Investeringskomitéens 10 bud på 2016

2016 bliver investeringsmæssigt et spændende år. Opsvinget i USA skal bevise sin styrke og vriste sig fri af støtten fra centralbanken. Modsat gælder det for Europa, at stimulanserne fra Den Europæiske Centralbank skal vise sit værd og bringe væksten i Europa op. Emerging markets vil fortsat have det svært, og i baggrunden lurer krigen på valuta- og oliemarkedet. Formueplejes investeringskomité vover alligevel at komme med 10 bud på et spændende og afkastmæssigt forventeligt pænt 2016.

Det er trettende gang, at Formuepleje giver sine bedste bud på udviklingen på finansmarkederne i året, der kommer. Udgangspunktet for buddene er det hovedscenarie, som investeringskomitéen arbejder med, og som peger på en fortsat pæn vækst i USA og Europa, stigende amerikansk rente og dollar samt fortsat lave korte renter i Europa.

2016 bliver året, hvor den amerikanske økonomi for alvor vrister sig fri af finanskrisen og skal vise, at den selv kan bære et opsving videre efter en lang periode med hjælp fra centralbanken. I Europa er økonomien stadig stærkt understøttet af Den Europæiske Centralbank, der satser alt på, at både vækst og inflation i 2016 vil tikke opad. Blandt emerging markets-landene har selektivitet aldrig været vigtigere. Lande som Rusland, Brasilien, Angola, Nigeria samt Sydafrika vil være udfordret af lave olie- og metalråvarepriser, hvilket kan fremtvinge reformer.

Omvendt vil lave råvarepriser være positivt for store emerging markets-lande som Kina og Indien samt de mere udviklede lande som Sydkorea og Taiwan. På baggrund af sine analyser giver investeringskomitéen igen i år 10 bud på 2016 fra et økonomisk og finansielt synspunkt. Buddene er en del af den strategi, som komitéen har lagt for 2016, og som danner grundlaget for forventningerne til et fornuftigt positivt afkast. Komitéen er dog samtidig meget opmærksom på, at 2016 højst sandsynligt vil byde på overraskelser.

1. Dollaren stiger over for danske kroner/euro
Den drivende kraft bag forventningen om stigende dollar er de rentestigninger, som den amerikanske centralbank kraftigt har indikeret, at den vil fortsætte med i 2016. Rentestigningen i december 2015 var den første forhøjelse siden 2006 og begyndelsen på en normalisering af pengepolitikken efter finanskrisen.

Væksten i amerikansk økonomi er siden finanskrisen blevet sparket i gang af lav rente og udpumpning af likviditet i banksystemet. Det har skabt en unormal pengepolitisk tilstand, som skal normaliseres, for at centralbanken kan få genskabt pengepolitikken som fremtidigt styringsredskab. Denne normaliseringsproces blev indledt i foråret 2014 med annonceringen om afslutningen af støtteopkøbene af obligationer og har siden efteråret 2014 afventet, at amerikansk vækst og beskæftigelse viste styrke og stabilitet nok til, at økonomien kunne bære højere renter.

Vendepunktet er nu indtruffet, og i takt med en forventet fortsat positiv vækst i amerikansk økonomi på 2,5-3 procent i 2016 og fortsat fremgang i lønninger og inflation vil linjen af forventede rentestigninger sende kursen på dollar op målt i forhold til en euro, der ser ud til at blive svækket i 2016 som følge af den ekspansive europæiske pengepolitik.

2. Globale aktier stiger mindst 10 procent målt i danske kroner
I 2016 er det afgørende spørgsmål, om vi for alvor kommer til at kunne registrere paradigmeskiftet i de førende økonomier fra centralbankstyret økonomi til en mere selvbærende økonomi. Det er udfordringen i USA. Aktiekurserne vil kun kunne stige i 2016, hvis væksten i realøkonomien oversættes til efterspørgsel, der fører til stigninger i virksomhederes omsætning og aflejrer sig på bundlinjen som øget indtjening.

Udfordringen er, at udviklingen i USA er to-tre år længere fremme end i Europa. I USA vil den amerikanske centralbank sætte renten op i 2016, fordi økonomien har det bedre. Hvis det viser sig for alvor at blive virkelighed, skal en kursstigning for amerikanske aktier drives af øget indtjening. I Europa er det, der driver aktiekurserne, både øget omsætning og indtjening som følge af stigende økonomisk vækst i 2016 i forhold til 2015 samt de lave råvarepriser.

Alt i alt vurderer vi, at det globale aktieafkast vil ligge på op til 5-10 procent målt i dollar. Med en forventet højere dollar, vurderer Formuepleje, at afkastet på globale aktier målt i danske kroner dermed vil blive mindst 10 procent i 2016.

Her medio december er aktier ikke højt prisfastsat, men ligger i den lave ende af båndet i forhold til fair value. Dog skal man som aktieinvestor være indstillet på, at der i 2016 kan komme større udsving på aktier end, hvad der har været tilfældet de seneste år.

3. Olieprisen holder sig under 60 dollar pr. tønde
Udbudskrigen på det globale oliemarked forventes ikke at blive afsluttet i 2016. OPEC-landende producerer aktuelt cirka 6 procent mere end deres officielle loft, og der er intet, der tyder på, at medlemmerne i organisationen kan blive enige om at nedsætte produktionen, idet OPEC-mødet i december førte til en beslutning om fortsat overproduktion. Dertil kommer, at Iran frem mod sommeren forventer at øge sin olieproduktion med en million tønder i døgnet i takt med, at sanktionerne mod landet bliver ophævet. Det svarer til cirka 1 procent af den globale dagsproduktion på lidt over 90 millioner tønder.

Aktuelt er olielagrene cirka 10 procent større end normalt og voksende. I tredje kvartal 2015 voksede lagrene med 1,6 millioner tønder i døgnet, og de samlede kendte lagre rummer nok olie til at dække mere end to måneders globalt forbrug. Med den aktuelle overproduktion af olie, Irans genindtræden på markedet, uvilligheden til at sænke produktionen og den moderate globale vækst, herunder Kinas vækstopbremsning samt de indikative terminspriser, er der god grund for at vurdere, at olieprisen holder sig pænt under 60 dollar i 2016.

4. Den amerikanske centralbank hæver sin styringsrente to eller flere gange i løbet af året
I december hævede den amerikanske centralbank for første gang siden 2006 sin styringsrente fra intervallet 0,0-0,25 procent til 0,25-0,50 procent. Dermed indledte centralbanken den tredje fase i sin store pengepolitiske operation efter finanskrisen. I foråret 2014 annoncerede den amerikanske centralbank, at den ville stoppe opkøbene af obligationer, hvilket indtraf i efteråret 2014. Siden har centralbanken ventet på, at den amerikanske økonomi fik tilstrækkeligt vækstmæssigt momentum i form af jobskabelse og løn- inflationen til, at den kunne bære en normalisering af renteniveauet.

I december vurderede banken, at tiden var kommet til stille og roligt at hæve renterne med det formål at bringe pengepolitikken i tættere overensstemmelse med økonomiens tilstand og dermed tackle den forventede stigning i inflationen. I 2016 er forventningen, at væksten i den amerikanske økonomi fortsætter på samme niveau som i 2015. Det vil sige med en vækst i BNP på mellem 2,5 og 3 procent. Inflationen vil efter alt at dømme begynde at stige i takt med, at den lavere arbejdsløshed presser lønningerne op.

Det betyder alt i alt, at vi forventer, at centralbanken mindst to gange i løbet af 2016 vil sætte renten op for at balancere udviklingen. Iværksættelsen af denne tredje fase er positiv og betyder, at den amerikanske centralbank med det forventede højere renteniveau udvider sit spillerum for fremtidige pengepolitiske operationer.

5. Den danske 10-årige statsrente stiger cirka 0,5 procentpoint
Det er Den Europæiske Centralbank, der suverænt bestemmer renteniveauet for kortløbende obligationer i Europa og dermed også Danmark. I december annoncerede ECB en rentesænkning på sine indskudsbeviser med 0,1 procentpoint til -0,3 procent. Samtidig forlængede banken opkøbsprogrammet for europæiske statsobligationer og optrappede dermed det pengepolitiske stimulansprogram, som banken har arbejdet med siden marts 2015. Renten på kortløbende obligationer - det vil sige med løbetider på op til cirka et par år - forventes at forblive lav i 2016 og formentlig længere. Formålet er at sparke gang i væksten i Europa ved at holde renten lav og svække euroen over for primært amerikanske dollar.

Den Europæiske Centralbank ønsker også med sin meget lempelige pengepolitik at skabe rum for, at inflationen kan stige op til bankens langsigtede mål på knap 2 procent. Aktuelt er inflationen cirka 0,5 procent. Renten på langtløbende obligationer - det vil sige med en løbetid på ti år eller længere - bestemmes blandt andet af inflationsforventningerne.

Da Formuepleje forventer, at det store pengepolitiske stimulansprogram fra ECB vil få inflationen til at stige moderat, vil renten på langtløbende statsobligationer stige cirka 0,5 procentpoint.

6. ECBs pengepolitiske stimuliprogram lempes yderligere
Den 3. december 2015 besluttede Den Europæiske Centralbank at sænke renten på indskudsbeviser til -0,3 og forlængede samtidig opkøbsprogrammet af europæiske statsobligationer med et halvt år til marts 2017. Denne lempelse skuffede kortvarigt markedet, der sendte aktierne ned og renterne op, hvilket styrkede euroen.

Formuepleje forventer flere mindre lempelser af pengepolitikken for yderligere at vækststimulere den europæiske økonomi og skubbe på inflationen. Væksten i Europa er i 2015 estimeret til cirka 1,5 procent. I 2016 forventes væksten at blive en anelse højere. Den Europæiske Centralbank har stadig flere pengepolitiske værktøjer, den kan bruge. Den kan for eksempel sænke renten yderligere ved at indføre trancher, så de europæiske banker får en endnu mere negativ rente af deres indskud over et vist individuelt fastsat niveau. Banken kan også øge obligationsopkøbsprogrammet, og den kan begynde at opkøbe virksomhedsobligationer.

7. Udskilningsløbet mellem de stærke og svage emerging markets-lande fortsætter
Det bliver mere og mere tydeligt, at den store gruppe af emerging markets-lande bliver mere og mere broget i takt med, at landene udvikler sig. I det største emerging markets-land, Kina, er væksten langsomt nedadgående i takt med, at den indenlandske kinesiske økonomi i højere grad er ved at tage over for den buldrende eksportdrevne økonomi. Dog forventes væksten at blive 4- 6 procent, hvilket er højt i en international sammenhæng.

Brasilien lider under negativ vækst, manglende reformer og korruptionsskandaler. Rusland blev økonomisk hårdt ramt i starten af 2014, da landet annekterede en del af Ukraine samt støttede de russiske oprørere i Østukraine. Vestens sanktioner gjorde ondt, og sammen med de lavere olie- og råvarepriser er den russiske økonomi under pres. I Indien fik valget af Narendra Modi som præsident i foråret 2014, aktiemarkedet til at blusse op i forventning om reformer efter en valgkampagne, der lovede "gode tider". Selvom det trækker lidt ud med reformerne, har investeringskomitéen tiltro til processen og den politiske vilje.

Selvom der er udfordringer for emerging markets, er der lande, som må forventes at klare sig godt. Det er for eksempel Mexico, Indien, Indonesien, Kina og Vietnam. Derfor forventer Formuepleje, at forskellene blandt de stærke og de svage emerging markets-lande øges. Det har derfor aldrig været vigtigere at være stærkt selektiv i sine investeringer, og den aktuelle prisfastsættelse tillader en langsigtet optimisme.

8. Volatilitet på de globale aktiemarkeder fortsætter med mindst én større aktiekorrektion i løbet af 2016
Vi så det i efteråret 2014, da aktiemarkedet i løbet af en uge faldt næsten 10 procent, og vi så det igen i august/ september 2015, da kinesiske vækstbekymringer sendte aktiemarkedet ned med over 10 procent. Begge gange var aktiekursfaldene udløst af frygt og reelt ikke fundamentalt begrundet i en vækstopbremsning i USA, Europa eller Japan.

Det kommer vi også til at se i 2016. Kilden til en sådan midlertidig nedtur (korrektion) kan meget vel blive den ændrede rentepolitik, som den amerikanske centralbank forventes at gennemføre i 2016. Selvom den amerikanske økonomi viser god styrke, skal finansmarkederne til at vænne sig til stigende renter, og det kan nemt give nogle større skvulp i kurserne.

En anden mulig udløsende faktor for en korrektion kan blive de faldende olie- og metalråvarepriser, der kan skabe store økonomiske problemer i de olie- og råvaredrevne emerging markets-økonomier som Rusland, Brasilien, Venezuela med flere.

9. Den geopolitiske uro optrappes med øget risiko for dels terroraktioner mod vestlige mål, dels øget uro i Mellemøsten
I 2015 oplevede vi på grusomste vis, hvordan terrororganisationen ISIS trods intensive luftbombardementer udvidede sit territorium til dele af Syrien og gennemførte terrorangreb flere steder i Europa, herunder i Paris. Det må alt andet lige forventes, at terror og krigen mod terror desværre tager til i 2016. Det vil sprede frygt i befolkningerne, men forbrugerne vil hurtigt vænne sig til et højere utryghedsniveau, og det vil efter alt at dømme ikke føre til en nedgang i væksten.

Den mere eller mindre fastlåste situation i Østukraine kan måske finde en løsning, nu hvor Rusland er gået med ind i kampen mod ISIS, men med præsident Putin i spidsen er landet ikke den mest forudsigelige partner, så spillet om Østukraine er stadig åbent.

Heldigvis ser det ud til, at Iran er ved at komme ind i varmen igen efter at have indgået en aftale om at reducere sit atomprogram. Ophævelsen af sanktionerne mod Iran er både positivt for samhandlen med Iran og for landets olieeksport. Alt i alt vil der stadig være geopolitisk uro flere steder i verden, der kan forstyrre de finansielle markeder.

10. Kreditspreadsene på High Yield-obligationer mindskes med cirka 0,5 procentpoint
Den aktuelle forskel på afkastet mellem statsobligationer og high yield-virksomhedsobligationer er på det højeste niveau siden 2009 og på cirka 6-7 procentpoint over statsobligationer. Det meget høje niveau i forhold til det forventede antal konkurser virker ikke fundamentalt begrundet inden for alle sektorer.

Årsagen skal findes i de lave råvare- og oliepriser, der har efterladt en del obligationsudstedere med en anstrengt økonomi. Der vil endvidere kunne forventes flere konkurser hos olierelaterede virksomheder ved den aktuelle oliepris, men det afspejles også i merrenten på energivirksomhedernes obligationer. Der har i 2015 være et stort frasalg af virksomhedsobligationer som følge af den svage råvare- og oliesektor, hvilket har påvirket hele segmentet negativt. Der er derfor ganske gode muligheder for at investere i udvalgte attraktive virksomhedsobligationer inden for andre sektorer end energi og materialer.

Baggrunden for vores vurdering af et relativt forbedret afkast i 2016, er en forventning om en oliepris på over 50 dollar (men under 60 dollar), idet high-yield obligationerne generelt ved dette niveau vil blive positivt påvirket. Samtidig er udsigterne for den globale økonomi ganske fornuftig med pæn vækst i både USA og Europa.

Artiklen er fra FORMUE 1//2016