Blog: Se de store tanker ske

Fremtidens succesfulde virksomheder kommer til at revolutionere traditionelle forretningsmodeller og hele vores samfund. Det giver store muligheder, mener Formueplejes investeringsstrateg Henrik Franck - men kun hvis vi tør tænke store tanker.

'Er Danmark blevet for småt til store tanker?', spørger dagbladet Børsen bekymret sine læsere. Mange af Danmarks store selskaber blev stiftet for mere end 100 år siden, og det er bestemt værd at debattere, hvor de nye virksomheder skal komme fra. For fortidens tænkning fungerer ikke for fremtidens vindere. I dag handler de store tanker om at skabe nye forretningsmodeller, der udfordrer alle vores kendte forestillinger om, hvem der fornyer og bestemmer i samfundet.

Sådan ser de ud
De nye store virksomheder har til fælles, at de er globale, ikke beskæftiger mange medarbejdere, ikke ejer store fysiske aktiver, men skaber enorm værdi ved at tilbyde kontakt mellem brugere og leverandører. Produktet er en såkaldt platform, der kan ændre et marked så radikalt og hurtigt, at samfundsstrukturer ramler sammen, og hele brancher kan uddø på få år.

Et meget kendt eksempel er transporttjenesten Uber, som på rekordtid er blevet en vigtig spiller i transportsektoren i USA uden at eje en eneste bil eller ansætte en eneste chauffør. En ny forretningsmodel, der har vist sig meget svær for politikere og gamle spillere i markedet at håndtere. Vognmænd og taxachauffører raser, men forbrugeren kan vælge at bruge en ny forretningsmodel til at dække behovet for transport.

Den store tanke bag Uber er at se behovet og anvende eksisterende teknologi, nemlig internettet og den smartphone, som alle i dag har i hånden døgnet rundt. Det gælder også for en lang række andre selskaber, der skaber såkaldt 'disruption' i etablerede brancher. Faktisk har jeg svært ved at komme i tanker om brancher, hvor de traditionelle forretningsmodeller ikke vil blive udfordret. 

Se det ske
Mange af ideerne bliver udviklet i USA, især i Silicon Valley, men det kunne lige så godt ske i Danmark. Hvis vi altså i tide forlader fortidens tænkning og tør give slip på vores 'darlings' som for eksempel opfattelsen af, hvordan vi indretter vores samfund, og hvem der er vores kunder.

Den teknologiske udvikling er bare et fundament. Det afgørende er at kunne anvende den til at udvikle forretning, og det er her, vi skal tænke nyt og se muligheder.

Et bekymrende eksempel: Vores politikere tror, at Tesla bare er en bil. Helt traditionelt kaster de sig ud i at beskatte, for Teslas produkt ligner jo unægteligt legetøj for de rige. Sådan hægter de Danmark af en fantastisk teknologisk udvikling bare for at kradse småpenge ind.

Men Tesla er ikke bare en bil. Tesla har potentialet til at ændre vores samfund. Intet mindre. Og Danmark har alle forudsætninger for at blive førende på elbil-teknologi og omstille infrastrukturen. For nej, det handler ikke bare om at være grøn. Det handler om at integrere en teknologi, der fuldstændigt ændrer vores forretningsmodeller og samfundsstrukturer. Omstillingen kan sammenlignes med introduktionen af mobiltelefonen, der også dengang lignede legetøj for de rige, eller PC'en, som, de færreste troede, ville blive så almindelig. Teknologier, der ændrede ikke bare vores arbejdsliv, men hele vores liv og samfund. Og det sker lige for øjnene af os igen.

Det kan ske i Silkeborg
Tesla kan køre førerløst allerede i dag, og sikkerheden er højere end ved traditionel bilisme. Google tester for øjeblikket førerløse biler på vejene omkring sit hovedkontor i Silicon Valley. Én Google-bil har allerede kørt 400.000 kilometer uden fører og kun haft ét uheld, fordi den blev påkørt af en traditionel bilist. Se lige perspektivet:

Hvad betyder det for alle de brancher, som lever af ulykker? Forsikringsbranchen tjener stort på bilforsikring, men det er slut, når mennesker i biler ikke længere kører galt. Og hvordan påvirker det udgifter til sundhedssektoren og omsætningen hos alle deres leverandører?

Hvad betyder det for offentlig transport, parkeringshuse og bilforhandlere, når nogen krydser Uber-app'en med den førerløse bil? Ungerne kan blive fragtet i skole med et tryk på mobilen, og jeg har ikke brug for at parkere til mødet inde i byen, så luk parkeringshuset. Jeg har faktisk ikke engang brug for at eje en bil eller have et kørekort. Et abonnement på selvkørende biler er nok, så glem også alt om køreskoler og bilforhandlere. Traditionelle bilproducenter vrider sig allerede i krampetrækninger. De er ved at indse, at de skal omstille sig eller dø.

Teknologierne eksisterer i dag. Forretningsmodellen er under udvikling et sted derude hos dem, der forstår at aflæse behov og se muligheder. De kan lige så godt arbejde i Silkeborg som i San Fransisco.

Revolutionen kommer nu
Udviklingen er så anderledes end alt, hvad vi tidligere har set. Den næste industrielle revolution kommer i form af nye forretningsmodeller, der krydser grænser og trodser kendte magtbaser hos politikere og erhvervsledere.

Vi troede, at revolutionen kom med internettet i slutningen 1990'erne, men vi ved nu, at internettet bare var fundamentet for noget, der viser sig at være meget større end det, vi forestillede os dengang. Men det sker først nu.

Vi ser konturerne af en verden, der fundamentalt forandrer ikke bare vores virksomheder, men vores samfund. Vores politikere kan ikke styre økonomien som hidtil, når services sker på en platform uden nationale grænser som for eksempel en app. Hvordan måler og regulerer vi det? Virksomheder kan ikke beskytte deres forretning i en verden, hvor tre mand med et skarpt blik og en enkelt app kan flytte deres marked og kunder.

Dette er ikke en dommedagsprofeti. Det er en fantastisk mulighed for at skabe værdi i en verden, hvor selv de fattigste borgere har mobiltelefon og adgang til internettet.

Så meget desto mere bekymrende, at vores energi-, forsynings- og klimaminister afviser at køre i Tesla, og at vores skatteminister får lov til at hægte os af en teknologi for få penge i kassen, uden at vi hører alarmerende protestskrig fra undervisnings- og forskningsministeren eller erhvervs- og vækstministeren.

Hvis vi ikke evner at tænke stort netop nu, bliver svaret på Børsens spørgsmål ja.