta- og kurstab. Fra toppen i forsommeren 1992, til det bundede ud i slutningen af november, faldt Safe med cirka 50 procent. Men allerede i 1993 gik det dog raskt fremad, og det tabte blev næsten genvundet med et afkast på 85 procent.

Likviditet blev nyt kodeord
I 1994 var det uro fra den anden side af Atlanten, der skabte problemer. Inflationsskræk sendte renten op, dollaren faldt og den mexicanske valuta devaluerede 50 procent i det, der blev kaldt tequila-krisen. Det pressede renten på de spanske obligationer op. Og illikviditet i de udenlandske obligationer, der blandt andet var investeret i, viste sit grimme ansigt.

Den manglende likviditet blev en vigtig lærestreg for investeringskonceptet. 1994 var dog knap så slem som 1992, og det vigtigste var, at det gav anledning til mere forsigtige investeringer fremover med et skarpt øje på højere likviditet. En lærdom, der viste sig vigtig under finanskrisen mange år senere.

Obligationsinvesteringerne blev delvist omlagt til danske obligationer, aktiebeholdningen blev reduceret og gearingen nedbragt. Ved indgangen til 1995 skriver bestyrelsen til aktionærerne, at med den højere sikkerhed, bedre likviditet, mere stabile kursudvikling på obligationsinvesteringerne samt en lånerente 30 procent under investeringsrenten, er forventningerne til et godt 1995 meget realistiske, hvilket også blev virkeligheden. I 1996 leverer Safe sit næsthøjeste afkast for et kalenderår nogensinde: 75 procent. Det kom efter et godt afkast i 1995 på 47 procent, hvorved tabene fra 1992 og 1994 var vundet tilbage.

Der er også på dette tidspunkt, at Formuepleje implementerer et nyt risikostyringsbegreb, Value-at-Risk, for porteføljerne. Det betyder, at det bliver muligt at vurdere, hvor meget værdien af en portefølje kan tabe over en given periode med en given sandsynlighed.

I dag mere end 20 år senere er Value-at-Risk blevet et anerkendt risikostyringsværktøj, som anvendes bredt i markedet, men i 1994 gik Formuepleje enegang med at introducere dette risikoværktøj.

Paletten udvides
I løbet af halvfemserne oprettes selskaberne Epikur, Penta samt Pareto og Merkur. Epikur og Penta er ligesom Safe blandede investeringer i aktier og obligationer med forskellig grad af gearing. Pareto kommer på banen i 1999 og etableres som et rendyrket obligationskoncept, hvor der investeres med fire gange gearing. Grundlæggende samme model som det nuværende Fokus.

Merkur, der etableres i 1998, er markant anderledes. Meningen er, at Merkur skal agere mere kortsigtet og udnytte de daglige børsinformationer til kortsigtede spekulationsmuligheder.

Merkur skal desuden købe og sælge noterede og unoterede aktier og tjene på forskellen mellem købs- og salgskurserne og kunne dermed investere kortsigtet i de øvrige selskaber i Formueplejegruppen og agere som en slags børsmægler. I 1999 omlægges dele af strategien i Merkur til at fokusere på obligationer, idet risikoen i aktier vurderes at være markant højere i forhold til det forventede afkast.

I dag investerer Merkur i forskellige investeringsmuligheder, der så vidt muligt kun svinger begrænset med globale aktier og renteudviklingen. Merkur er derfor velegnet til at kombinere med en anden investering i Formuepleje. Som investor er du altid velkommen til at kontakte os for rådgivning.

Den gyldne periode
Fra midten af 00'erne og frem til finanskrisen i efteråret 2008 kommer der for alvor gang i væksten hos Formuepleje. Aktiekapitalen i selskaberne udvides flere gange, og formuen stiger markant. Ved indgangen til 2006 er egenkapitalen i selskaberne oppe på 8 milliarder kroner, og i foråret 2006 bliver de syv selskaber børsnoteret. Først Safe, og derefter følger de andre. Børsnoteringen er en blåstempling af det solide investeringskoncept og den gode performance.

Investorerne er begejstrede for Formuepleje, og i løbet af et år strømmer der yderligere 4 milliarder kroner ind i selskaberne. Tilsammen udgør de syv børsnoterede selskaber en samlet formue, der placerer dem som de 20. største på Københavns Fondsbørs. En af de vigtigste virkninger af børsnoteringen er, at pensionsmidler nu kan placeres i Formueplejeselskaberne. Det åbner for nye placeringsmuligheder, og formuen fortsætter med at vokse. I sommeren 2007 topper markederne, og indledningen til finanskrisen begynder så småt at sætte sit præg med lånekrisen i USA, subprime, der spreder sig store dele af det globale finansielle system.

Finanskrisen
I september 2008 går den store amerikanske investeringsbank, Lehmann Brothers, uventet konkurs og sender chokbølger ud i hele verden. Finanskrisen er en realitet, og Formueplejeselskaberne går ikke ram forbi. Det viser sig hurtigt, at konceptets største styrke er den høje likviditet i danske realkreditobligationer og aktier, der betyder, at solvensen kan bevares. Svagheden er lånefinansieringen i primært schweizerfranc.

Og det er den anden meget vigtige lærestreg for Formueplejes investeringskoncept. Finansieringen bør være i samme valuta som det, der primært investeres i - likvide danske realkreditobligationer - det vil sige danske kroner og euro. Omlægningen af lånene gennemføres i løbet af 2009, og i dag fremgår det af vedtægterne, at finansieringen skal være i danske kroner eller euro.

Som følge af god risikostyring og høj likviditet er Formueplejeselskaberne ikke i nærheden af at gå ned, men finanskrisen giver investorerne store tab i samme omfang som de to kriser i 1992 og 1994. Erik Møller skriver i lederen i Magasinet FORMUE, at 2008 blev en grim tur i rutsjebanen, men som den garvede investor, han er, ser han også tydelige muligheder. Han runder lederen af med at skrive:

"Sjældent har de objektive parametre været så attraktive for en tre-fem-årig investering. Med dette udgangspunkt vil vi derfor fastholde potentialet i selskabernes porteføljer af både aktier og obligationer. Kun markant ændrede fremtidsforventninger - som ikke allerede er indregnet i kurserne - kan ændre herpå."

Ændret beskatning
En ulykke kommer sjældent alene, og ved årsskiftet 2008/09 ændrer Folketinget på beskatningen af investeringsselskaber, som betyder, at beskatningen flytter fra selve selskabet og over til investor. Det betyder, at de ophobede skattemæssige underskud fra finanskrisen skal flyttes ud af selskaberne og over til den enkelte investor. Det har den konsekvens, at indre værdi bliver nedskrevet med skatteværdien af underskuddet. Samtidig får den enkelte investor udbetalt "negativ" skat i forbindelsen med selvangivelsen for 2009.

Årene lige efter finanskrisen er svære for Formuepleje, der dels lider under de store tab for 2008, dels de ændrede skattevilkår. Men heldigvis og helt i tråd med Erik Møllers forudsigelser giver finansmarkederne god medvind og sammen med dygtig forvaltning leverer Formuepleje igen gode solide afkast til de mange trofaste investorer, der holdt fast i deres investeringer på trods af modgang.

Efter knap fire år har Safe i 2012 genvundet det tabte fra finanskrisen og er siden steget yderligere 50 procent. Epikur og Penta har stadig afkast til gode for at nå kurstoppen fra sommeren 2007, men det var også dem, der blev hårdest ramt af skatteomlægningen.

Nyere tid

Erik Møller rammes desværre af et alvorligt helbredsproblem, og i 2011 beslutter Erik Møller og Claus Hommelhoff sammen med bestyrelsen, at Formuepleje skal have en ny daglig ledelse. Erik Møller når inden sin død at medvirke til at ansætte sin efterfølger, der skal udvikle Formuepleje til næste fase. I 2012 ansættes Niels B. Thuesen derfor som adm. direktør.

Hans opgave er klar. Formuepleje skal med sine dybe rødder i kerneværdierne om sammenfaldende interesser med investorerne udvikles til en moderne kapitalforvalter for både private velhavende kunder, selskaber, fonde og institutionelle kunder i ind- og udland.

Niels B. Thuesen er også bannerfører for den næste fase i udviklingen af Formuepleje. Dog er det ikke denne gang udløst af en krise, men derimod af rettidig omhu i forhold til øget risikostyring og en opgradering af investeringsprocesser og procedurer. Formuepleje opruster også kraftigt på investeringssiden med en ny aktiestrategi og etablerer en investeringskomite med fire erfarne investeringsfolk. Alle har de erfaring som investeringsdirektører med ansvar for investeringer i milliardklassen i bagagen, og de har den nødvendige afstand til de daglige investeringer, der betyder, at de er rustet til at træffe gode, rationelle beslutninger, der skal leve op til Formueplejes målsætning: At bevare og øge formuer.

Alfred Berg Danmark
I sommeren 2013 køber Formuepleje den lille danske kapitalforvalter Alfred Berg Danmark. Formålet er dels at få adgang til et professionelt investeringsforvaltningsselskab samt at kunne udvide paletten af investeringsmuligheder med de fonde, som Alfred Berg Invest udbyder. I forbindelse med købet ændres navnet til Absalon. Absalon Invest har i dag ni fonde noteret på børsen.

Foreningsstruktur
Med købet af Alfred Bergs investeringsforvaltningsselskab bliver det muligt at omdanne Formueplejeselskaberne fra aktieselskaber til foreninger og samtidigt opretholde en billig forvaltning. Formueplejes kunder får tillige en bedre mulighed for daglig handel med Formueplejeforeningerne til en pris, der altid er tæt på den indre værdi.

Fremtiden
Formuepleje har på trods af markante op- og nedture på de finansielle markeder overlevet de seneste 30 år og står i dag stærkere end nogensinde.

Claus Hommelhoff udtaler: "Vi har en professionel ledelse, højt uddannede medarbejdere, gode unikke investeringsløsninger, og vi er i fuld gang med at udvide forretningsområdet inden for institutionelle kunder i ind- og udland. Når vi kan tilbyde investeringsløsninger til institutionelle kunder, har vi også bevist, at vi kan levere kvalitet til vore private kunder," slutter Claus Hommelhoff.