Blog: EU - hvad nu?

Uanset udfaldet er den britiske EU-afstemning en mavepuster til EU. Det vil få indflydelse på EU’s politiske udvikling, fordi politikerne tvinges til at få befolkningerne med.

Så kom dagen, der er ventet i spænding og med bekymring. I dag, torsdag den 23. juni, stemmer briterne om deres medlemskab af EU.

Jeg har i en tidligere blog argumenteret for, at de politiske og økonomiske konsekvenser af et Brexit er uoverskuelige både for Storbritannien og for EU. Derfor har jeg også vurderet, at briterne ikke stemmer sig ud af EU.

Mord kan blive udslagsgivende
Brexit-valget er en gyser, og ved mine foredrag for Formuepleje har jeg forudsagt, at uforudsete og urelaterede begivenheder kan blive udslagsgivende, for eksempel terrorhandlinger. Nu blev det et brutalt og tragisk mord på den 41-årige kvindelige politiker, Jo Cox, som måske bliver den udslagsgivende begivenhed.

Hvis et meningsløst mord bliver afgørende, er det alarmerende for den demokratiske proces. Altså, den ene dag siger et flertal af briterne, at de ikke vil være en del af EU. Et tragisk mord, og så siger et flertal af briterne, at nu vil de gerne være en del af EU. Det virker ikke umiddelbart rationelt.

Det rejser spørgsmål om kompleksiteten ved EU-folkeafstemninger. Stemmer befolkningerne i virkeligheden i forhold til irrationelle følelser og irrelevante begivenheder? Vi så noget tilsvarende, da danskerne stemte om retsforbeholdet i december sidste år.

Konsekvenser af Bremain
Jeg har tidligere blogget om konsekvenserne af Brexit. Jeg er enig med den tidligere tyske udenrigsminister Joscha Fisher: "Det vil være en ulykke for EU, men en katastrofe for Storbritannien".

Men hvad er konsekvenserne af Bremain? Hvis briterne vælger at forblive i EU har flere vurderet, at 'kernelandene' i EU vil accelerere integrationsprocessen - dog uden Storbritannien, som allerede har aftalt, at de er undtaget fra EU-traktatens mål om en stadig tættere union.

EU - hvad nu?
Jeg tror ikke, at integrationen vil accelerere. Tværtimod, vil de integrationsivrige EU-politikere tvinges til at få befolkningerne med. Realiteten er, at en voksende del af Europas befolkninger ikke ønsker den integration, som flertallet af deres politikere har ambitioner om.

Kritiske EU-bevægelser har stigende opbakning, for eksempel Front Nationale i Frankrig, FPÖ i Østrig og Alternative Deutschland i Tyskland. Det er risikabelt, hvis politikerne ignorerer befolkningernes ønsker. Derfor vurderer jeg, at dagens afstemning vil sætte dybe spor i EU's udvikling, uanset udfald.

Tyskland og Frankrig er historisk blevet betragtet som aksen i EU-samarbejdet. Men meget har forandret sig. Der er simpelthen en grænse for, hvor længe tyskerne vil acceptere at betale for franskmændenes, italienernes og grækernes elendige forvaltning af deres økonomier.

Det besynderlige er jo ikke, hvorfor for eksempel Frankrig klarer sig så dårligt, men hvordan Frankrig klarer sig så relativt godt trods en destruktiv økonomisk politik? Forklaringen er, at Tyskland hidtil har været villige til at betale for EU-sammenholdet.

Brexit-valget kan medføre, at flere lande vil kræve undtagelser og særbestemmelser. Der vil være modstand mod, at EU udvikler sig til et tag selv-bord, men det kan være nødvendigt at acceptere, at EU ikke bliver ens for alle.

Alternativet kan være, at EU slår revner, og ultimativt går i opløsning. En ulykke med store omkostninger for den økonomiske velstand og en øget sikkerhedsmæssig risiko.

Krydsede fingre
Selv hvis Storbritannien bliver i EU, så står EU-landene over for enorme udfordringer, men det vil udvikle fremfor at afvikle EU. Derfor er disse udfordringer langt at foretrække frem for Brexit, for løsningen af de presserende opgaver vil give EU-landene bedre fremtidsudsigter i et fortsat fællesskab. Jeg tilbringer hele denne dag og aften med krampagtigt krydsede fingre for, at briterne stemmer for Bremain.