Hængekøje eller sved på panden?

Ifølge Finanstilsynet er tre ud af ti af de aktivt forvaltede investeringsforeninger i Danmark i virkeligheden slet ikke aktive. Det er et problem, fordi honorarerne i en aktivt forvaltet forening er højere end honorarerne i en passiv (indeks) forening. Tilsynet mener dermed, at mange foreninger tager sig betalt for en ydelse, de ikke leverer – de er såkaldt ”skabspassive”, selvom de med deres omkostninger signalerer, at de er aktive.

Tilsynets analyse tager udgangspunkt i nøgletallet Active Share, der beskriver, hvor aktiv en aktiefond reelt er. Active Share ligger mellem 0-100 procent og måler graden af aktiv styring af en aktieportefølje. Jo højere Active Share, desto mere aktiv er fonden i forhold til at sammensætte porteføljen, så den afviger fra benchmark. Hvis en portefølje har en Active Share under 60 pct., mener Finanstilsynet ikke, at den falder under kategorien aktivt forvaltet.

Show me the money
Siger man ét og gør noget andet, er man selvfølgelig en "skidt knægt", men i dette tilfælde har det mere med ordentlig opdragelse at gøre end med gode investeringer. For når vi skal gøre op, om investeringen har været god eller dårlig, skal der kun måles på én ting - nemlig på resultatet.

Den finansielle litteratur i den akademiske verden bugner af undersøgelser, som viser, at investeringsforeninger i gennemsnit underperformer deres benchmarks (indeks) efter omkostninger. Derfor lyder anbefalingen altid, at man bør købe den passivt forvaltede investering. Logikken er, at resultatet i gennemsnit er det samme - og så kan man jo spare omkostningerne og "nøjes" med at betale for passiv forvaltning.

Den anden side af mønten er, at man så også med sikkerhed skal nøjes med resultatet. For eksempel havde en investor i en passiv global aktieinvesteringsforening i oktober 2006 placeret mere end 26 procent af sine penge i finansaktier - den absolut største sektor inden finanskrisen. Mindre end 2½ år senere fyldte finansaktierne kun cirka 15 procent i indekset! Tilsvarende ville en passiv investor under den hedengangne IT-boble i år 2000 have investeret omkring 45 procent af sine penge i TMT-aktier (Teknologi, Media, Telekom). 2½ år senere fyldte disse TMT-aktier rundt regnet 17 procent i indekset! Den passive investor vil således altid løbe efter markedet og aldrig gå mod strømmen.

Sved på panden kan betale sig
Det var økonomer fra Yale School of Management, som i 2006 introducerede begrebet Active Share i forbindelse med et performancestudie af 2.650 investeringsfonde i perioden 1980 til 2003.

Konklusionen var todelt og ganske klar:

1) Forvaltere med en høj Active Share outperformer

2) Active Share er en signifikant indikator for performance

Undersøgelsen fandt blandt andet, at investeringsforeninger med en Active Share på 80 procent eller højere havde været i stand til at slå deres benchmark med 2-2,7 procent før omkostninger og 1,49-1,59 procent efter omkostninger. De "skabspassive" derimod destruerede værdi i forhold til benchmark.

Og nej - i Formuepleje vil vi ikke ligge i hængekøjen. Vi vil gerne gøre os umage. Ikke kun med den globale aktieportefølje, LimiTTellus, som går igen i alle Formueplejeforeningerne med globale aktier og har en Active Share på 92,3 procent.

Også med valget af obligationer, asset allokation og ikke mindst risikostyringen, som fylder allermest. I Formuepleje går vi efter at være bedst. For vi synes, det er bedre at gå mod strømmen end altid at fejle i flok.