Få mere ud af din formue

I Formuepleje er formuerådgivning mere end anbefalinger omkring hvilke investeringer, der giver det bedste afkast. Med vores helkundekoncept kommer vi hele vejen rundt om din økonomi, så du som investor får mere ud af din formue. Her giver senior formuerådgiver Søren Nielsen tre eksempler på, hvordan Formuepleje sparrer med kunderne.

Som investor i Formuepleje forbinder du os nok mest med investeringsrådgivning, men hvis du er Premium-kunde, har du måske allerede oplevet, at vi spørger ind til andre dele af dine familiemæssige og privatøkonomiske forhold end blot de investeringsmæssige. Det skyldes naturligvis, at vi gerne vil lære vores investorer bedre at kende, men det handler i lige så høj grad om at afdække, om der kunne være behov for, at vi supplerer med decideret formuerådgivning.

Formuerådgivning er nemlig meget mere end blot investeringsrådgivning. Det omfatter også skat, pensionsordninger, efterløn, folkepension, arv, testamente, begunstigelse, virksomhedsskatteordning og forældrekøb for nu at nævne de mest populære emner. Som senior formuerådgiver i Formuepleje er det blandt andet mit ansvar at sparre med vores Premium-kunder om alt dette. Der er især tre emner, der interesserer mange.

Skattefri overdragelse af sommerhus til børnene

Jeg møder ofte investorer, der ønsker at give noget af deres formue videre til børnene, mens de selv er i live og således kan opleve glæden ved både at give og modtage.

Men hvordan kan det ske på den mest hensigtsmæssige måde rent skattemæssigt? For nyligt mødtes jeg med et forældrepar, som ønskede, at familiens sommerhus til en værdi af 1,6 millioner kroner (offentlig vurdering) skulle overdrages til deres to børn.

Fast ejendom kan uden skattemæssige konsekvenser handles mellem forældre og børn til den offentlige vurdering +/- 15 procent, så forældrene bør sælge sommerhuset til børnene til den lavest mulige pris, nemlig 1.360.000 kroner.

For at kunne betale købesummen er det nødvendigt, at forældrene låner børnene købesummen, og til det formål kan der etableres et rentefrit familielån. Rentefrie familielån kan ydes, hvis

1) der er tale om et reelt gældsforhold 

2) gældsbrevet er oprettet og underskrevet, inden lånet ydes

3) gældsbrevet har en kort opsigelsesfrist, for eksempel 14 dages skriftligt varsel.

Begge forældre må hvert år give begge børn en skattefri gave på 60.700 kroner, og det betyder, at forældrene tilsammen kan forære deres to børn 242.800 kroner (2 x 2 x 60.700 kroner). Hvis børnene hvert år vælger at benytte et eventuelt gavebeløb til afdrag på det rentefrie familielån, kan gælden være indfriet allerede i 2020.

Hvordan sikrer jeg bedst min ægtefælle, hvis jeg dør?

For mange af de investorer, jeg møder, har det høj prioritet at sikre ægtefællen bedst muligt i tilfælde af død. Mere præcist handler det om at sikre, at ægtefællen kan blive boende i det fælles hjem med en nogenlunde uændret levestandard uden at skulle udrede et større kontantbeløb til børnene.

Som efterlevende ægtefælle kan man naturligvis vælge at sidde i uskiftet bo. Det medfører dog nogle indskrænkninger i den måde, man kan leve på efterfølgende, både menneskeligt og økonomisk. Derfor er det sjældent det foretrukne valg. De fleste ønsker et skifte, som efterlader det størst mulige beløb til ægtefællen, og det er den situation, vi skal kigge lidt nærmere på nu.

Lad os først se på, hvad der sker, hvis man ikke aktivt har taget stilling, for så er det arveloven, der bestemmer, hvordan pengene skal fordeles. I de efterfølgende eksempler ser vi på et ægtepar med en fælles formue på 10 millioner fordelt på 5 millioner til hver af ægtefællerne. Ingen af ægtefællerne har særeje. Ægteparret har to børn.

Arveloven bestemmer, at dødsboet, som er halvdelen af fællesboet, skal fordeles med halvdelen til den efterlevende ægtefælle, og den anden halvdel skal deles mellem børnene. Regnestykket ser således ud: Fællesboet er på 10 millioner, og dødsboet er således på 5 millioner, som fordeles med 2,5 millioner til den efterlevende ægtefælle og 2,5 millioner til deling mellem børnene. Med andre ord skal børnene have ¼ af den fælles formue. Første skridt i retning af at begrænse børnenes arv er, at ægtefællerne skriver testamente til fordel for hinanden.

Med testamentet kan man disponere over 75 procent af sit dødsbo, og de sidste 25 procent fordeles efter arvelovens regler, også kaldet tvangsarven. Regnestykket ser således ud: Dødsboet er stadig på 5 millioner, men skal nu ifølge testamentet fordeles med 3,75 millioner til ægtefællen, mens de resterende 1,25 millioner fordeles efter arveloven med 625.000 kroner til ægtefællen og 625.000 kroner til deling mellem børnene. Børnenes arv er nu reduceret til 1/16 af den fælles formue.

Men det er faktisk muligt at tage endnu et skridt i den retning, hvis man ud over testamentet også laver en ægtepagt med kombinationssæreje. Kombinationssærejet gør den efterlevende ægtefælles bodel til særeje, og regnestykket ser nu således ud: Fællesboet er kun på 5 millioner, idet det alene består af afdødes bodel. Dødsboet er 50 procent heraf, nemlig 2,5 millioner, som ifølge testamentet fordeles med 1.875.000 kroner til ægtefællen og yderligere 312.500 kroner som tvangsarv. Børnene må i dette tilfælde nøjes med at dele 312.500 kroner i tvangsarv, svarende til 1/32 af den fælles formue, mens den efterlevende ægtefælle beholder 9.687.500 kroner.

Langt de fleste kender til fordelene ved at skrive testamente, men for mange er kombinationssærejet næsten totalt ukendt. Jeg understreger altid, at det ikke handler om at snyde børnene for deres retmæssige arv, men derimod om at sikre sin ægtefælle bedst muligt, så denne midt i sorgen ikke også skal ud at lede efter en ny bolig. Børnene får jo deres del, når den sidste af ægtefællerne dør. Jeg opfordrer som regel også forældrene til at forklare børnene, hvorfor man har disponeret, som man har, så det ikke senere kommer til at skabe splid. 

Hvem arver pensionsordningerne?

Nu har vi i det foregående eksempel set på, hvor stor en forskel det gør, om man har lavet et testamente eller ej. Men vidste du, at dine pensionsordninger, der for mange udgør en væsentlig del af formuen, som udgangspunkt ikke bliver fordelt efter dit testamente i tilfælde af død?

Det er nemlig sådan, at ens pensionsordninger i et vist omfang tilsidesætter arveloven og udbetaler midlerne til den begunstigede udenom boet. Hvis ikke der er indsat en begunstiget, indgår midlerne i dødsboet og fordeles efter arvelovens regler.

Det er med andre ord begunstigelsen, der er nøglen til, hvem der arver dine pensionsordninger. Man kan indsætte en begunstiget ved navns nævnelse, men hvis man ikke har taget stilling til det, da man oprettede pensionsordningen, vil den begunstigede med overvejende sandsynlighed være "nærmeste pårørende".

"Nærmeste pårørende" er et begreb, som omfatter en fast defineret personkreds. Der skete en væsentlig ændring i denne personkreds pr. 1. januar 2008, og det kan derfor være meget vigtigt, om din pensionsordning er oprettet før eller efter denne dato. Er din pensionsordning fra før 1. januar 2008, er "nærmeste pårørende" denne personkreds i prioriteret rækkefølge:

1. Ægtefælle
2. Livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn…)
3. Testamente
4. Arveloven
5. Dødsboet

Men fra og med 1. januar 2008 kom samlever ind på andenpladsen, så listen nu ser således ud:

1. Ægtefælle
2. Samlever
3. Livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn…)
4. Testamente
5. Arveloven
6. Dødsboet

Definitionen af samlever er, at man har haft fælles adresse i to år og lever i et ægteskabslignende forhold (man skal kunne blive gift). To-årskravet bortfalder dog, hvis man har, har haft eller venter barn sammen.

En af de investorer, jeg har det daglige ansvar for, kom sidste år og fortalte mig, at hans kæreste var flyttet ind. Han er fraskilt for en del år siden, og har tre børn fra sit tidligere ægteskab. Knap halvdelen af den formue, jeg passer for ham, består af ratepensioner og en aldersopsparing. Jeg spurgte ham derfor: "Hvem skal arve dine pensionsopsparinger, hvis du dør før tid?". "Mine børn, naturligvis," lød det lynhurtige svar.

Jeg forklarede ham reglerne og specifikt, at kæresten træder ind foran børnene i rangordenen, når de har boet sammen i to år. Jeg rådede ham derfor til skriftligt at meddele sin bank og pensionskasse, at begunstigede på pensionsordningerne skal være "Mine tre børn (ved navns nævnelse)". Han var rystet over, at hverken bank eller pensionskasse havde nævnt risikoen for ham.

Som senior formuerådgiver er det min opgave at kende reglerne, afdække behovene og se mulighederne på investors vegne. Dog vil jeg altid henvise til advokat, revisor eller andre relevante fagspecialister for den endelige og detaljerede rådgivning. Er du blevet inspireret af eksemplerne, og er du Premium-kunde i Formuepleje, så tag fat i en rådgiver, og lad os sammen se på mulighederne for at sikre dig, din familie og din formue bedst muligt. Alle satser og beløbsgrænser i artiklen er gældende i 2015.

Artiklen er bragt i FORMUE 3//2015.