Leder: Godt at provisionerne er i søgelyset

Rådgivningshonorar, distributionshonorar, formidlingsprovison. Kært barn har mange navne, og lige nu diskuterer investeringsfondsbranchen livligt, om det er en god idé at forbyde honoraret eller ej.

I sin simple form drejer det sig om, at mange investeringsforeninger hvert år betaler en fast procentdel af foreningens formue til samarbejdsbanker, så bankerne er i stand til at få dækket omkostningerne til deres rådgivning af investorerne i selvsamme investeringsforening.

Det tjener det ædle formål, at ingen investor skal være overladt til sig selv og investere uden at være blevet behørigt rådgivet om investeringen. Problemet er blot, at samtlige investorer i en investeringsforening, som betaler formidlingsprovisioner, skal betale, selvom de ikke modtager eller har modtaget rådgivning.

Rådgivning skal koste
Formidlingsprovisionen er altså en fast procentdel af den årlige omkostning ved at eje investeringsbeviser, der ligger i et pengeinstitut, som har en aftale med en investeringsforening om distribution. Der er reelt ingen forhandling og ingen individuelle hensyn.

Det er i den aktuelle debat blevet fremført, at investorerne, der uden rådgivning for eksempel køber investeringsbeviser i Danske Invest, ikke mener det er rimeligt, at Danske Bank hvert år modtager et honorar for rådgivning, som investorerne hverken har efterspurgt eller modtaget, og som beregnes som en procentdel af deres investering.

Modsat har det været fremført fra finansbranchen, at investorerne ikke ønsker at betale særskilt for investeringsrådgivning, og at et forbud vil føre til, at mange især mindre investorer ikke længere vil have reel adgang til rådgivning. InvesteringsFondsBranchen, IFB, oplyser desuden, at en stor undersøgelse har vist, at tre ud af fire ønsker rådgivning, når de investerer.

Presset vokser
Disse faste formidlingsprovisioner eller rådgivningshonorarer er under politisk pres fra mange sider. I Holland er honorarerne forbudt, hvilket har betydet, at mindre investorer står uden adgang til rådgivning, medmindre de betaler særskilt for det.

Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet er kritiske over for den aktuelle model med faste formidlingsprovisioner. Og på Dansk Aktionærforenings InvestorDag i september udtalte erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, at han vil fremsætte et lovforslag om, at investeringsforeningernes betaling for distribution bliver forbudt i bankernes plejeordninger - det vil sige aftaler, hvor en bank tager et særskilt honorar for at pleje en portefølje, der består af investeringsforeninger.

Dermed vil ministeren opnå, at der ikke opkræves dobbelt for rådgivning - først gennem selve investeringsforeningen og derefter til rådgivningsaftalen.

Også fra EU presses der på i den retning. I det nye MiFID II-direktiv, som træder i kraft i 2017, står der, at en rådgiver fremover skal være aktiv over for investorerne og yde en løbende "kvalitetsforbedrende service" for at have ret til at modtage formidlingsprovision.

Hvad med Formuepleje?
Formuepleje er Danmarks største uafhængige kapitalforvalter, og dermed er vi uafhængige af bankinteresser. Vi har og har altid haft den holdning, at Formueplejes forretningsmæssige interesser skal svare overens med investorernes. Vi har altid sat transparens i omkostningsstrukturen højt, og vi har ikke flere omkostninger end dem, investorerne kan se med det blotte øje.

På indtægtssiden har vi tillige fravalgt muligheden for at tjene penge på kurtager, spreads, rentemarginaler eller lignende, når der skal handles i vores investeringsfonde. 

Vores holdning er, at danske investorer med den aktuelle model af og til betaler for noget, de ikke får. På den anden side kan et totalforbud føre til, at investorerne bliver overladt til sig selv. Ingen af delene er rimelige. En løsning kunne være at refundere omkostningerne til de investorer, der ikke benytter sig af rådgivning med de praktiske udfordringer, det giver.

Under alle omstændigheder hilser Formuepleje debatten velkommen, og vi vil arbejde for, at lovgiverne og branchen finder en model, der mindsker de interessekonflikter, som er så vigtige at undgå, når man påtager sig den vigtige og meget ansvarsfulde opgave, det er, at passe på investorernes penge.

Leder i FORMUE 4//2015, der udkommer i slutningen af uge 43.