USA er den globale leder

Finanskrisen begyndte i USA og ramte hårdt over hele verden. Men USA er også det første land, der for alvor lagde krisen bag sig. I dag står landet som en stærk supermagt både inden for økonomi, militær og uddannelse – og det ser det ud til at blive ved med.

Når det handler om den globale økonomi, er der ingen, der fører an med samme vægt som USA. Der er ingen som den amerikanske forbruger, der med sin købelyst, sine mange kreditkort, store biler og huse kan sætte retningen og stemningen for økonomien i USA og dermed virke som trækhest for hele verden.

Finanskrisen var hård, men viljen hos staten og den amerikanske centralbank til at kickstarte økonomien gennem både penge- og finanspolitik var markant og har tydeligvis hjulpet. Dog er der stadig tegn på det, som Formueplejes investeringsstrateg, Henrik Franck, kalder for PostTraumatisk ForbrugsSyndrom.

"Krisen var hård. Virksomhederne fyrede i stor stil, hvilket sendte arbejdsløsheden op fra mindre end 5 procent før krisen til toppen på 10 procent medio 2009. Det fik amerikanerne til at gå i hi, hvor deres relativt store private gæld og lavere kriseindkomster svækkede forbruget. Dette chok stod på i flere år og kom til udtryk i dels et svagt forbrug, dels i manglende selvtillid til at forlange lønforhøjelser, for bare det at fastholde et job var en gevinst. I dag er chokket langsomt ved at fortage sig, men vi ser stadig tegn på en behersket vækst i virksomhedernes omsætning og et lavt lønpres. Det er det, jeg kalder PostTraumatisk ForbrugsSyndrom," siger Henrik Franck.

I år faldt arbejdsløsheden i USA til 5,5 procent. Det seneste år er der skabt cirka 240.000 nye job om måneden, og siden 2009 er der skabt 11 millioner arbejdspladser. Det skyldes især et meget fleksibelt - nogle ville sige hårdt - arbejdsmarked, hvor det er let at fyre og hyre medarbejdere. Alt i alt lægger det fundamentet for en fortsat vækst i USA, hvor Formueplejes investeringskomité forventer en vækst i 2015 på cirka 3 procent.

Ved indgangen til 2015 bremsede den amerikanske økonomi lidt op, og forbrugertilliden faldt, blandt andet som følge af højere olie- og benzinpriser. Jobrapporten for marts skuffede med cirka 126.000 nye job, hvilket var cirka 100.000 færre end niveauet de seneste mange måneder, men det kan skyldes, at vinteren igen i år var hård flere steder i USA. Dog er der gode nyheder omkring konjunktursituationen samt ordrerne på varige forbrugsgoder, hvilket lover godt for resten af 2015.

April_side 24_obama

Fortsat lav inflation
Der er dog ét forhold, der driller økonomerne, når de ser på den amerikanske økonomi i øjeblikket. Det er inflationen, der med den aktuelle moderate vækst burde være lidt højere. Kerneinflationen ligger stabilt i februar på 1,3 procent.

Her er det vigtigt at vide, at kerneinflationen ikke medtager energi og fødevarer. Det vil sige, at faldet i olieprisen, og dermed faldet i benzin, ikke er regnet med i kerneinflationen. Den oplevede samlede prisstigningstakt hos forbrugerne er dermed lavere end det, kerneinflationen indikerer.

Olieprisen er siden det tidlige efterår 2014 faldet med 45 procent. Det betyder, at en gallon (3,78 liter) benzin er faldet fra 3,8 dollar til cirka 2,5 dollar. En af årsagerne til den stadig lave inflation er, at lønmodtagerne fortsat er tilbageholdende med at forlange mere i løn. Desuden er mange af de job, der er blevet skabt, primært inden for ufaglært og faglært arbejdskraft. Væksten i jobbene blandt de højere uddannede har haltet.

Rentestigning på vej
Det varmeste aktuelle emne i amerikansk økonomi er de rentestigninger fra den amerikanske centralbank, FED, som, banken har signaleret, sandsynligvis vil komme i år.

"Rentestigninger er alt andet lige negativt for en økonomi, da det fordyrer finansieringsomkostningerne for virksomheder og borgere, virker hæmmende for væksten og i de fleste tilfælde ikke er positivt for aktier. På den anden side vil en rentestigning på det rigtige tidspunkt være positivt, da det er et signal om, at økonomien er stærkere," siger Henrik Franck.

Centralbanken er meget opmærksom på ikke at kvæle opsvinget i amerikansk økonomi for tidligt ved at sætte renten for hurtigt op. Men på den anden side er det også vigtigt ikke at komme for sent i gang med rentestigninger for dermed at undgå skabe overophedning og risiko for en for hurtig nedkøling.

En stabil og forudsigelig udvikling er derfor ønskelig for at holde væksten på sporet. Det er en skrøbelig balance, som chefen for den amerikanske centralbank Janet Yellen er meget bevidst om. Centralbanken kigger derfor på flere forskellige nøgletal for at vurdere, om styrken i økonomien kan bære en rentestigning. Et af dem er arbejdsløsheden, der nåede ned på 5,5 procent i marts, og som dermed ramte inden for det område, som centralbankens rentekomité anser for at være normalt.

"Det er min og investeringskomitéens forventning, at rentestigningen kommer senere, end markedet forventer, hvilket højst sandsynligt vil sige i andet halvår," siger Henrik Franck.

Aktiemarked og valuta
Siden årsskiftet er amerikanske aktier målt ved det brede S&P 500-indeks stort set ikke steget. Det skyldes, at det aktuelle kursniveau kræver en mærkbar fremgang i virksomhedernes omsætning og indtjening for, at det nuværende relativt høje kursniveau kan berettiges. Regnskaberne for fjerde kvartal viste en fremgang, men ligesom de forrige kvartaler var fremgangen moderat.

Amerikanske aktier er aktuelt prisfastsat en smule over det historiske gennemsnit på 16,6, idet den aktuelle gennemsnitlige P/E (prisen på én krones indtjening) er cirka 18. Kursstigninger skal derfor fremover komme fra toplinjevækst, hvor øget salg og omsætning skal slå igennem i form af højere indtjening, der dermed kan berettige en højere kurs. Denne udfordring er det vigtigste tema på aktiemarkedet i år.

Den amerikanske valuta er siden december steget ganske kraftigt til 6,87 (opdateret 27.5.15) for en dollar. Stigningen skyldes tillid til den amerikanske økonomi, men også det forhold, at de amerikanske renter er højere end de europæiske. Det tiltrækker penge, der presser kursen op. En høj dollarkurs er ikke positiv for de amerikanske eksportvirksomheder, da deres varer bliver dyrere, når de sælges i udlandet. Til gengæld bliver varer og tjenester købt i udlandet billigere.

Økonomi bakkes op af militær styrke
Det er naturligvis vigtigt med økonomisk styrke for at kunne gøre sig gældende i den globale økonomi. Men god økonomi gør det ikke at alene, når handelsrelationer mellem USA og den øvrige verden skal forbedres og holdes ved lige. USA har længe været verdens stærkeste militærmagt.

Denne position blev accelereret efter sammenbruddet af Sovjetunionen i starten af 90'erne, og siden har der ikke været tvivl om USA's førerrolle. En rolle, der kun er blevet vigtigere og tydeligere i takt med, at Asien og især Kina er blevet en global magt. Derfor har USA en massiv militær tilstedeværelse i Asien med baser mange strategiske steder. Det betyder, at de enorme amerikanske hangarskibe hurtigt har mulighed for at lukke søvejene til Kina og Asien, hvis en konflikt optrappes.

Enorm militær styrke
For at sætte den militære styrke i perspektiv vil USA i ifølge CIA.gov bruge 577 milliarder dollar på militæret i 2015. Der er mere end tre gange så meget som Kina på andenpladsen og mere end de efterfølgende ti største militærbudgetter i verden. For eksempel råder USA over 10 aktive hangarskibe, hvor bare to hangarskibe har større slagkraft end Frankrig. Derudover er to nye hangarskibe under konstruktion med en slagstyrke, der er flere gange større end de "gamle" skibe.

Militær magt er meget vigtig for USA og indgår som en integreret del af landets økonomiske styrke og globale selvforståelse. USA ønsker at opretholde den gældende verdensorden og beskytte det globale fællesskab. Dermed kan amerikanerne sikre international handel, herunder den vigtige forsyning af råstoffer og energi. Yderligere ønsker USA at holde eventuelle rivaler (Kina og Rusland) i skak og dermed garantere USA's fysiske sikkerhed. Hele formålet er at sikre den økonomiske vækst og fastholde USA som verdens førende magt.

Uddannelse vigtigt
Men en stærk økonomi og militær overmagt gør det ikke alene. Fremtiden afhænger af, at USA fortsat kan være intellektuelt førende, og her er det af afgørende betydning, at nogle af verdens bedste uddannelsesinstitutioner ligger i USA. På World University Rankings' top 10-liste over universiteter i verden er syv af dem amerikanske og indtager de første fire pladser med Harvard og Berkeley i spidsen.

Kigger vi på tekniske universiteter, indtages seks af pladserne i top 10 af amerikanske universiteter med MIT og Stanford i spidsen. Til sammenligning ligger det danske tekniske universitet, DTU, nr. 31. Det høje uddannelsesniveau kan også aflæses på antallet af patentansøgninger, hvor amerikanerne ligger i verdenstoppen med 30 procent flere ansøgninger end Japan på andenpladsen.

Udfordringer
USA er verdens absolutte supermagt - både økonomisk, militært og uddannelsesmæssigt. Aktuelt er økonomien i god stabil fremgang efter en hård finanskrise, hvor staten og centralbanken måtte træde til med hjælp. Men der er også problemer.

"Vi har stadig til gode at se, hvordan landet fremadrettet vil håndtere den store statsgæld, der i 2015 vil nå op omkring 19.600 milliarder dollar. Selvom gælden aktuelt udgør cirka 105 procent af bruttonationalproduktet, er USA i den særlige situation, at gælden er i dollar, som betyder, at Centralbanken 'bare' kan trykke nok af dollarsedler til at betale gælden," siger Henrik Franck.

Militært er landet udfordret af et klart ønske fra den amerikanske befolkning om at bruge færre penge på militæret og ikke at tabe soldaterliv på militære aktioner rundt om i verden.

Uddannelsesmæssigt er USA stadig stærk, men universiteter i Asien vinder frem. For eksempel er det førende tekniske universitet i Kina, Tsinghua University, hoppet fra en 31. plads i 2012 frem til en 23. plads i 2014 på listen over verdens bedste universiteter. Selvom verden snapper USA i haserne, vil landet fortsat være i front.

Artiklen blev bragt i FORMUE 2/2015, der udkom ultimo april 2015.