Sådan ser Formuepleje på situationen efter græsk nej

Det blev et rungende nej, da Grækenland i går gik til stemmeurnerne og satte deres kryds. 61 procent af den græske befolkning stemte nej til de betingelser i form af besparelser og reformer, som landets kreditorer havde foreslået. Med sit klare svar har grækerne handlet i tråd med regeringen og Alexis Tsipras’ anbefalinger. Det ændrer dog ikke ved, at situationen er alvorlig, og at der hurtigt skal findes en løsning.

Artiklen er senest opdateret mandag den 6. juli 2015 klokken 14.00.

I sin opfordring om at stemme nej har Grækenlands premierminister Alexis Tsipras løbende argumenteret for, at en afvisning af de opstillede betingelser ville gøre det nemmere for grækerne at forhandle sig frem til en bedre løsning med kreditorerne. Spørgsmålet er nu, om han kan leve op til forventningerne fra sine landsmænd.

"Der er ingen tvivl om, at Tsipras har gjort det vanskeligere for sig selv og sin regering at fortsætte forhandlingerne med kreditorerne - både ved overhovedet at udskrive valg, men i høj grad også ved at opfordre sine vælgere til at stemme nej," forklarer investeringsstrateg i Formuepleje, Henrik Franck og tilføjer, at der dog er en formildende omstændighed:

"Den græske finansminister Yanis Varoufakis er her til morgen trådt tilbage. Det er et klart signal om, at grækerne nu ønsker at genoptage forhandlingerne med kreditorerne og ikke mindst forbedre det forhandlingsklima, der blev iskoldt, da Alexis Tsipras valgte at sende kreditorernes udspil til afstemning."

Risiko for spredning skal indkapsles

Ifølge Henrik Franck er det altafgørende, at parterne hurtigt kommer frem til et kompromis, selvom det bliver svært. Fra et økonomisk synspunkt er det dog ikke Grækenland som sådan, der er det største problem. Den virkelige udfordring ligger i risikoen for, at problemet spreder sig til andre lande i Sydeuropa - for eksempel Spanien, som går til valg senere på året, og hvor det EU-kritiske parti Podemos gennem den seneste tid er stormet frem i meningsmålingerne.

Netop på grund af spredningsrisikoen justerede ECB i sidste uge sit opkøbsprogram (QE), så det fremover også vil være muligt at købe op i andet og mere end europæiske statsobligationer.

"Udmeldingen er et klart signal om, at ECB er klar til at bruge hele sit pengepolitiske arsenal for at begrænse risikoen for, at situationen i Grækenland spreder sig. Det indikerer meget tydeligt, at ECB i meget vidt omfang bakker op om, at modstanden mod EU ikke skal sprede sig til andre lande. Derfor bliver det afgørende spørgsmål også, om man formår at begrænse problemet til en isoleret græsk situation," siger Henrik Franck.

Tre mulige udfald

Ifølge Henrik Franck og Formueplejes investeringskomite er der tre mulige udfald på situationen i Grækenland efter gårsdagens klare folkeafstemning: Enten vil vi opleve, at Grækenland træder ud af eurosamarbejdet, at parterne indgår et kompromis, eller også vil man sparke problemet lidt længere ind i fremtiden.

"Grexit er ikke længere uundgåeligt. Tværtimod er risikoen efter gårsdagen afstemning nu øget, fordi parterne er så langt fra hinanden," siger Henrik Franck.

"Alle de involverede parter er interesserede i at optimere situationen til deres egen fordel så meget som muligt. Men det kræver, at nogen skal give sig, og det vil grækerne ikke," forklarer Henrik Franck og tilføjer, at især den tyske kansler Angela Merkel også har meget lidt opbakning fra sit bagland i forhold til både forhandling med grækerne og nedskrivning af gælden.

Han vurderer dog, at det stadig vil være muligt at nå til enighed og indgå en form for kompromis. Et kompromis skal dog kunne udlægges som en sejr for begge parter, hvis det skal kunne have en realistisk chance.

"Der er ingen tvivl om, at forhandlingssituationen er meget vanskelig, men det ændrer ikke ved, at der skal findes en løsning, og at det skal ske hurtigt. Det er begrænset, hvor længe et land kan leve uden et banksystem, og hvis ikke bankerne kan åbne inden for de næste par dage, kan det komme til at se meget sort ud meget hurtigt."

Så selvom viljen til forhandling er til stede på begge sider af forhandlingsbordet, er det ikke sikkert, at man har tiden til at forhandle sig frem til en løsning, der fungerer for alle de involverede parter.

Derfor er der endelig den mulighed, at der ikke bliver indgået nogen aftale, men at parterne derimod vælger at udskyde problemet for at tage hånd om situationen her og nu:

"Det kan for eksempel ske ved, at Den Europæiske Centralbank forhøjer sin likviditetsstøtte (ELA) til de græske banker for at sikre, at de fortsat kan fungere på vågeblus. Europa står lige nu i en helt enestående situation, og der er mange elementer, vi ikke kan forudsige på nuværende tidspunkt. Vi ved ikke, hvordan ECB og de øvrige kreditorer vil reagere, og ved at sparke dåsen lidt længere ned ad vejen, opnår man ikke en varig løsning. Men man får mere tid," siger Henrik Franck.

Sådan reagerer Formuepleje

Siden resultatet af valget blev en realitet, har eksperter verden over ihærdigt forsøgt at finde ud af, hvad konsekvenserne vil blive både på kort og langt sigt. Det er dog Formueplejes vurdering, at det endnu er for tidligt at drage konklusioner på baggrund af valget.

"Det er stadig usikkert, hvordan reaktionerne fra markederne eller bankerne bliver, og hvilke konsekvenser udviklingen vil have. Men Formueplejes porteføljer er robuste. De er konstrueret til også at performe i potentielt kritiske situationer som denne, og derfor forventer vi, at de vil klare sig godt," siger Henrik Franck.

Læs også artiklen "Analyse: Græske Ja/Nej-scenarier"